Med en tvivlsom lov om ulovlige kombattanter i hånden fængsler Israel civile palæstinensere fra Gaza. De tilbageholdte nægtes kommunikation med deres familier, pårørende eller advokater.
Nytårsdag 2024 bliver en 14-årig dreng arresteret af den israelske hær i sit hjem i Jabalia i det nordlige Gaza. Han bliver sendt til det berygtede militærfængsel Sde Teiman nær byen Beersheba i Israel. Her bliver han spærret inde sammen med mindst 100 voksne fanger i en enkelt barak.
Under sin tilbageholdelse bliver den 14-årig sparket og slået i hovedet af vagterne, der også gentagne gange brænder ham med cigaretter flere steder på kroppen. Drengen bliver løsladt efter 24 dage, og har efterfølgende fortalt sin historie til Amnesty International.
I Sde Teiman-fængslet fik han hverken lov til at ringe til sin familie eller tale med en advokat. Og under sin fængsling havde den 14-årige konstant bind for øjnene og håndjern på.
De israelske myndigheder bruger loven til vilkårligt at anholde civile palæstinensere fra Gaza og smide dem ind i et virtuelt sort hul i længere perioder uden at frembringe beviser for, at de udgør en sikkerhedstrussel
Agnès Callamard, generalsekretær, Amnesty International
Beretningen er blot én skræmmende historie fra 27 tidligere indsatte, som Amnesty International har interviewet.
Og de 27 er ikke alene.
Israels fængselsvæsen har over for den israelske menneskerettighedsorganisation Hamoked oplyst, at der per 1. juli 2024 sad 1.402 palæstinensere fængslet under ”The Unlawful Combatant Law”, som loven hedder på engelsk. Tallet er eksklusiv de fanger, som kan sidde i op til 45 dage uden en formel fængslingsordre.
Israel misbruger loven
Loven om ulovlige kombattanter giver det israelske militær omfattende beføjelser til uden beviser at tilbageholde enhver fra Gaza, som de mistænker for at være involveret i fjendtligheder mod Israel.
“Vores dokumentation viser, hvordan de israelske myndigheder bruger loven til vilkårligt at anholde civile palæstinensere fra Gaza og smide dem ind i et virtuelt sort hul i længere perioder uden at frembringe beviser for, at de udgør en sikkerhedstrussel og uden et minimum af en retfærdig proces,” fortæller Amnesty Internationals generalsekretær Agnès Callamard:
”Israelske myndigheder skal øjeblikkeligt ophæve denne lov og løslade dem, der er vilkårligt og uretmæssigt tilbageholdt under den.”
På den tredje dag af tilbageholdelsen lagde de os i en grøft og begyndte at kaste sand over os. En soldat affyrede to skud i luften og sagde, at de havde henrettet min mand. Jeg brød sammen og tryglede ham om også at dræbe mig for at befri mig fra mareridtet
Palæstinensisk kvinde
International humanitær lov tillader godt nok tilbageholdelse af enkeltpersoner af tvingende sikkerhedsmæssige årsager i besættelsessituationer. Men der skal være sikkerhedsforanstaltninger, der forhindrer ubestemt eller vilkårlig tilbageholdelse, tortur og anden mishandling.
”Denne lov giver åbenlyst ikke disse garantier. Det muliggør voldsom tortur og institutionaliserer under nogle omstændigheder tvungen forsvinden,” siger Agnès Callamard.
Amnesty International opfordrer derfor til, at alle tilbageholdte under loven om ulovlige kombattanter behandles humant, får adgang til advokater og får en retfærdig rettergang. Og at civile, der tilbageholdes vilkårligt og uretmæssigt, straks løslades.
Fakta om loven om ulovlige kombattanter
”The Unlawful Combatant Law”
- Loven blev vedtaget i 2002 og blev brugt for første gang i fem år efter de forfærdelige angreb begået af Hamas og andre væbnede grupper den 7. oktober i det sydlige Israel.
- Til at begynde med brugte det israelske militær loven til at tilbageholde mistænkte gerningsmænd bag angrebene den 7. oktober 2023. Men kort efter udvidede man brugen til også at tilbageholde massevis af palæstinensere fra Gaza uden anklage eller retssag.
- I de første 45 dage af tilbageholdelsen er militæret ikke forpligtet til at udstede en fængslingsordre.
- Loven nægter fanger adgang til en advokat i op til 90 dage.
- Tilbageholdte skal stilles for en dommer senest 75 dage efter deres tilbageholdelse til domstolsprøvelse, men her fungerer dommerne oftest som et gummistempel.
- Loven foreskriver ikke en maksimal varighed for tilbageholdelse og tillader derfor de israelske sikkerhedstjenester at tilbageholde folk på ubestemt tid.
”Vi har henrettet din mand”
Blandt de tidligere indsatte, som Amnesty International har talt med, er der fem kvinder, som alle har været isolationsfængslet i over 50 dage.
En af dem fortæller, hvordan hun blev adskilt fra sine to børn – en fireårig og en ni måneder gammel baby.
