Vores frihed er på spil
Kinas regering har vedtaget en sikkerhedslov for Hongkong, der skal sætte en stopper for de massive protester, der har fyldt byens gader det seneste år. Nu risikerer demonstranter fængsel på op til livstid for at sige deres mening
Af Malene Haakansson
”Det er vores frihed, der er på spil. Vores frihed til at tænke, til at udtrykke os, til at forestille os, hvordan vi gerne vil leve. Vores frihed til at være Hongkong-borgere.”
Blikket i øjnene på den herboende hongkonger er både trist og fortvivlet. Fremtiden for hende og Hongkongs 7,5 millioner indbyggere er med den netop vedtaget sikkerhedslov for altid forandret.
Med loven i hånden kan Kinas regering i Beijing tilsidesætte de frihedsrettigheder, som Hongkongs borgere har nydt og som er blevet beskyttet af den aftale, der blev indgået, da Storbritannien gav sin tidligere koloni tilbage til Kina i 1997.
“Før var vi som fugle, der kunne flyve frit omkring. Nu er vi fanget i et bur,” beskriver den herboende hongkonger, som ønsker at være anonym af sikkerhedshensyn.
Med aftalen ”et land – to systemer” blev Hongkong lovet 50 år med kapitalisme og demokratiske styreformer, som inkluderer en lokalregering, eget retssystem og en række frihedsrettigheder som retten til at ytre sig frit og demonstrere.
Sikkerhedsloven, som trådte i kraft den 30. juni, skal ifølge Kinas regering forhindre separatisme, undergravende virksomhed, terrorisme og kriminaliserer også samarbejde med udenlandske magter.
Målet er at regere Hongkong igennem frygt
Amnesty International kalder sikkerhedsloven for den største trussel mod menneskerettighederne i byens nyere historie.
”Fra nu af vil Kina have magten til at indføre egne love mod enhver, Kina udpeger som mistænkt. Den hurtighed og hemmeligholdelse, hvormed Kina har vedtaget sikkerhedsloven, forstærker vores frygt for, at Beijing har skabt et våben til at undertrykke befolkningen i Hongkong og bruge det mod regeringskritikere, herunder mennesker, der blot udtrykker deres holdning eller protesterer fredeligt,” siger Joshua Rosenzweig, leder af Amnesty Internationals Kina-team.
”De kinesiske myndigheders mål er at regere Hongkong igennem frygt,” lyder vurderingen fra Amnesty’s regionalkontor i Hongkong.
Hongkongs regeringsleder kalder sikkerhedsloven for den vigtigste udvikling for byen siden 1997.
”Loven er et vendepunkt for Hongkong fra kaos til lov og orden,” sagde Carrie Lam ved et pressemøde i forbindelse med 23-året for Hongkongs overdragelse til Kina den 1.juli.
Efterretningstjeneste oprettes
Loven betyder blandt andet, at Kinas regering i Beijing opretter en afdeling af sin efterretningstjeneste i Hongkong. Afdelingen, som refererer til myndighederne i Kina, har også ret til at udlevere mistænkte for at få dem retsforfulgt i Kina.
Det var netop en foreslået lov om retsforfølgelse i Kina, som for et år siden satte gang i protestbevægelsen i Hongkong. Flere millioner borgere har fyldt byens gader for at værne om og kæmpe for de frihedsrettigheder, som langsomt er blevet indskrænket.
Amnesty International er igang med at analysere loven men kan allerede nu sige, at myndighedernes definition af ‘national sikkerhed’ er så vag, at det er umuligt at vide, hvordan og hvornår man overtræder den.
”Med lovens vage sprog og bestemmelser om hemmelige retssager, håndplukkede dommere og sikkerhedsagenter fra fastlandet, der opererer frit i byen, er sikkerhedsloven vidt åben for politisk motiverede, lunefulde og vægelsindede fortolkninger fra myndighederne”, siger Nicholas Bequelin, som leder Amnesty Internationals regionalkontor for Sydøstasien.
