Senest opdateret: 9. november 2023
Narges Mohammadi har i mange år kæmpet for kvinders rettigheder i Iran og blev i oktober 2023 tildelt Nobels Fredspris for sit arbejde – mens hun sad i sin fængselscelle. Udover en dom på næsten 13 års fængsel er hun blevet idømt 154 piskeslag.
Narges har alvorlige sundhedsproblemer og er blevet nægtet lægehjælp. Kræv, at hun bliver løsladt omgående!
Narges Mohammadi – der 6. oktober 2023 blev tildelt Nobels Fredspris 2023 for sit modige menneskerettighedsarbejde – er blevet smidt i fængsel mange gange i Iran for netop at kæmpe for kvinders rettigheder og mod dødsstraf.
Præcis en måned efter at være tildelt verdens fornemste pris – som hendes familie modtog på hendes vegne i Oslo 10. december – valgte hun at indlede en sultestrejke.
Sultestrejken varede et par dage og var en protest mod Evin-fængslets ledelse, der nægter at tilbyde syge indsatte behandling og lader den betinge af, at de følger Irans krænkende lov om tvungen tildækning af håret. Herunder den 51-årige menneskerettighedsforkæmper selv, der har alvorlige problemer med både hjerte og lunger.
Direkte tilbage i cellen efter operation
Efter massive globale protester blev Narges den 8. november overført til et hospital uden at skulle bære tørklæde. Men hun blev sendt tilbage til fængslet samme dag og før, at lægerne havde nået at gennemgå resultaterne af hendes prøver.
Den 11. november fandt Narges ud af, at lægerne havde fundet væske omkring hendes hjerte, en hævelse i spiserøret og op til 80 procent blokering af to arterier, der krævede en øjeblikkelig ballonudvidelse.
På trods af dette nægtede anklagemyndigheden den 15. november hende igen at komme på hospitalet, hvis hun ikke bar tørklæde. Dagen efter kom Narges dog på hospitalet – uden tørklæde – og fik foretaget en ballonudvidelse. Hun blev stik imod alle lægefaglige råd sendt tilbage til sin celle samme dag.
Det er bekymrende, at der fortsat er stor usikkerhed om, hvorvidt Narges får adgang til ordentlig sundhedspleje – herunder opfølgende behandling og monitorering af hendes hjertetilstand. Ifølge Irans fængselslove er det fængsels- og anklagemyndighederne, der helt og holdent bestemmer, om indsatte skal overføres til hospitalet, og om de vil lytte til lægefaglige vurderinger.
Nægtet lægehjælp efter hjerteanfald
De iranske myndigheder har gentagne gange nægtet Narges lægehjælp. Efter et hjerteanfald 3. februar 2022 nægtede fængselslægen hende tilstrækkelig sundhedspleje, og anklagemyndigheden forhindrede Narges i at blive overført til intensivafdelingen på et hospital og satte dermed hendes liv i fare.
Først efter en række hjerteanfald den 16. februar 2022 blev hun overført til hospitalet, hvor hun i al hast blev opereret. Stik imod alle lægefaglige råd og inden hun var kommet sig, sendte myndighederne hende to dage senere tilbage til fængslet.
Idømt næsten 13 års fængsel og 154 piskeslag
Narges blev sidst fængslet i efteråret 2021 og fik denne gang en dom på 80 piskeslag. Siden har hun fået flere domme, og antallet af piskeslag er øget. Hun er idømt næsten 13 års fængsel og 154 piskeslag.
Narges deltog den 16. november 2021 i en mindehøjtidelighed for Ebrahim Ketabdar, som blev dræbt af iranske sikkerhedsstyrker under de landsdækkende protester i Iran tilbage i november 2019.
Pludselig dukkede agenter fra Irans efterretningstjeneste op. De var kommet for at arrestere Narges. De slog Narges på brutal vis, inden de slæbte hende over i deres bil og kørte hende til et ukendt sted.
