Fem af de værste forbrydelser, Rusland begår i Ukraine

Siden begyndelsen af den russiske invasion af Ukraine har Amnesty været med til at kaste lys over voldsomme menneskerettighedskrænkelser. Her er fem af de værste forbrydelser. 

1. Bevidste angreb på civile mål

Indenfor havde hundredvis af civile søgt sikkerhed. Udenfor havde lokale på begge sider af bygningen skrevet det russiske ord for ”børn” med så store bogstaver, at det ville kunne ses af russiske piloter og på satellitfotos.

Alligevel bombede russiske styrker den 16. marts 2022 teatret i den ukrainske by Mariupol. Eksplosionerne fik teatrets tag og store dele af bygningens bærende mure til at kollapse med dræbte og sårede civile ukrainere til følge. Nyheden om angrebet gik verden rundt og Amnesty kunne efter nærmere undersøgelser klassificere angrebet som en klar russisk krigsforbrydelse.

Det seneste år har russiske bomber igen og igen ramt civile mål. Amnesty har undersøgt angreb på hospitaler, skoler, børnehaver og et angreb på ukrainere, der stod i kø for at købe brød.

2. Brug af ulovlige våben

Rusland har brugt ulovlige klyngebomber mod civilbefolkningen i Ukraine, blandt andet i landets næststørste by Kharkiv.

Klyngebomber er en særlig farlig form for ammunition, hvor hver bombe består af hundredvis af små bomber, som ved eksplosion spredes vilkårligt ud over et stort område. Brugen af denne type bombe er ulovlig, da den rammer uvilkårligt og med stor sandsynlighed vil skade civile, hvis det bruges i tætbefolkede områder.

Det er ikke første gang, at Rusland benytter sig af dette våben. Amnesty har tidligere dokumenteret flere russiske angreb i de syriske byer Homs, Idleb og Aleppo, hvor klyngebomber har ramt og dræbt hundredvis af civile i boligområder, moskeer, markedspladser og hospitaler. Angreb med klyngebomber bør efterforskes som mulige krigsforbrydelser, mener Amnesty.

3. Tvangsforflytning af civile ukrainere til Rusland

I begyndelsen af ​​marts 2022 var den sydøstlige by Mariupol omringet af russiske styrker, hvilket gjorde evakueringer af civile umulige. Byen blev udsat for næsten konstante bombardementer, og civile manglede adgang til vand, varme og elektricitet. Mange ukrainere følte sig tvunget til at gå ombord på “evakueringsbusser”, der tilhørte den russiskkontrollerede del af Dontesk.

Civile ukrainere, som Amnesty har talt med, fortæller, hvordan de blev tilbageholdt af russiske styrker og tvunget gennem screeningsprocesser, hvor de blev udsat for vold. De tilbageholdte ukrainere blev tæsket, udsat for elektrochok og truet med henrettelse. Andre blev nægtet mad og vand og blev tilbageholdt i overfyldte celler. Når de blev løsladt, havde de ikke andre valg end at lade sig genbosætte i russisk kontrollerede områder.

Amnesty har også kendskab til, at børn, der var flygtet uden deres forældre, blev stoppet ved militære kontrolposter og overført til de russisk-kontrollerede myndigheder i Donetsk. Selvom det er i strid med krigens regler, har Rusland gjort det lettere for forældreløse ukrainske børn at få statsborgerskab, så russiske familier nemmere kan adoptere dem.

4. Henrettelse af civile

I byer og landsbyer nordvest for Kyiv blev civile udsat for nogle af de værste overgreb, vi endnu har set siden invasionens begyndelse, heriblandt henrettelser uden rettergang og brug af tortur. Et af de drab på civile, som Amnesty har dokumenteret, var i byen Butja, hvor Yevhen Petrashenko, en 43-årig salgschef og far til to, blev skudt i ryggen og dræbt i sin lejlighed.

Yevhens kone Tatiana fortalte Amnestys researchere, at hun havde søgt tilflugt i deres boligbloks beskyttelsesrum, mens Yevhen var blevet i deres lejlighed. Han var gået hen for at hjælpe en nabo, da russiske soldater foretog dør-til-dør-eftersøgning. Tatiana mistede kontakten med Yevhen, hvis lig blev fundet i parrets lejlighed af en nabo dagen efter.

I landsbyen Novyi Korohod blev Viktor Klokun, en 46-årig bygningsarbejder, dræbt. Olena Sakhno, hans partner, fortalte Amnesty, at nogle landsbyboere bragte hende liget af Viktor. Han var bagbundet med hvide strips, og var blevet skudt i hovedet.  

5. Rusland lukker for adgangen til varme, elektricitet og vand

Over 40 procent af Ukraines energisystem er blevet beskadiget siden invasionens begyndelse. Meget tyder på at russisk militær bevidst har forsøgt at lukke ned for ukrainernes adgang til varme, elektricitet og vand. Det har været særligt katastrofalt op til vinteren med hårde frostgrader.

Strømafbrydelserne har forværret sundhedskrisen i landet og vanskelig- eller umuliggjort skolegangen for mange ukrainske børn.