Amnesty International har dokumenteret, hvordan de kinesiske myndigheder i Kina systematisk misbruger deres egen national sikkerhedslov til at slå hårdt ned på menneskerettighedsforkæmpere og kritikere af styret – og frygter det samme vil ske i Hongkong med den nye sikkerhedslov.
De første bliver retsforfulgt efter ny lov
Allerede dagen efter sikkerhedsloven trådte i kraft, var flere tusinde demonstranter på gaden den 1. juli.
Hongkongs politi advarede menneskemængden med et lilla flag, hvorpå der stod, at demonstranternes flag, bannere, slogans og opførsel kan føre til anholdelse for løsrivelse og undergravning af statsmagten ifølge sikkerhedsloven.
Flere hundrede blev anholdt af Hongkongs politi ved demonstrationen mod sikkerhedsloven den 1. juli. Foto: Tyrone Siu/Reuters Scanpix”Vi vil aldrig overgive os. Det er ikke tid til at give op,” skrev en af de prominente aktivister i protestbevægelsen Joshua Wong på sin twitter-profil.
Lige før sikkerhedsloven blev indført, trådte han tilbage fra sin post som leder af demokrati-organisationen Demosistō – som efterfølgende opløste sig selv.
En anden fremtrædende aktivist, Nathan Law, er flygtet fra byen og meddeler på twitter, at han vil fortsætte sin kamp fra udlandet.
Mange hongkonger, som er aktive i protest-bevægelsen, har valgt at slette deres profiler på de sociale medier af frygt for, at sikkerhedsloven vil ramme dem.
De lokale myndigheder har offentliggjort, at det ofte anvendte slogan blandt demonstranterne ”Liberate Hong Kong, Revolution of our Times” ikke længere er lovligt.
En demonstrant ved protesterne den 1. juli, som bar et flag med sloganet, er blevet tiltalt for terroraktiviteter og for at opildne til løsrivelse og underminere den nationale samling.
Som at være med i en film
På en cafe’ i København sidder to hongkong-borgere med en mærkelig fornemmelse i maven. De synes, at det som sker i Hongkong, er som at være med i en film. Det er helt uvirkeligt.
De er nervøse for, hvad fremtiden bringer, men vil ikke stoppe med at arbejde for protestbevægelsens sag i Danmark. Men de vil fremover være mere forsigtige.
”Vi vil gøre mere for at skjule vores identitet, når vi laver noget offentligt. Og så vil jeg ikke rejse tilbage til Hongkong i den nærmeste fremtid, ” siger den ene af kvinderne.
Den anden tilføjer;
”Jeg føler, at jeg bør tage tilbage til Hongkong og stemme ved lokalvalget i september, men nu er jeg ikke sikker på, om det er en god ide’.”
Hongkongs nye sikkerhedslov
* Enhver form for separatisme, undergravende virksomhed, terrorisme og samarbejde med en udenlandsk magt er kriminelt og kan straffes med op til livstid i fængsel.
* Hærværk mod offentlig transport kan betragtes som terrorisme.
* Alle dømte under den nye sikkerhedslov kan ikke blive ansat i offentligt embede.
* Virksomheder kan blive idømt bøder, hvis de dømmes under loven.
* Loven betyder, at det kinesiske styre etablerer en afdeling af efterretningstjenesten i Hongkong.
* Den kinesiske efterretningstjeneste har beføjelser til at udlevere mistænkte for at få dem retsforfulgt i Kina.
* Det er styret i Beijing, der har beføjelsen til at tolke den nye lovgivning. Hvis loven strider mod en anden lov i Hongkong, vil den nye sikkerhedslov altid have øverste prioritet.
* Nogle retssager vil kunne blive afholdt for lukkede døre.
* Personer, der er mistænkte under den nye lov, kan blive aflyttet og overvåget.
* Kontrol med ngo’er og nyhedsmedier vil blive strammet.
* Loven gælder også personer uden permanent opholdstilladelse i Hongkong.
Kilde: BBC/Ritzau