I toppen af Amnesty Internationals årlige rapport om dødsstraf og henrettelser finder man Kina, Iran og Saudi-Arabien, der tilsammen bærer ansvaret for langt størstedelen af henrettelser udført af stater verden over i kalenderåret 2022. Her giver vi et overblik over brugen af dødsstraf i de tre lande.
Kina
Brugen af dødsstraf i Kina er klassificeret som en statshemmelighed og adgangen til information om henrettelser i Kina er begrænset.
Amnesty har i årtier undersøgt dødsstraf i Kina, men stoppede i 2009 med at offentlige sine tal på grund af bekymring over, hvordan de kinesiske myndigheder misrepræsenterede Amnestys tal. Amnesty har altid understreget, at tallene for dødsstraf i Kina, ligesom i resten af Amnestys globale statistik, skal anses som minimustal.
Til trods for at Kina ikke selv offentliggør tal for dødsstraf, er det Amnestys vurdering, at tusinder af mennesker hvert år dømmes til døden og henrettes i Kina. Amnestys vurdering stemmer overens med estimater, som med mellemrum fremsættes af semi-officielle kilder i kinesiske statsmedier.
Blandt de forbrydelser, som Kina straffer med døden, er narkotikakriminalitet og økonomisk kriminalitet, såsom korruption, til trods for at internationale menneskerettighedsstandarder klart foreskriver, at dødsstraf alene kan bruges i sager om eksempelvis forsætlige drab. Amnesty International er modstander af dødsstraf uanset forbrydelsens karakter.
Dødsstraf i Kina bliver også givet efter retssager, som ikke lever op til standarderne for en fair rettergang. Henrettelsesmetoderne i Kina inkluderer skud og dødelig indsprøjtning.
Iran
576. Så mange mennesker blev henrettet af det iranske regime i kalenderåret 2022.
To af henrettelserne var offentlige hængninger. Dødsstraf i Iran udføres ved hængning.
Antallet af henrettelser i Iran er en markant stigning fra året 2021, hvor 314 blev henrettet.
Dødsdomme i Iran afsiges ofte efter uretfærdige retssager, der ikke lever op til internationale standarder for en fair rettergang. Ofte bruges ”tilståelser” fremskaffet under tortur til at dømme fanger til døden.
Iran er også et af de få lande, hvor fanger henrettes for narkotikarelateret kriminalitet.
Dødsstraffen bruges også af det iranske regime som et politisk undertrykkelsesværktøj og til at forfølge og straffe landets minoriteter.
Det høje antal henrettelser sidste år ser ud til at fortsætte i 2023. I årets første fire måneder har Irans myndigheder allerede henrettet over 200 mennesker. I særlig risiko er de tusindvis af iranere, der sidder fængslet efter at have deltaget i protester mod regimet siden drabet på 22-årige Mahjsa Zhina Amini i september 2022.
Iran henrettede sidste år 12 kvinder.
Saudi-Arabien
Kongedømmet Saudi-Arabien henrettede i 2022 mindst 196 mennesker. Antallet er en tredobling fra året 2021, hvor mindst 65 mennesker blev henrettet af staten, og samtidig er antallet det højeste, som Amnesty har registret for Saudi-Arabien igennem de sidste 30 år.
Antallet af henrettelser i Saudi-Arabien stiger for andet år i træk med alarmerende hast. I 2020 henrettede staten således 27 mennesker. I 2022 blev 81 mennesker henrettet på samme dag i marts.
57 af samtlige henrettelser sidste år skete som straf for narkotikarelateret kriminalitet.
Henrettelser som straf for ”terrorisme-relateret” kriminalitet steg fra 9 i 2021 til 85 i 2022. I Saudi-Arabien bruges anti-terror-lovgivning også til at forfølge fredelig kritik af styret.
Også forbrydelser som kidnapning, voldtægt, røveri, drabsforsøg, drab og ”forræderi mod staten” kan i Saudi-Arabien straffes med døden.
Blandt de henrettede var 112 nationale borgere. Resten var udenlandske statsborgere.
Saudi-Arabien henrettede sidst år én kvinde.
I Saudi-Arabien udføres henrettelser ved halshugning.
Dødsstraf i Saudi-Arabien er blevet brugt efter retssager, som ikke lever op til standarderne for en fair rettergang, og mod civile, der er blevet retsforfulgt ved specialdomstole. Tilståelser fremtvunget under tortur og mishandling er blevet brugt i sager, som har ført til dødsstraf.