Dagen efter ringede Narges Mohammadi til sin familie og informerede dem om, at hun var i Teherans berygtede Evin-fængsel.
Nu er Narges fængslet og frarøvet kontakt med både sin familie og sin advokat. Hun har ikke set sine tvillinger, Kiana og Ali, i syv år.
Jeg er blevet arresteret tre gange, siden jeg fødte Kiana og Ali. Første gang var mine tvillinger tre år og otte måneder gamle. Kiana havde gennemgået en større operation, og jeg blev arresteret for øjnene af dem af ti mænd midt om natten. Kianas hænder var låst omkring min hals. Jeg efterlod min syge og feberramte datter derhjemme og blev isolationsfængslet.
Narges Mohammadi, juni 2021
Narges Mohammadi er i overhængende fare for at blive tortureret og mishandlet igen. Skriv under og kræv, at Iran løslader hende omgående og uden betingelser.
Piskeslag
Pisk bruges som straf i Iran. Ifølge international lov er pisk en torturmetode. Det er forbudt i henhold til artikel 7 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR), som Iran har tilsluttet sig.
Udsat for verbale overgreb, dødstrusler og tæsk
I december 2019 klagede Narges Mohammadi til lederen af Evin-fængslet. I klagen beskrev hun, at lederen og flere andre fængselsbetjente udsatte hende for verbale overgreb, dødstrusler og tæsk.
Overgrebet kunne ses i form af blå mærker på hendes krop og skader fra knust glas i hånden, fordi hendes hånd havde ramt en glasdør.
Ingen har endnu undersøgt Narges’ anklager om tortur.
Holdt i langvarig isolation
Narges Mohammadi blev holdt i isolation i 64 dage i Evin-fængslet i forbindelse med myndighedernes efterforskning af sagen. Amnesty frygter, at myndighederne gjorde brug af tortur under forhørene for at tvinge en falsk ”tilståelse” ud af hende.
Narges mand er bekymret for Narges’ velbefindende og helbred, idet hun har en lungesygdom, der giver hende åndedrætsbesvær. Derfor skal hun bruge en inhalator og regelmæssigt tage sin medicin, der forhindrer dannelsen af blodpropper i hendes lunger.
Ud og ind af fængslet
Alt for længe har de iranske myndigheder udsat Narges Mohammadi for vilkårlige tilbageholdelser og chikane.
Hun blev anholdt i 2015 for sit fredelige menneskerettighedsarbejde og idømt 10 års fængsel. Efterfølgende fik hun yderligere seks års fængsel for at ”sprede propaganda” og ”true statens sikkerhed”, fordi hun gav internviews til internationale medier.
I oktober 2020 jublede vi over, at Narges blev løsladt fra fængslet efter flere år bag tremmer. Men glæden blev desværre kortvarig.
Nu skal vi kæmpe for Narges igen. Sammen kan vi lægge pres på de iranske myndigheder, så hun bliver løsladt og undgår at blive udsat for tortur og piskeslag!
Narges er blot én af mange politiske fanger i Iran, og Amnesty kæmper for, at alle der er fængslet udelukkende for at være kritiske over for myndighederne, bliver løsladt omgående.
Isolation
Det er i strid med forbuddet mod tortur og andre former for mishandling at holde mennesker isoleret i mere end 14 dage.
Vores krav
Amnesty International kræver, at de iranske myndigheder:
- løslader Narges Mohammadi omgående og uden betingelser, da hun er samvittighedsfange, som er fængslet udelukkende for sine fredelige menneskerettighedsaktiviteter
- annullerer hendes uretfærdige dom og ophæver alle straffesager mod hende
- sikrer, at hun beskyttes mod tortur og andre former for mishandling i fængslet, herunder pisk, samt giver hende regelmæssig adgang til sin advokat
- gennemfører en hurtig, uafhængig og upartisk undersøgelse af hendes klager om tortur og andre former for mishandling
- sørger for, at hun får den medicinske behandling, hun har brug for og ret til.
