Kongedømmets nye kurs

 
Udgivet
01.
Medlemsblad

Ritzau foto

Kongedømmets nye kurs

Bag de højtprofilerede reformer, som giver kvinder en smule mere frihed i Saudi-Arabien, er landets nye kronprins ved at bygge en stat baseret på underkastelse og med totalt fravær af kritik. Lykkes det, er det ikke bare dårligt nyt for borgerne i Saudi-Arabien, men også i resten af regionen, lyder advarslen fra en af landets mest prominente menneskerettighedsforkæmpere.

Af Bjarke Windahl Pedersen
Bragt i medlembladet AMNESTY #3 2018

“Det har altid været i mine tanker og i tankerne hos de kvinder, som har kæmpet for det. Som en drøm.”

Ordene er Hala Al-Dosaris, og det, hun taler om, er retten til at køre bil. En mulighed, som kvinder i Saudi- Arabien formelt opnåede den 24. juni, da landet ophævede sit – og dermed verdens eneste – forbud mod kvindelige bilister.

Hala Al-Dosari er imidlertid blandt de få saudiske kvinder, for hvem det at sætte sig bag rattet og sætte nøglen i tændingen ikke blot har været en drøm. I 2013 stod hun i spidsen for en kampagne for retten til at køre, og som et led heri ville hun vise, at det ikke var et problem for en kvinde at gribe rattet. Som sagt så gjort: En varm eftermiddag i oktober satte hun og en veninde sig bag rattet og kørte ud på gaderne i millionbyen Jedda. Ikke for at provokere eller for at opsøge en konfrontation med myndighederne, men blot for at bevise den simple pointe, at de godt kunne. Bagefter lagde hun en video af begivenheden online. 

I dag bor Hala Al-Dosari ikke længere i Saudi-Arabien, men i USA hvor hun på universitetet Cambridge forsker i blandt andet kvinders adgang til sundhed i Golf-staterne. Herfra fulgte hun i juni på afstand den historiske ”Driving Day”, hvor kvinder i Saudi-Arabien for rullende kameraer omsider selv kunne starte motoren, godt fem år efter at hun selv havde trodset kørselsforbuddet i sit hjemland.  

”Jeg var glad for at se kvinder, som indtog gaderne og satte sig bag rattet uden at blive chikaneret eller arresteret. Jeg var glad for at se dem udveksle fotos af sig selv som bilister, og det gjorde mig glad på vegne af den næste generation af kvinder i Saudi-Arabien”, siger Al-Dosari, og tilføjer så i samme åndedræt, at øjeblikket var ”bittersødt”.

“De kvinder, som har arbejdet for at ophæve restriktionerne i kvinders ret til at bevæge sig frit, er i dag i fængsel, beskyldt for forræderi. For alle os aktivister er det smertefuldt”.  

Smædekampagner og fængsel

Ophævelsen af køreforbuddet er symptomatisk for udviklingen i landet, siden den 81årige kong Salmans blot 32årige søn Mohammed bin Salman i juni sidste år formelt blev udnævnt til kronprins og med den titel også overtog ledelsen af kongedømmet.

Få måneder efter blev det royale dekret om at ophæve køreforbuddet offentliggjort på saudisk statstv og gik med internettets hast verden rundt – godt hjulpet på vej af den pressekonference, det saudiske styre samtidig havde arrangeret i Washington, USA. Samtidig modtog en række kvinderettighedsaktivister i Saudi-Arabien opringninger, hvor de fik besked på ikke at kommentere nyheden offentligt. Aktivister, der i årevis havde kæmpet for retten til at køre og for
et opgør med landets mandlige værgesystem, blev tilbageholdt og udsat for hidtil usete offentlige smædekampagner. Nu risikerer flere af dem op til 20 års fængsel.

"Parallelt med de positive sociale forandringer, som medierne har dækket, er virkeligheden den, at der foregår en alvorlig undertrykkelse af ytrings-, forenings- og forsamlingsfriheden i landet”, siger Dana Ahmed, Amnesty Internationals kampagnemedarbejder. Hun følger udviklingen i landet fra Beirut, Libanon, da Amnesty er nægtet tilladelse til enhver form for arbejde i Saudi-Arabien.

