Kinas forbudte fortid

 
Udgivet
01.
Kommentar

Kinas forbudte fortid

I 30 år har Kina - forgæves - forsøgt at slette drabene på Den Himmelske Freds Plads den 4. juni 1989 fra historien.

Af Roseann Rife, regional direktør for research i Amnesty International
Kronikken er bragt i Berlingske Tidende den 4. juni 2019. 

I dag er det 30 år siden, at den kinesiske hær rullede sine kampvogne ind for at knuse en fredelig demonstration på Beijings ikoniske Den Himmelske Freds Plads. Hundreder, hvis ikke tusinder, blev dræbt.

Blodsudgydelserne den 3. og 4. juni 1989 blev en tragisk afslutning på en af de mest betydningsfulde protester for frihed og demokrati i verdenshistorien.

Fotoet af ”tank-manden”, demonstranten der foran rækken af kampvogne kun var bevæbnet med en hvid plasticpose, blev et af de mest ikoniske billeder på opstanden. Et enkelt menneskes modige kamp imod en magtfuld og undertrykkende stat.

Havde Kina uddraget den rette lære af drabene på Den Himmelske Freds Plads, havde de i disse dage afholdt mindebegivenheder for dem, der blev dræbt. Man ville have undskyldt og ydet kompensation til ofrene og deres pårørende. Man ville have retsforfulgt dem, der var ansvarlige for tragedien.

Men intet af dette har Kina gjort. I stedet har regeringen fintunet sine undertrykkelsestaktikker.

I 1989 skød tungt bevæbnede soldater sig vej igennem gaderne og ind på en plads tætpakket med fredelige aktivister. Bagefter udgav myndighederne lister over de aktivister, der med deres kritik af styret blev anset som mest ”farlige”, og arresterede dem uden retfærdige retssager. Myndighederne sikrede sig også, at de, der flygtede ud af landet for at komme i sikkerhed, aldrig kunne vende hjem igen, selv ikke for at besøge deres døende forældre.

I dag er kampvogne på gaderne erstattet af mere moderne redskaber til at kontrollere befolkningen: Overvågning og censur af internettet. Kinesisk politi er blevet eksperter i at forudse folkelige protester ved at overvåge onlinedebatter, bruge kunstig intelligens og teknologi til ansigtsgenkendelse. 

Selvom internettet i dag er det sted, hvor debatten om kontroversielle emner tages, er det højest risikabelt for kineserne at deltage i den. Onlineaktivister, der skriver om menneskerettighedskrænkelser eller bruger sociale medier til at organisere demonstrationer, risikerer at blive tilbageholdt og få lange fængselsstraffe.

I januar blev Huang Qi, der står bag 64 Tianwang, en internetside, der dækker demonstrationer i Kina, retsforfulgt for at forbryde sig mod ”statshemmeligheder”. Huang Qi afventer stadig dommen, men har allerede tilbragt mere end to år bag tremmer. Ti andre borgerjournalister, der har bidraget til sitet, sidder ligeledes tilbageholdt.

”Online-undertrykkelsen” har også andre udtryk. Det er umuligt at få adgang til information, hvis man søger på ord som ”menneskerettigheder”, ”Den Himmelske Freds Plads” eller ”4. juni”. På nettet er der risiko forbundet med blot at nævne - eller forsøge at mindes - ofrene for angrebet på Den Himmelske Freds Plads.

I Kinas Xinjang-provins lever folk i en virtuel politistat, hvor myndighederne følger dem tæt ved hjælp af et omfattende overvågningsnetværk og en stor database med genetisk information.

Op mod en million uighurere og andre, hovedsageligt fra det muslimske mindretal, tilbageholdes i interneringslejre, blot fordi de på fredelig vis praktiserer deres religion og kultur, eller fordi de har kontaktet venner og familie i udlandet.

De kinesiske myndigheder arbejder ikke alene.  

Landets cybersikkerhedslov kræver, at internetudbydere censurerer og samler data fra brugerne, hvis de skal have tilladelse til at operere i landet. Trods international kritik ser udenlandske firmaer ud til at have svært ved at afvise disse krav – og dermed vende ryggen til et af verdens største markeder.