Hun blev anklaget for at være medlem af Hamas, slået, tvunget til at fjerne sit slør og udsat for flere uhyrligheder:
”På den tredje dag af tilbageholdelsen lagde de os i en grøft og begyndte at kaste sand over os. En soldat affyrede to skud i luften og sagde, at de havde henrettet min mand. Jeg brød sammen og tryglede ham om også at dræbe mig for at befri mig fra mareridtet,” fortæller hun.
Tortur og anden mishandling, herunder seksuel vold, er krigsforbrydelser
Agnès Callamard, generalsekretær, Amnesty International
En anden kvinde beretter om, hvordan hun efter tre uger i et fængsel fik at vide, at hun ville blive løsladt.
Hun blev iført håndjern, bind for øjnene, fik fødderne lænket og blev ført til et andet sted. Men da hun ankom, blev hun ikke løsladt. I stedet brugte vagterne en stor kniv til at rive hendes tøj af for at kunne kropsvisitere hende.
Herefter blev hun fængslet i 18 dage mere og truet af fængselsbetjente, som sagde: “Vi vil gøre mod dig, hvad Hamas gjorde mod os, vi vil kidnappe og voldtage dig”.
Kvinden blev aldrig informeret om årsagen til hendes tilbageholdelse.
Tortur og mishandling
Alle de 27 løsladte palæstinensere beskriver, hvordan de har været udsat for tortur mindst én gang under deres anholdelse.
Amnesty International har observeret ar og blå mærker i overensstemmelse med tortur på mindst otte af de tidligere fanger, ligesom vi har gennemgået medicinske rapporter om to fanger, der bekræfter deres beretninger om tortur.
De palæstinensere, der ligesom den 14-årige dreng blev tilbageholdt i den berygtede Sde Teiman-militærfangelejr, fortæller, at de havde bind for øjnene og var iført håndjern i al den tid, de var tilbageholdt der.
De beskriver, hvordan de blev tvunget til at sidde eller stå i udmattende stillinger i mange timer og blev forhindret i at tale med hinanden eller løfte hovedet. Beretninger er i overensstemmelse med resultater fra andre menneskerettighedsorganisationer og FN-organer.
En fange, der blev løsladt i juni efter 27 dage, siger, at han blev slået af vagterne eller angrebet af hunde, blot fordi han talte med en anden fange, løftede hovedet eller skiftede stilling.
Samme fortælling har Said Maarouf, en 57-årig børnelæge, der blev tilbageholdt af det israelske militær under en razzia på al-Ahli baptisthospital i Gaza City i december 2023.
I løbet af hans 45 dage i Sde Teiman havde han bind for øjnene og var i håndjern. Han fortæller derudover, at han blev udsultet, slået gentagne gange og tvunget til at sidde på knæ i lange perioder.
Beretningerne om tortur og mishandling skal undersøges, mener Amnesty International:
“Tortur og anden mishandling, herunder seksuel vold, er krigsforbrydelser. Disse påstande skal efterforskes uafhængigt af Den Internationale Straffedomstols anklagemyndighed. Det er afgørende på grund af det israelske retsvæsens dokumenterede manglende evne til at efterforske tidligere torturanklager fra palæstinensere. Israelske myndigheder skal også give uafhængige observatører øjeblikkelig og ubegrænset adgang til alle tilbageholdelsessteder – en adgang, der er blevet nægtet siden den 7. oktober 2023,” siger Agnès Callamard, generalsekretær i Amnesty International.
Også sundhedspersonale tilbageholdes
Siden den 24. marts i år har den palæstinensiske kirurg Khaled al Serr været tilbageholdt af israelsk militær.
Khaled Al Serr valgte at blive i bygningen og tage sig af de mange patienter, da israelsk militær omringede Nasser-hospitalet i byen Khan Yunis i den sydlige del af Gaza-striben.
Under den efterfølgende ransagning blev den 32-årige kirurg sammen med flere kolleger tilbageholdt, selv om han ifølge Amnestys oplysninger var i fuld gang med at udføre sin lægegerning.
Familien aner stadig ikke, hvor Khaled befinder sig, hvordan han har det, og hvorfor han blev tilbageholdt.
I væbnede konflikter skal sundhedsarbejdere og hospitaler respekteres og beskyttes, og de må aldrig blive mål for angreb. Derfor kræver Amnesty International, at Khaled al Serr bliver løsladt omgående.
BAGGRUND
Amnesty International har tidligere udtrykt alvorlige bekymring over Israels brug af loven om ulovlige kombattanter. Rapporten “Starved of Justice: Palestinians detained without trial by Israel” fra 2012 beskriver detaljeret, hvordan Israel tidligere har fraveget sine internationale forpligtelser.
Udover denne lov har Israel en lang historie med at fængsle palæstinensere uden anklage eller rettergang gennem en systematisk brug af administrative tilbageholdelser – et nøgletræk i Israels apartheidsystem over for palæstinenserne. Ifølge den israelske menneskerettighedsorganisation Hamoked holdt de israelske myndigheder pr. 1. juli 3.379 personer under administrativ tilbageholdelse, hvoraf langt størstedelen er palæstinensere fra den besatte Vestbred, inklusive Østjerusalem.
Ligesom Amnesty International indsamler en lang række andre organisationer beviser for hændelser under den igangværende krig i Gaza, som bør efterforskes som krigsforbrydelser – heriblandt FN og de internationale domstole.