Hvorfor skal jeg skrive under?
Hver underskrift bidrager til at lægge pres på Iran. Vi har ført set, at sager, der får international opmærksomhed, bliver omgjort.
Hvad sker der med din underskrift?
Vi sender underskrifterne til lederen af det iranske retsvæsen, Gholamhossein Mohseni Ejei.
Baggrund: Amnestys aktivisme for Narges
I 2016 var kampen for Narges Mohammadis løsladelse en del af Amnestys globale brevskrivningskampagne ‘Skriv for Liv’. I den forbindelse indsamlede vi også underskrifter, og dengang skrev 39.476 danskere under på kravet om hendes løsladelse.
I Amnestys lokalgruppe i Furesø har frivillige i flere år kæmpet for at få hende løsladt ved at skrive appelbreve til de iranske myndigheder, indsamle underskrifter og arrangere demonstrationer ved Irans ambassade i København.
Ved Amnesty Danmarks landsmøde i 2019 hyldede vi Narges Mohammadi, som på daværende tidspunkt var fængslet, ved at holde påskeliljer i hænderne (Narges betyder påskelilje på persisk), og Narges mand holdt en tale for forsamlingen.
Opdateringer
15. september 2022: Kønsdiskrimination i fængslet
I et brev til Amnestys aktivister fra Furesøgruppen beretter Narges om den forskelsbehandling, som kvinderne i Evin-fængslet lider under udelukkende på baggrund af deres køn.
Kønsdiskriminationen kommer blandt andet til udtryk i, hvor længe en kvindelig fange må tale i telefon med sit barn.
De kvindelige fanger har nemlig kun ret til 10 minutters telefontid om dagen fra lørdag til onsdag og har telefonforbud torsdage og fredage.
Modsat må en mandlig fange tale i telefon med sit barn i timevis alle ugens dage.
Den iranske regering opfatter ikke dette som forskelsbehandling mellem mand og kvinde, men derimod som en ekstra straf, der pålægges kvinderne for deres oprør.
“Det er en utilgiveligt synd, at begrænse en mor i at have telefonkontakt med sit barn på denne måde,” skriver Narges i sit brev.
4. juli 2022: Narges helbred er i fare
Ifølge Narges’ mand blev Narges overført til et hospital den 23. juni 2022, efter hun havde haft åndenød og en uregelmæssig hjerterytme i fængslet.
På hospitalet sagde en speciallæge, at hun har brug for noget særlig medicin til hendes lunge- og hjerteproblemer.
Men på trods af lægens anbefalinger nægter fængselsmyndighederne at give hende den medicin, hun har brug for.
Hun har også modtaget dødstrusler fra andre indsatte, og vagterne har revet hende hårdt i håret og slået hende gentagne gange over hele kroppen.
Hun er nu tilbage i fængslet, og vi er meget bekymrede for hendes helbred og for, at hun vil blive udsat for yderligere tortur og andre former for mishandling.
Vi gør alt, hvad vi kan for at få Narges løsladt! Hun er en samvittighedsfange og er udelukkende fængslet for sin fredelige aktivisme.
10. marts 2022: Narges er på sygeorlov og har det bedre
Vores aktivister fra Furesøgruppen har været i kontakt med Narges. Ifølge dem har hun nu fået bevilget sygeorlov, og bor hos sin far i Zanjan. Hun er i gang med at skrive en officiel klage til Højesteretten og Den Internationale Domstol.
Hun fortalte til Furesøgruppen, at hun i sin isolationscelle i de mest mørke tider ikke har mistet håbet, fordi der er så mange mennesker i verden, ikke mindst i Amnesty og andre menneskerettighedsorganisationer, der tænker på hende og støtter hende. Det giver hende støtte og håb.
Hun har været til kontrol efter sin operation, og har det efter omstændighederne godt. Hun skal til endnu en kontrol om 4-5 dage.
