Tusindvis af fanger på dødsgangen i Pakistan risikerer at ende i galgen, efter at regeringen har ophævet sit mangeårige stop for henrettelser.
Efter seks års pause i brugen af dødsstraf har Pakistan nu indledt en bølge af henrettelser som reaktion på det terrorangreb, der ramte en skole i Peshawar den 16. december sidste år, hvor 145 mennesker blev dræbt. I første omgang erklærede Pakistans regering, at henrettelserne kunne ville ramme terrordømte, men tre måneder senere er mindst 24 dødsdømte blevet hængt – deriblandt tre, som ikke var dømt for terror. Og den 10. marts annoncerede Pakistan så officielt, at alle dødsdømte kan henrettes.
8.000 på dødsgangen
Der sidder omkring 8.000 mennesker på dødsgangen i Pakistan, og med de nye politiske vinde er de nu i overhængende risiko for at ende i galgen. Amnesty har i flere rapporter dokumenteret, hvordan Pakistans retssystem lider under uretfærdige retssager med ingen eller ringe adgang til advokater og med brug af beviser, der er fremkommet under tortur og mishandling.
”Pakistan har allerede henrettet tre personer, som ikke var dømt for terrorisme. Beslutningen om at genoptage henrettelserne for alle dødsdømte er et uhyggeligt signal om, hvor langt Pakistan vil gå for at vise handlekraft i forhold til landets omfattende sikkerhedsproblemer. Men henrettelser er ikke løsningen”, lyder det fra Rupert Abbott fra Amnestys Asien-kontor.
Narkodømte i fare
Blandt de dødsdømte er også mange, der er dømt for narkotikarelaterede forbrydelser. Det rejser kritik af Danmarks årlige millionstøtte til et FN-program i Pakistan, der blandt andet skal styrke grænsekontrollen for at forhindre narkosmugling. Dermed kommer Danmark indirekte til at bidrage til anholdelser og muligvis dødsdomme. Amnesty har skrevet et brev til udviklingsminister Mogens Jensen (S) og opfordret ham til at genoverveje Danmarks støtte til FN-programmet i lyset af de mange henrettelser, der er på vej i landet. Du kan læse Mogens Jensens svar her.