De seneste fem år har dødsstrafsstatistikken bevæget sig stødt nedad verden over. Færre henrettelser og flere og flere lande, der afskaffer dødsstraffen. Men i år er kurven vendt, og det skyldes særligt udviklingen i Iran, hvor antallet af henrettelser steg markant i 2022. Det viser Amnestys årlige dødsstrafstatistik.
576. Så mange mennesker blev hængt af det iranske regime sidste år. To af dem offentligt.
Tallet er en markant stigning fra året før, hvor 314 blev henrettet, og udover Kina er Iran det land i verden, hvor flest mennesker slås ihjel af deres egne myndigheder.
Dødsdommene afsiges ofte efter uretfærdige retssager, der ikke lever op til internationale standarder for rettergang, og ofte bruges ”tilståelser” fremskaffet under tortur til at dømme fanger til døden. Iran er også et af de få lande, hvor fanger henrettes for narkorelateret kriminalitet. Det er i strid med international menneskerettighedslovgivning, der gør det klart, at henrettelser aldrig bør udføres i relation til forbrydelser, der ikke tæller som de allermest alvorlige som for eksempel overlagt mord.
Demonstranter i fare
Dødsstraffen bruges også af det iranske regime som et politisk undertrykkelsesværktøj og til at forfølge og straffe landets minoriteter. Det høje antal henrettelser sidste år ser ud til at fortsætte i 2023. I årets første fire måneder har Irans myndigheder allerede henrettet over 200 mennesker. I særlig risiko er de tusindvis af iranere, der sidder fængslet efter at have deltaget i protester mod regimet siden drabet på 22-årige Mahsa Zhina Amini i september 2022.
Amnesty opfordrer alle lande med ambassader i Iran til omgående at sende observatører på højest mulige niveau til alle igangværende offentlige retssager, hvor de tiltalte kan risikere at blive dømt til døden. Amnesty arbejder for at bekæmpe dødsstraf i ethvert tilfælde. Dødsstraf er den ultimative krænkelser af retten til liv og er i strid med et civiliseret samfund, mener organisationen.