I december besluttede Google at lukke sit såkaldte projekt Dragonfly, en censureret søgeapp udviklet til det kinesiske marked. Det skete efter international forargelse og kritik, også fra flere af Googles egne ansatte, da projektets eksistens blev lækket til mediet The Intercept. Internetgiganten har dog ikke ville udelukke at udarbejde en sådan app i fremtiden.

Men Kinas kamp mod folkets tørst efter frihed, både online og offline, er en tabersag.

År efter år viser kinesere, at de ikke lader sig kue. Selv under den nuværende, intensiverede undertrykkelse er mange modige kinesere parate til at stille sig frem og fredeligt tale styret imod.

Trods kvælende onlinecensur formår studerende, menneskerettighedsaktivister og arbejdere at organisere demonstrationer – ifølge organisationen China Labour Bulletin afholdes mindst én om dagen.

Men i disse dage kan enhver, der offentligt forsøger at mindes dem, der blev dræbt på Den Himmelske Freds Plads i 1989, forvente at blive ført bort af politiet.

I april blev aktivisterne Chen Bing, Fu Hailu, Luo Fuyu og Zhang Junyong fundet skyldige i at ”fremprovokere ballade”. Deres forbrydelse bestod i at have produceret en populær kinesisk likør, der med sit navn og mærkat blev brugt til at mindes rydningen af Den Himmelske Freds Plads.

Familierne til dem, der mistede livet den 3. og 4. juni 1989, risikerer at blive sat under husarrest. I tre årtier er de blevet mødt med overvågning og chikane fra myndighedernes side i forsøget på at stoppe deres kampagne for retfærdighed.

Det eneste, disse familier beder om, er at få sandheden at vide og at få retfærdighed. De kinesiske myndigheder burde lytte til deres krav og iværksætte en åben og uafhængig undersøgelse af militærets fremfærd, retsforfølge dem, der er skyldige i menneskerettighedskrænkelser og yde kompensation til ofrenes familier.

Indtil dette sker, vil en god begyndelse for myndighederne være at åbne det offentlige rum op for debat og modsatrettede synspunkter. At løslade dem, der sidder uretfærdigt fængslet.

Uanset hvor stor økonomisk vækst et land har, eller hvor teknologisk avanceret det er, kan det ikke bevæge sig fremad uden at gøre op med sin fortid. Ingen censur vil kunne slette tragedien på Den Himmelske Freds Plads den 4. juni 1989 fra historien.


02.
Baggrund

Historisk protest

  • For 30 år siden besatte tusindvis af studerende fra april og syv uger frem Den Himmelske Freds Plads i Beijing. De krævede med fredelige midler politiske reformer. Det vurderes, at mere end en million kinesere var samlet på pladsen, da demonstrationen var på sit højeste.   
             
  • Regeringen indførte undtagelsestilstand og indsatte militæret. Tusinder af soldater blev dog i første omgang forhindret i at nå frem til pladsen, da lokale indbyggere gik på gaderne og fysisk blokerede for militærets fremrykning.             
          
  • Natten til den 4. juni ankom kampvogne og tungt bevæbnede tropper til pladsen. De åbnede ild, dræbte og sårede i hundredvis af demonstranter. En officiel rapport fra de kinesiske myndigheder hævdede i slutningen af juni 1989, at mere end 3.000 civile blev såret, og at mere end 200 mennesker døde under ”optøjerne”. Ifølge rapporten mistede i  dusinvis af soldater også livet. Tabstallet er omdiskuteret og estimater spænder fra hundreder til tusinder af døde.                 

  • Efter militærets rydning af pladsen blev demonstranter tilbageholdt, tortureret og fængslet efter uretfærdige retssager. Kinas regering har aldrig taget ansvar for overgrebene på pladsen.                   

  • Først i 2016 blev den sidste demonstrant fra pladsen løsladt fra fængsel. Aktivister, som siden 1989 har arbejdet for retfærdighed for ofrene, er blevet chikaneret og overvåget. Kinesere, som har forsøgt at markere årsdagen, er blevet tilbageholdt og tiltalt for at ”fremprovokere ballade”.