Dette til trods er ophævelsen af køreforbuddet ikke den eneste positive sociale forandring under den nye kronprins. Kvinder har også fået mulighed for at overvære offentlige begivenheder såsom sportsevents. Vigtigere endnu har ”mutawa’en”, landets religiøse politi, fået indskrænket sin magt, påpeger Hala Al-Dosari:

”Tidligere havde du ingen mulighed for at vide, om du ville blive udsat for afhøring eller tilbageholdelse af en civil person i det offentlige rum. At regeringen nu har indskrænket det religiøse politis mulighed for at gå efter folk uden nogen form for kontrol er virkelig en stor ting”, siger Al-Dosari.

Andenrangsborger

Kronprins Salman har ikke været sen til at bruge forandringer som disse til at vise, at Saudi-Arabien er i udvikling, et budskab han i foråret rejste rundt med på en global turné, hvor han trykkede hænder med regeringsledere, kongefamilier, virksomhedsledere og kendisser fra Frankrig, Storbritannien og USA.

  ”Vi er kommet langt og har en kort vej tilbage”, lød det specifikt om kvinders rettigheder, da han gav sit første interview med et amerikansk medie forud for sin USArejse. Her offentliggjorde Saudi-Arabien og USA  aftaler om amerikanske våbensalg for op mod 670 millioner dollars, blot få timer efter at præsident Trump og kronprins Salman havde poseret i Det Hvide Hus.

Trods anerkendelsen af de få, men væsentlige, fremskridt, deler hverken Dana Ahmed eller Hala Al-Dosari kron-prinsens vurdering. Saudi-Arabiens mandlige værgesystem betyder stadig, at en kvinde skal have et mandligt familiemedlems godkendelse, når hun skal træffe beslutninger om alt fra uddannelse til rejse og arbejde og i kontakten med offentlige myndigheder.

”Det mandlige værgesystem er stadig fuldt ud intakt. Det udsætter kvinder for systematisk diskrimination og gør dem til andenrangsborgere”, siger Dana Ahmed.

Hala Al-Dosari mener, at nye reformer passende kunne starte med at give mænd og kvinder lige rettigheder på en række af de lovområder, hvor kvinder i dag er systematisk dårligere stillet end mænd:

”Vi har stadig en lang vej foran os, og det handler grundlæggende om at give kvinder reelle muligheder for at træffe beslutninger i deres eget liv. Arbejd i den retning, sørg for at reformerne også implementeres i praksis, og tillad civilsamfundet at være med”, lyder hendes opfordring.  

Kongens ordrer

Og så er vi tilbage ved det bittersøde. For hvor meget handler kronprinsens reformer reelt om at sætte kvinderne i centrum af deres eget liv, og hvor meget bliver kvinders rettigheder brugt som en brik i enevældets store spil for at tiltrække udenlandske investeringer, mindske afhængigheden af olieeksporten og øge arbejdsudbuddet blandt den nationale befolkning, hvor især kvinder fortsat er fraværende i store dele af arbejdsmarkedet?

Hala Al-Dosari er ikke tvivl:

”Selvom det giver kvinder mulighed for at have en form for kontrol over deres eget liv, så føler vi, der har lobbyeret for kvinders rettigheder, at det, vi har kæmpet for, nu bruges til at øge kronprinsens popularitet og fremstille ham som en reformator. Reformerne har i høj grad handlet om at gøre kvinder til gode arbejdere og forbrugere af regeringens forskellige tilbud. De har ikke været designet for at gøre kvinder i stand til selv at styre deres liv”.

Dana Ahmed er enig:

”I stedet for at kreditere de kvinder, som siden 90’erne har kæmpet for retten til at køre, er de og samtlige andre menneskerettighedsforkæmpere i landet blevet bragt til tavshed, mens bin Salman både nationalt og internationalt forsøger at promovere Saudi-Arabien som et reformland”.  

Hala Al-Dosari deler denne skepsis:

”Baggrunden for beslutningerne er så uklar. De borgere, som har opfordret til reformer, er blevet miskrediteret i offentligheden. Folket er fuldstændig fraværende fra beslutningsprocessen. Kort og godt kommer det bare fra kongen”.

Sådan har det imidlertid ikke altid været. Sociale spørgsmål blev tidligere debatteret af skribenter, psykologer, sundhedsarbejdere, journalister eller aktivister, fortæller Hala Al-Dosari. En type offentlig debat, som i dag er umuliggjort:

“Selvom vi ikke har fagforeninger, uafhængige ngo'er eller pressefrihed, arbejdede mange af aktivisterne sig udenom restriktionerne og ytrede sig gennem sociale medier, kontakt med udenlandske medier eller rapporter indgivet til FN-systemet. I dag er folk enten skræmt til stilhed eller sat i fængsel”, siger Hala Al-Dosari.

