Værd at vide om militærkuppet i Myanmar

 
Udgivet
01.
Nyhed

© Stringer/Anadolu Agency/Getty Images

Værd at vide om militærkuppet i Myanmar

Amnesty International følger udviklingen i Myanmar, hvor landets militær har erklæret undtagelsestilstand og fængslet landets politiske ledere. Som reaktion herpå er titusinder gået på gaden i protest.

Hvad er situationen lige nu?
Titusinder demonstrerer på gaderne i Myanmar, hvor adskillige mennesker er blevet såret, efter at sikkerhedsstyrker den 9. februar med vold opløste en fredelig demonstration i hovedstaden Naypyitaw. Også i landets største byer, Yangon og Mandalay, er der store demonstrationer. Amnesty opfordrer myndighederne til at respektere borgernes ret til at forsamle og ytre sig fredeligt.  

Hvad skete der den 1. februar?

I de tidlige timer af mandag den 1. februar 2021 begyndte Myanmars militær at arrestere dusinvis af mennesker, heriblandt Myanmars de facto statsoverhoved, Aung San Suu Kyi, landets præsident Win Myint samt en række højtstående folkevalgte og andre repræsentanter fra deres politiske parti, National League for Democracy (NLD). Militæret anholdt også repræsentanter for etniske minoriteter, politiske aktivister og menneskerettighedsforkæmpere. Samme morgen annoncerede militæret en etårig undtagelsestilstand under ledelse af militærets øverste chef, Senior General Min Aung Hlaing.

Er de tilbageholdte blevet tiltalt for noget?

Militæret har selv ikke bekræftet nogen tiltaler imod de tilbageholdte. Den 3. februar meddelte en talsperson fra det politiske parti NLD imidlertid, at Aung San Suu Kyi var blevet tiltalt for at have besiddet ulovligt importerede håndholdte walkie-talkie-radioer, hvilket kan straffes med op til tre års fængsel. Myanmars præsident, Win Myint, er angiveligt blevet tiltalt for brud på COVID-19-retningslinjerne i forbindelse med valgkampen. Også her er strafferammen op til tre år fængsel. Amnesty kritiserer tiltalen mod San Suu Kyi – hvis den bekræftes – for at være udtryk for, at militæret desperat forsøger at skræmme enhver, som udfordrer det. Amnesty opfordrer samtidig militæret til at løslade de vilkårlig tilbageholdte.    

Hvem er general Min Aung Hlaing?

Amnesty International har tidligere udpeget Senior General Min Aung Hlaing som en af dem, der skal undersøges for sit ansvar for forbrydelser imod menneskeheden begået under den etniske udrensning af rohingya-folket i den nordlige del af Rakhine i 2017. Under hans lederskab har militæret begået alvorlige menneskerettighedskrænkelser, herunder krigsforbrydelser, i flere af Myanmars delstater. FN’s såkaldte Fact-Finding Mission on Myanmar har opfordret til at, Min Aung Hlaing og andre seniormedlemmer af Myanmars militær bliver undersøgt og retsforfulgt for folkedrab, forbrydelser imod menneskeheden og krigsforbrydelser.  

Er der lukket for internettet i Myanmar?

Om morgenen den 1. februar blev der lukket ned for telekommunikation i landet, mens militærkuppet var undervejs. Dagen efter var der igen adgang til telefon og internet de fleste steder. Den 4. februar annoncerede militæret, at det pålagde internetudbydere i landet at blokere adgangen til Facebook indtil den 7. februar.

Amnesty opfordrer alle mobiloperatører og internetudbydere i landet til omgående at søge afklaring fra myndighederne, da restriktioner i adgangen til information udgør en reel fare for civilbefolkningen i en situation, hvor både pandemien, militærkuppet og regionalt centrerede konflikter gør situationen meget anspændt.

Hvad kan omverdenen - og Danmark - gøre?

Danmark sidder med i FN’s Menneskerettighedsråd, som torsdag den 11. februar og fredag den 12. februar skal drøfte situationen i Myanmar – efter opfordring fra blandt andre Amnesty International. Amnesty opfordrer Menneskerettighedsrådet til at etablere udvidet overvågning af menneskerettighedskrisen i Myanmar og identificere, hvilke tiltag der kan forhindre yderligere krænkelser.  

Amnesty mener, det er kritisk, at det internationale samfund bruger samtlige værktøjer til at svare igen på militærets angreb på menneskerettighederne i Myanmar.

Amnesty er især bekymret for landets internt fordrevne befolkninger, etniske minoriteter og mennesker i konfliktramte områder.

Amnesty opfordrer det internationale samfund til at støtte de mennesker i Myanmar, der bruger deres ytrings- og forsamlingsfrihed til at demonstrere til trods for, at de risikerer anholdelse og fysisk skade. Samtidig opfordrer Amnesty FN’s Sikkerhedsråd til at vedtage målrettede økonomiske sanktioner imod militærets ledelse, indføre en global våbenembargo mod Myanmar og give Den Internationale Straffedomstol, ICC, mandat til at undersøge situationen i Myanmar.   

Støt menneskerettighederne - vær med i Amnesty