Politivold og racisme i Europa i kølvandet på COVID-19

 
Udgivet
01.
Ny rapport

Politivold og racisme i Europa i kølvandet på COVID-19

Amnesty dokumenterer i ny rapport, at etniske minoriteter og marginaliserede grupper i 12 europæiske lande er blevet mødt med uforholdsmæssig vold, ID-tjek, tvungne karantæner og bøder som led i deres corona-bekæmpelse.

I en videooptagelse fra den 26. april i år bliver 27-årige Samir jagtet af politiet i Paris. Til sidst springer han i Seinen, og i baggrunden kan man høre betjente kalde ham ”bicot” – et nedsættende fransk ord for araber. De griner ad Samir, og en af betjentene siger til sin kollega: ”Du skulle have sat et lod på hans ankel”.

Den unge egypter blev efterfølgende tæsket af politiet i deres kassevogn og varetægtsfængslet. Selv om Samir aldrig blev sigtet for nogen forbrydelse, blev han beordret til at forlade Frankrig, hvor han har boet i ti år. De to betjente er siden blevet suspenderet for deres racistiske fornærmelser.

Foruroligende mønster i hele Europa

Sagen er ikke enestående. Politiet i en lang række lande i Europa er i forbindelse med COVID-19-nedlukningerne gået uforholdsmæssigt efter etniske minoriteter og marginaliserede grupper, som er blevet udsat for vold, diskriminerende identitetstjek, tvungne karantæner og bøder, dokumenterer Amnesty i en ny rapport.

Policing the Pandemic dækker 12 europæiske lande og afslører et foruroligende mønster, der skaber bekymringer om institutionel racisme i politistyrkerne, som for alvor kom i fokus i forbindelse med Black Lives Matter-protesterne i USA.

”Politivold og bekymringerne om institutionel racisme er ikke nye, men COVID-19-pandemien og tvangshåndhævelse af de efterfølgende nedlukninger af samfundet har udstillet, hvor udbredt det er. Den tredobbelte trussel om diskrimination, ulovlig magtanvendelse og straffrihed for politiet i Europa skal håndteres øjeblikkeligt”, siger Marco Peolini, der er Europa-researcher hos Amnesty.

Politiet diskriminerer etniske minoriteter

Politiets kontrol med nedlukningerne er gået uforholdsmæssigt ud over fattigere områder, som ofte har en højere andel af beboere fra etniske mindretal.

I Seine-Saint-Denis – det fattigste område i Frankrig – er hovedparten af beboerne sorte eller har rødder i Nordafrika, og her er der blevet uddelt tre gange så mange bøder som i resten af landet for overtrædelse af lockdown-reglerne.

I et kvarter i Nice, hvor der overvejende bor mennesker fra arbejderklassen og etniske mindretal, blev beboerne udsat for længerevarende udgangsforbud end resten af byen.

Analyseret 34 videoer fra hele Europa

Ulovlig magtanvendelse fandt ofte sted i forbindelse med politiets visitationer og identitetstjek af borgerne.

I Storbritannien, der er et af de få europæiske lande, der samler data på baggrund af folks etniske baggrund, registrerede politiet i London en stigning på 22 procent i visitationer mellem marts og april 2020. I denne periode steg andelen af visitationer af sorte mennesker med næsten en tredjedel.

Amnestys har verificeret 34 videoer fra hele Europa, der viser ulovlig magtanvendelse af politiet – i mange tilfælde hvor der slet ikke var behov for det.

Politivold mod mor og søn

I en video, der blev lagt på nettet 29. marts, stopper to betjente en ung mand med angiveligt nordafrikanske rødder på gaden i den spanske by, Bilbao. Selv om han ikke fremstår truende, skubber betjentene voldsomt til ham og slår ham med en knippel. Mens de to betjente holder manden presset op mod en mur med hans hænder bag ryggen, dukker mandens mor op og fortæller betjentene, at hendes søns psykiske helbred er dårligt. En betjent slår hende med sin knippel, hvorefter tre betjente tvinger hende ned på jorden.

Ifølge Amnestys analyse brugte betjentene ikke den mindst mulige nødvendige magt, og det er i det hele taget spørgsmålet, om der overhovedet var brug for anvendelse af magt. Nogle af de naboer, der filmede hændelsen, fik efterfølgende en bøde for ”uautoriseret brug” af billeder af betjente.

Romabebyggelser udsat for militærkarantæner

Både i Bulgarien og Slovakiet har regeringerne indført tvungne karantæner i romabebyggelser, og i Slovakiet blev militæret sat til at håndhæve dem.

Amnesty mener ikke, at militær skal bruges i tiltag, der har med offentlig sundhed at gøre. Det skal kun kunne ske, når der er en meget klar grund til, at almindelige politibetjente ikke kan håndtere opgaverne. Det var ikke tilfældet i disse sager.
Under tvungne karantæner i Bulgarien blev flere end 50.000 romaer afskåret fra resten af landet og led under en alvorlig mangel på mad.

En undersøgelse viste, at gennemsnitsindtægten i romaområder faldt med 61 procent mellem marts og maj 2020.

”Desinficering” af romaer fra luften

I Burgas brugte myndighederne droner med termiske sensorer for at tage temperaturen på beboerne i romabebyggelser og for at overvåge deres færden. Og i byen Yambol sendte myndighederne fly i luften for at ”desinficere” romakvarterer, hvor der var konstateret udbrud af COVID-19, og som blev holdt under streng karantæne – selv efter at den nationale undtagelsestilstand var ophævet.

Flygtninge- og migrantlejre også ramt

Asylansøgere, flygtninge og migranter i lejre og hjem, der deles af flere, er også blevet ramt af selektive karantæner i Tyskland, Cypern og Serbien, mens folk er blevet sat på gaden i Frankrig og Grækenland.

Under undtagelsestilstanden i Serbien satte myndighederne regeringsdrevne centre, som huser flygtninge, migranter og asylansøgere, under en streng 24-timer tvungen karantæne og indsatte militæret til at overvåge, at udgangsforbuddet blev overholdt.

”Staten skal stoppe med diskriminerende karantæner og med at tvinge af romaer, flygtninge og migranter væk fra uformelle bebyggelser og lejre. I stedet burde de sikre alles ret til sundhed og et sted at bo”, siger Barbora Cernušáková, der er Øst-EU-researcher i Amnesty.

Bøder til hjemløse mennesker

Hjemløse mennesker har også oplevet at blive straffet under nedlukningen af Europa. I Italien har NGO’en ”Avvocato di Strada” samlet mindst 17 sager, hvor hjemløse mennesker har fået bøder for ikke at overholde reglerne om selvisolering og restriktionerne omkring bevægelsesfrihed. Mange flere har fået bøder af politiet i Frankrig, Spanien og Storbritannien.

”Myndighederne bør adressere bekymringerne omkring institutionel racisme, racefordomme og diskrimination i politiet, der har karakteriseret deres reaktioner på COVID-19-pandemien. Det er på tide, at disse praksisser stopper, og at Europa konfronterer racismen i sin egen baghave”, siger Barbora Cernušáková.

Rapport_politi.PDF