Den virkelighed møder også Amnesty, som sidste år begyndte at registrere stigende angreb på civilsamfundet:

”Hvis vi løfter blikket fra kvinders rettigheder og kørselsforbuddet, så har vi set en hidtil uset klapjagt på aktivister og menneskerettighedsforkæmpere. Det gør menneskerettighedsarbejdet i landet næsten umuligt, og på visse områder vanskeliggør det også vores eget arbejde. Vi hører fra aktivister, at folk er mere bange for at tale end nogensinde før”, siger Dana Ahmed. 

Risikable tider

Indtil for nylig forhindrede undertrykkelsen i Saudi-Arabien imidlertid ikke Mohammed bin Salman i at udbrede budskabet om, at kongeriget var i gang med at åbne sig for omverdenen.

Men i august gik den canadiske udenrigsminister på Twitter og kritiserede den seneste fængsling af menneskerettighedsforkæmpere i landet. Reaktionen kom omgående. Canada skulle ikke blande sig i kongedømmets ”interne anliggender”, lød det fra saudisk side, hvorefter bin Salmans regering udviste Canadas ambassadør, hjemkaldte sin egen, indstillede flyvninger fra luftfartsselskabet SAUDIA til Toronto, gik i gang med at omlægge opholdene for saudiske udvekslingsstuderende i Canada og annoncerede et stop for fremtidig handel med Canada.

Både klapjagten på civilsamfundet i Saudi-Arabien og den internationale krise er for Hala Al-Dosari eksempler på, hvad der reelt er på spil i den forandring af Saudi-Arabien, som kronprinsen har sat i værk. Adspurgt om hun vil betegne dette tidspunkt i kongerigets historie som enten ”håbefuldt” eller ”bekymrende”, svarer hun med et tredje ord: ”Risikabelt”.

”Mohammed bin Salman er ved at opbygge en social kontrakt, baseret på underkastelse og på det fuldstændige fravær af kritik. Uanset om du er saudisk borger eller en fremmed stat, kan du få et stykke af kagen, hvis du overholder denne kontrakt. Gør du det ikke, vil regeringen derimod komme efter dig med økonomiske sanktioner eller med fængsel”, siger Al-Dosari.    

Hun frygter, at den nye sociale kontrakt vil blive efterlignet af andre lande i regionen, der vil kontrollere deres borgere:  

"Hvis det internationale samfund lader krigen i Yemen fortsætte uden nogen konsekvenser, hvis bin Salman bare kan kaste folk i fængsel, uanset om de er fra erhvervslivet eller fra civilsamfundet, så opstår der en statsstruktur, som andre lande i regionen vil efterligne. Slipper han af sted med det, vil det være dårligt nyt. Ikke bare for mennesker i Yemen eller i Saudi-Arabien, men også for resten af regionen”.


02.
Aktion

Aktion

Journalist Jamal Khashoggi blev sidst set den 2. oktober, hvor han gik ind på det saudiarabiske konsulat i Istanbul. Anonyme kilder siger, at han er blevet dræbt, men det benægter det saudiske styre. Skriv under på vores aktion, så vi kan øge presset på de saudiske myndigheder for at få sandheden frem.

Skriv under
03.
Sager fra Saudi-Arabien

Aktivister bag tremmer

Her er tre af de fængslede aktivister, som Amnesty kæmper for at få fri.

Loujain al-Hathloul er en fremtrædende menneskerettighedsforkæmper, som blev anholdt i midten af maj 2018 og fortsat er tilbageholdt uden dom. Hun har været en af frontfigurerne i kampen for kvinders ret til at køre bil og har i årevis været forfulgt af myndighederne.


Raif Badawi blev i maj 2014 idømt 10 års fængsel, 1000 stokkeslag, bødestraf samt 10 års udrejseforbud, fordi han havde oprettet en kritisk hjemmeside, hvor han skrev om politiske og sociale forhold i Saudi-Arabien.

 Waleed Abu al-Khair er advokat og blev i juli 2014 idømt 15 års fængsel, efterfulgt af 15 års udrejseforbud og en bøde. Han var den første menneskerettighedsforkæmper i landet, der blev dømt som "terrorist" under den saudiske antiterrorlov fra 2014.

Dokumentation gør en forskel - Støt Amnestys arbejde