De er to af Ruslands mest prominente menneskerettighedsaktivister, og selvom de sidder bag tremmer, fortsætter de Navalnys kamp for retfærdighed. Mød Oleg Orlov og Vladimir Kara-Murza.
”Jeg har ikke begået nogen forbrydelse. Jeg bliver retsforfulgt for en artikel, jeg skrev, hvori jeg kalder det politiske regime i Rusland totalitært og fascistoidt. Jeg skrev den for over et år siden. På det tidspunkt syntes nogle af mine venner, at jeg gjorde det værre, end det var. Men nu står det helt klart – jeg overdrev overhovedet ikke.”
Sådan lød det fra Oleg Orlov, da han forsvarede sig selv ved en domstol i Moskva i slutningen af februar 2024. Oleg Orlov er en af Ruslands mest prominente menneskerettighedsaktivister. Han er vicegeneralsekretær i menneskerettighedsgruppen Memorial; en gruppe, som de russiske myndigheder lukkede ned for i 2022, kort efter at Memorial havde vundet Nobels Fredspris.
Domstolen idømte Oleg Orlov to og et halvt års fængsel for gentagne gange at have miskrediteret den russiske hær. Til sit forsvar sagde han:
”Vi bliver anklaget for at miskreditere, men ingen forklarer os, hvordan dette afviger fra legitim kritik. Vi bliver anklaget for bevidst at sprede falsk information, men ingen bruger tid på at vise, hvad der er falsk ved det. Når vi forsøger at bevise, at vores kritik rent faktisk er korrekt, bliver vi anklaget og retsforfulgt. Vi bliver dømt for at udfordre påstanden om, at man ved at angribe et naboland kan bevare international fred og sikkerhed. Absurd.”
”Jeg angrer intet”
En anden aktivist, der er kendt for sin åbenmundede kritik af det russiske styre, er Vladimir Kara-Murza. Da han vendte tilbage til Rusland i april 2022, efter at have holdt en kritisk tale i parlamentet i den amerikanske delstat Arizona, blev han anholdt. Dommen lød på 25 år i straffelejr samt en bødestraf på 400.000 rubler svarende til cirka 33.000 kroner. Derudover mistede han retten til bedrive journalistik i yderligere syv år.
I sin forsvarstale, oversat og gengivet af DR Nyheder, sagde Vladimir Kara-Murza:
”På et tidspunkt mindede dommeren mig om, at anger kunne være en formildende omstændighed. Selv om min situation ikke er morsom, kunne jeg ikke lade være med at smile. Forbrydere forventes at angre deres handlinger. Men jeg er i fængsel på grund af mine politiske holdninger. For at tale imod krigen. For at have kæmpet imod Putins styre i årevis. For at have gjort det muligt at gennemføre personlige sanktioner og forfølge krænkelser af menneskerettighederne med Magnitskij-loven (en lov, der indebærer, at et lands regering kan indefryse russiske rigmænds værdier i banker og ejendomme i det pågældende land og vedtage indrejseforbud, red.)
Jeg angrer intet af det. Tværtimod er jeg stolt”.
Ligesom mange andre aktivister, har Vladimir Kara-Murza godt vidst, at hans frihed var på lånt tid.
”Jeg kender min dom. Jeg kendte den fra det øjeblik, jeg i bakspejlet så de sortmaskerede folk i uniform komme løbende efter min bil. Det er prisen for ikke at forblive tavs i Rusland i dag. Men jeg ved også, at den dag vil komme, hvor mørket over vores land vil forsvinde,” sagde han over for domstolen.
Bag lås og slå
I dag sidder hovedparten af Ruslands menneskerettighedsaktivister bag tremmer. Undertrykkelsen i Rusland stikker dybt og regimet tager i stigende grad en kompleks og omfattende vifte af taktikker i brug for at lukke munden på modstandere af krigen i Ukraine.
Fredelige demonstranter mod krigen i Ukraine og dem, der udtaler kritik af de russiske væbnede styrker, mødes af absurd lovgivning, der kriminaliserer dem og sætter dem bag lås og slå.
Amnesty anser både Kara-Murza og Orlov for at være samvittighedsfanger, der er tilbageholdt udelukkende for deres fredelige kritik af det russiske styre. Amnesty arbejder for deres øjeblikkelige og betingelsesløse løsladelse.