Hendes advokat har prøvet at forhindre, at hun bliver sendt tilbage til Gharchak-fængslet. De prøver at få forlænget hendes sygeorlov, men det afhænger af lægen og undersøgelsesresultatet. Hun bliver overvåget af en sikkerhedsvagt hele tiden.
Furesøgruppen planlægger at sende appelbreve, tweete og lave en video på hendes fødselsdag den 21. marts.
22. februar 2022: Akut indlagt med åndenød
Via nogle af vores aktivister, som følger Narges’ sag tæt og er i kontakt med familien, forlyder det, at Narges for nylig har været indlagt med hjerteproblemer. Den 18/2 blev hun kørt på hospitalet med akut åndenød. Hun har højest sandsynlig fået en operation, men er desværre straks blevet flyttet tilbage til fængslet. Her befinder hun sig nu.
Narges’ mand skriver på Twitter, at 75% af hendes ene hjertepulsåre var blokeret. Efter operationen er det vigtigt, at hun tager medicin for at undgå, at det samme sker igen, men forholdene i fængslet er i sig selv sygdomsfremkaldende.
Taghi (Narges’ mand) opfordrer til at skabe opmærksomhed på Twitter omkring de kritisable forhold i fængslet. Magthaverne ser tweets, og det er stadig vigtigt, at de ved, at omverdenen følger med. #FreeNarges
11. februar 2022: Brev fra fængslet – et eksil for en fanges gradvise død
Nogle af vores aktivister har modtaget et brev skrevet af Narges, hvor hun beskriver de forfærdelige forhold i fængslet. De ved ikke, hvordan brevet er kommet ud.
I brevet fortæller Narges om vand så beskidt, at det ikke kan drikkes, men al mad og te laves med det samme vand. En kop te gav hende kvalme og opkast. Det er så uhygiejnisk, at fangerne har fordøjelsesproblemer, og selv drikker hun kun lige det, der er nødvendigt for at holde sig i live. Narges betragter det som en slags straf mod fangerne – især de politiske og ideologiske, for at slippe af med dem.
Hun beskriver også en utålelig lugt af spildevand sammen med ammoniakgas, som de undsatte må indånde døgnet rundt, og den forårsager luftvejsproblemer. På grund af årstiden er varme nødvendig, men den kommer gennem kølekanalen sammen med kulilte, der gør det svært for de indsatte at trække vejret og det forårsager åndenød.
I brevet nævner Narges kun problemer med vejrtrækning og vandsituationen. Hun kalder det en gradvis og vedvarende tortur af fanger. Hun anser fængslet for at være et eksil for en fanges gradvise død.
9. februar 2022: Idømt tillægsstraf og flyttet til nyt fængsel
Den 12. januar 2022 fandt en uretfærdig retssag sted ved Revolutionsdomstolen i Teheran. Retssagen varede kun fem minutter. Selvom Narges gentagne gange har bedt om at se sin advokat, får hun ikke lov. Tre dage efter retssagen idømte domstolen Narges endnu en straf oven i den gamle straf.
Den gamle straf lød på to et halvt års fængsel, 80 piskeslag og to bøder. Den nye straf lyder på otte år og to måneders fængsel samt 74 piskeslag. Det vil sige, at hun sammenlagt er idømt ti år og syv måneders fængsel samt 154 piskeslag.
Denne gang blev hun dømt for at “opfordre til forsamling og sammensværgelse mod landets sikkerhed” og for at “opfordre til oprør”. Anklageren brugte hendes nominering til Nobels fredspris i 2021 som “bevis” for “forbrydelser mod den nationale sikkerhed”.
Retten nedlagde også et toårigt forbud mod, at Narges Mohammadi gør brug af telefon, fjernsyn, radio eller computer, herunder sociale medier, og et toårigt forbud mod “medlemskab i politiske og sociale partier, grupper eller fælleskaber”.
Den 19. januar blev Narges flyttet til Shahr-e Rey-fængslet (også kendt som Gharchak) i byen Varamin nær Teheran.