Ved at udskyde retten til at søge familiesammenføring med tre år har Danmark krænket menneskerettighederne for en syrisk mand, lyder det i en ny afgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Dommen bør få Danmark til at sadle om, lyder det fra Amnesty Danmark, som siden 2015 har kritiseret 3-års-reglen for at være et brud på menneskerettighederne.
Danmark krænker menneskerettighederne, når staten nægter flygtninge muligheden for at søge familiesammenføring, før de har været i landet i tre år.
Sådan lyder den korte version af en ny afgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der i en konkret sag anlagt af en syrisk flygtning i Danmark har vurderet, at danske myndighederne ikke har fundet ”en fair balance mellem flygtningens individuelle behov og landets økonomiske situation”, da myndighederne vurderede hans ansøgning om at blive genforenet med sin hustru. Domstolen fastslår samtidig at, parret ikke ville kunne bo sammen i Syrien og udleve deres familieliv der.
”Det er en længe ventet og utrolig vigtig afgørelse, som slår fast, at Danmark i årevis har krænket menneskerettighederne for flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus, som har været adskilt fra deres familier”, siger Dan Hindsgaul, konstitueret generalsekretær i Amnesty Danmark.
”Vi opfordrer den danske regering til omgående at rette ind efter dommen, og vi minder om at den danske lovgivning desværre allerede har gjort enorm skade på flygtninge, som har været tvunget til at gå rettens vej for at få Danmark til at respektere deres menneskerettigheder”, siger Dan Hindsgaul.
Læs også: Splittede familier sagsøger Danmark
Advaret fra begyndelsen
Amnesty Danmark har lige siden den danske tre-års-regel først blev formuleret i 2015 kritiseret loven i stærke vendinger og advaret om, at den netop ville været et brud på retten til familieliv, som Den Europæiske Menneskerettighedskonvention garanterer.
Amnesty Danmark forsøgte med høringssvar, offentlig fortalervirksomhed og underskrifter til regeringen at få den danske tre-års-regel bremset.
Også en lang række øvrige eksperter vurderede allerede ved lovens vedtagelse, at Danmark risikerede at tabe en sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Omvendt lød det fra regeringen, at man var fuldt bevidst om at loven indebar en såkaldt procesrisiko, altså at man ikke ikke kunne udelukke, at loven ville føre til en tabt sag ved domstolene.
”Afgørelsen fra Menneskerettighedsdomstolen trækker tæppet væk fra skiftende danske regeringers forsøg på at undslå sig deres pligt til at sikre retten til familieliv for mennesker på flugt. Vi håber, at dommen vil give regeringen og Folketinget anledning til ikke fremover at behandle menneskerettighederne lige så lemfældigt, som det har været tilfældet i denne sag, hvor Danmark med åbne øjne har gjort sig selv skyldig i et alvorligt konventionsbrud, som burde have været undgået”, siger Dan Hindsgaul.