VM-værterne i Qatar er trods en række reformer langt fra i mål, når det handler om at sikre ordentlige vilkår for landets mange migrantarbejdere. Det viser en ny rapport fra Amnesty, der opfordrer fodboldforbund over hele verden til at lægge pres på FIFA, som bør stille meget større krav til det rige olieland.
Qatar er langt fra i mål, når det handler om at sikre ordentlige forhold for de mange migrantarbejdere, der i årevis har knoklet for at gøre ørkenstaten klar til VM i fodbold i 2022.
To år før åbningskampen på det pompøse og milliarddyre Al Bayt Stadium efterlyser Amnesty i en ny rapport, at verdens rigeste land sætter handling bag løfterne om forbedringer og straffer de arbejdsgivere, der fortsætter udnyttelsen.
Siden fodboldens verdensforbund FIFA på kontroversiel vis tildelte Qatar værtskabet i 2010, er styret i landet ved den persiske golf blevet heftigt kritiseret for sin måde at behandle de omkring to millioner arbejdere fra hovedsagelig Asien og Afrika på.
Reformer ikke ordentligt implementeret
Kritikken fra Amnesty, andre menneskerettighedsorganisationer samt internationale fagforbund har ført til vigtige reformer af landets arbejdslove, der skulle gavne migrantarbejderne.
Men virkeligheden for mange af dem er stadig, at de får udbetalt for lidt eller ingenting i løn, arbejder alt for længe, bor under forfærdelige forhold og reelt ikke har en chance for at opnå retfærdighed.
”Qatar har de senere år indført en række større reformer, herunder forbedrede love, der skulle give arbejderne fri bevægelighed og større jobmobilitet. Landet har også lovet bedre løn og mulighed for at klage og opnå retfærdighed i tilfælde, hvor der har været tale om udnyttelse.
Men mange migrantarbejdere har stadig ikke nydt godt af disse forandringer. Indtil disse reformer er helt gennemført, vil mange forblive fanget i en ond cirkel af udnyttelse”, siger Steve Cockburn, der er chef for Amnestys afdeling for økonomi og social retfærdighed.
”Positive reformer bliver alt for ofte undermineret af en svag implementering og en uvillighed til at holde arbejdsgivere, der udnytter deres medarbejdere, ansvarlige.
Inspektionsmekanismerne er ikke gearet til at opspore udnyttelse, og det er stadig svært for arbejdere at klage uden at risikere deres indkomst og juridiske ret til at være i landet. Qatar skal gøre meget mere for at sikre, at lovgivningen har en håndgribelig effekt på folks liv”.
Tusindvis udsættes stadig for krænkelser
I 2017 introducerede Qatars regering blandt andet en lov, der satte et loft over antallet af arbejdstimer for hushjælpere, arbejdsdomstole, mindsteløn samt en fond, der skulle udbetale penge til de arbejdere, der ikke havde fået løn af deres arbejdsgiver.
Qatar har også afskaffet love, der krævede, at migrantarbejdere skulle have deres arbejdsgivers tilladelse til at skifte job eller forlade landet. Derudover har Qatar ratificeret to internationale menneskerettighedstraktater, om end styret stadig ikke anerkender arbejderes ret til at melde sig ind i fagforeninger.
Hvis reformerne bliver ordentligt og fuldt gennemført kan de sætte en stopper for de mest problematiske aspekter af det stærkt omdiskuterede Kafala-system og gøre det muligt for migrantarbejdere at flygte fra dårlige arbejdsforhold og søge erstatning. Ikke desto mindre bliver tusindvis af arbejdere stadig udsat for krænkelser.
Amnesty bag flere afsløringer
Amnesty dokumenterede for nylig i en anden rapport om Qatar, at hushjælpere i landet fortsat arbejder i 16 timer om dagen uden fridage, selv om der er indført en lov, der siger, at man højst må arbejde ti timer om dagen og har ret til en ugentlig fridag. Mange af de kvinder, der blev interviewet til rapporten, kunne berette om rædselsvækkende verbale og fysiske krænkelser, og ingen af dem havde oplevet, at deres arbejdsgiver var blevet stillet til ansvar.
I en anden undersøgelse dokumenterede Amnesty, hvordan 100 migrantarbejdere arbejdede i syv måneder uden løn på at gøre et VM-stadion klar – selv om myndighederne i næsten et år var klar over, hvad der foregik. Selv om de fleste nu er blevet betalt som følge af Amnestys afsløring, viser sagen med al tydelighed, at både Qatars myndigheder og FIFA fortsat fejler, når det gælder om at hjælpe arbejderne.
Arbejdsgivere skal stilles til ansvar
For at kunne adressere den store ubalance i magtforholdet mellem arbejdsgivere og migrantarbejdere i ørkenlandet – og bevæge sig tættere på leve op til alle løfterne – bør Qatar sætte alle kræfter ind på at få implementeret de nuværende reformer og introducere en række nye.
Desuden skal inspektionsmekanismerne styrkes, så krænkelser hurtigere kan opspores og stoppes, migrantarbejderne skal have bedre mulighed for at kunne opnå retfærdighed og erstatning, det skal være slut med straffrihed for arbejdsgivere, og retten til at etablere og blive medlem af fagforeninger skal respekteres.
”Det er altafgørende, at arbejdsgiverne kan stilles til ansvar, hvis den onde cirkel af udnyttelse skal brydes. Qatar må vise krænkende arbejdsgivere, at deres handlinger har konsekvenser ved at monitorere, om loven bliver fulgt og straffe dem, der bryder den. Det er på høje tid, at Qatar sender et klart signal om, at udnyttelse ikke bliver tolereret”, siger Steve Cockburn.
FIFA skal bruge sin indflydelse
Som VM-organisator har FIFA også et ansvar for at sikre, at menneskerettighederne bliver respekteret i forberedelserne og afholdelsen af turneringen. Det omfatter, at fodboldorganisationen holder sine VM-partnere ansvarlige og bruger sin indflydelse til at presse Qatar.
Derfor har Amnesty-afdelinger i næsten 30 lande verden over netop sendt et brev deres nationale fodboldforbund, der opfordres til at spille en aktiv rolle i at sikre migrantarbejdernes rettigheder ved at hæve stemmen over for FIFA.