Tyrkisk valg: Præsidentens jerngreb blåstemplet af befolkningen

 
Udgivet
01.
Nyhed

Ritzau Scanpix

Præsident Recep Tayyip Erdogan modtager hyldesten fra sine tilhængere tidligt mandag morgen den 25. juni 2018, da det stod klart, at han vandt valget.

Tyrkisk valg: Præsidentens jerngreb blåstemplet af befolkningen

Efter gårsdagens præsident- og parlamentsvalg er Tyrkiets præsident Erdogan nu den mest magtfulde leder i landets historie. Han blev i går genvalgt, og de ekstra beføjelser, befolkningen stemte for ved sidste års folkeafstemning, træder i kraft. Amnesty er bekymret over, at den politiske leders greb om retssystemet nu er helt formelt.

Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan har efter søndagens præsident- og parlamentsvalg helt officielt fået de ekstra beføjelser, som sidste år blev tildelt præsidentembedet efter en folkeafstemning om en ny grundlov. Det skete med et snævert flertal.

De ekstra beføjelser skulle indføres, så snart afgørelsen af det førstkommende præsident- og parlamentsvalg var gennemført. Det er det nu.

Erdogan havde selv valgt at fremrykke præsidentvalget, der ellers skulle være løbet af stablen i november 2019.

Det ændrer den nye grundlov med virkning efter gårsdagens valg:

  • Præsidenten er nu både statsoverhoved og regeringsleder
  • Premierministerposten afskaffes
  • Præsidenten må godt være leder af et politisk parti
  • Præsidenten udpeger og fyrer ministre – før var det premierministeren
  • Præsidenten kan udskrive valg og indføre undtagelsestilstand
  • Parlamentet kan ikke afsætte regeringen, selvom der er flertal imod den
  • Præsidenten udpeger dommere

Erdogan har selv udtalt, at de nye magtbeføjelser blandt andet vil gøre ham i stand til at håndtere Tyrkiets omfattende økonomiske problemer og gøre det lettere at håndtere kurdiske oprørere.

Stor vilje til overgreb

Erdogan har en omfangsrig historik med at slå hårdt ned på politiske modstandere. Især efter det mislykkede kupforsøg i juli 2016 har han benyttet sig af metoder, som er i klar strid med menneskerettighederne.

Efter kupforsøget indledte Erdogan en forfølgelse af kritikere og påståede terrorsympatisører. Over 100.000 offentligt ansatte er blevet fyret, stemplet som terrorister og har fået frataget deres pas.

Læs Amnestys rapport “No End in Sight - purged public sector workers denied a future in Turkey” fra 2017.

Sideløbende har myndighederne lukket mindst 160 medier og flere end 1300 NGO’er samt smidt ikke færre end 120 journalister i fængsel for uspecificerede forbindelser til ”terrororganisationer”.  

Tyrkiet er dermed det land i verden, der fængsler flest journalister.

Titusindvis af læger, politifolk, dommere, lærere, akademikere og soldater er blevet fyret og stemplet som terrorister – de fleste uden skyggen af dokumentation – og de er nu afskåret fra at søge lignende job i både offentlige og private virksomheder.

Også Amnestys afdeling i Tyrkiet har fået præsidentens jernnæve at føle. I dag sidder den tidligere bestyrelsesformand for Amnesty International Tyrkiet, Taner Kilic,  stadig fængslet.

Formaliseret magt over retssystemet

Amnesty mener, at det er stærkt bekymrende, at det faste greb, som Erdogan hidtil i realiteten har haft om retssystemet nu er blevet hans formelle ret. Dermed er der ikke engang længere formel adskillelse af dommernes afvejning af anklager og beviser på den ene side og de politiske lederes interesser på den anden.

Tyrkiets borgere risikerer nu i endnu højere grad end hidtil vilkårlige anklager og en efterfølgende rettergang, der i vid udstrækning tager hensyn til præsidentens politiske ambitioner.

Resultatet af søndagens præsident- og parlamentsvalg:

  • Ifølge det statslige nyhedsbureau fik Erdogan 52,6 procent af stemmerne til valget som præsident. Dermed undgik han en anden og afgørende valgrunde
  • Erdogans eget parti AKP fik officielt 42,3 procent af stemmerne til parlamentsvalget. Det er en tilbagegang i forhold til valget i 2015, hvor partiet fik 49,5 procent, hvilket var nok til at få absolut flertal i parlamentet
  • Erdogans koalition med det nationalistiske parti MHP består, da MHP gik frem til 11,2 procent. Erdogans parti AKP bevarer altså regeringsmagten

Det pro-kurdiske parti HDP kom over spærregrænsen, som er på hele 10 procent. Partiet fik 11,4 procent af stemmerne

Støt vores arbejde nu!