VIDEO
I mere end 10 år har aktivisterne fra Furesø kæmpet for iranske Narges Mohammadi, som har modtaget Nobels Fredspris 2023 in absentia. Prisen giver håb til kvinde-liv-frihed-bevægelsen i Iran og til aktivisterne, som drog til Norge for at mødes med Narges’ familie.
”Kvinde-Liv-Frihed! Kvinde-Liv-Frihed!”
Pladsen foran Oslos Grand Hotel er oplyst med fakler og glade mennesker fra hele verden, som er kommet for at hylde Narges Mohammadi.
Men den iranske forkæmper for frihed, menneskerettigheder og demokrati kan ikke modtage folkets hyldest. Hun afsoner en dom på knap 13 år og 154 piskeslag i det berygtede Evin-fængsel i Iran for hendes fredelige arbejde.
Hendes familie derimod tager imod fra hotellets balkon: Narges’ mand, Taghi Rahmani, og tvillingerne Ali og Kiana, som ikke har set deres mor i otte år.
”Der kommer de”, siger dansk-iraneren Feresthe Fataie Hayran med smil i stemmen.
Hun står i folkemængden sammen med tre andre danske kvinder, som er en del af Amnestys frivillige Furesø-gruppe. De har kæmpet for Narges Mohammadi i over 10 år.
”Det er så stort, at det næsten ikke kan beskrives. Det er en blandet følelse af sejr, men også af vemod, fordi Narges fortsat er fængslet”, siger Anette Ibsen, som også er overvældet af, at så mange mennesker støtter op om Narges.
”Det giver ekstra gejst til at fortsætte arbejdet og aldrig give op”.
Når jeg hører om min mor nu, bliver jeg mindet om at være stærk og stolt af hende
Kiana, datter til Narges Mohammadi
Sender breve hver måned
Hver måned har Furesø-gruppen blandt andet skrevet breve til de iranske myndigheder for at få Narges Mohammadi løsladt. Gruppen leder også et europæisk netværk af Amnesty-aktivister, der arbejder med Narges’ sag.
Narges Mohammadi har selv fortalt, at det er støtten fra de mange aktivister verden over, der giver hende styrke til at fortsætte.
Amnesty og Furesøgruppens arbejde for Narges er værdsat hos Narges’ familie, som modtager aktivisterne på deres hotelværelse i Oslo aftenen før pris-ceremonien finder sted.
”Jeg er glad for Amnestys støtte. I var der også længe før, min mor blev kendt, og I kæmper for alle menneskerettighedsforkæmpere i Iran”, siger sønnen Ali.
Narges tvillinger Ali og Kiana er i dag 17 år gammel.
Jeg er glad for Amnestys støtte. I var der også længe før, min mor blev kendt, og I kæmper for alle menneskerettighedsforkæmpere i Iran
Ali, søn af Narges Mohammadi
”Jeg er glad og stolt over, at min mor modtager Nobels Fredspris. Men samtidig er jeg også ked af, at hun ikke er her til selv at modtage den”, siger Kiana og tilføjer:
”Prisen går også til de mange menneskerettighedsforkæmpere i Iran og resten af verden”.
Kiana fortæller de danske aktivister, at det er svært at vokse op uden en mor:
”Men jeg har lært at acceptere, at min mor har valgt at kæmpe for frihed, demokrati og et frit civilsamfund. Når jeg hører om min mor nu, bliver jeg mindet om at være stærk og stolt af hende”.
Narges giver aldrig op
Feresthe Fataie Hayran er dansk-iraner og har løbende kommunikeret med familien på vegne af Furesø-gruppen. Hun har også talt med Narges flere gange, da hun kortvarigt var løsladt fra fængslet i Iran.
”Vi skal huske, at Narges giver aldrig op. Hun fortsætter sin kamp – også for alle dem, der bliver nødt til at give op. Vi skal holde fast i håbet”, siger Feresthe til tvillingerne.
Taghi Rahmani er ikke i tvivl om, at det har en stor betydning, at hans hustru har modtaget Nobels Fredspris.
”Narges får styrke til at sige sin mening endnu højere. Hendes stemme bliver stærkere. De andre forkæmperes stemme bliver også højere, og de får mod til at sige deres mening”.
Foto: Amnesty International Danmark
Amnesty International fortsætter med at dokumentere det iranske præstestyres overgreb på forkæmpere for menneskerettigheder og arbejder for, at de ansvarlige bliver stillet til ansvar, og at de mange tusinde mennesker, som er i styrets varetægt for deres fredelige kamp for menneskerettigheder, bliver løsladt.