Efter at have analyseret mere end 50 videoer kan Amnesty International afdække, at sikkerhedsstyrker i Myanmar står bag regulære henrettelser under de store demonstrationer, som er brudt ud i landet efter militærkuppet.
”Taktikkerne fra Myanmars militær er langt fra nye. Men deres drabsbølge er aldrig før blevet transmitteret direkte til omverdenen”.
Sådan lyder det fra Amnesty Internationals direktør for krisearbejde, Joanne Mariner, efter at Amnesty International har indsamlet, verificeret og analyseret 55 videoer, der afslører, hvordan sikkerhedsstyrker i Myanmar med dødelig magt angriber landets demonstranter.
Samlet set afdækker videomaterialet systematiske og overlagte drab, udbredt brug af militærvåben designet til krigszoner, samt at militære enheder, som er berygtede for grove forbrydelser i Myanmars delstater, nu opererer i landets større byer. Amnestys vurdering er, at sikkerhedsstyrkernes dødelige overgreb er udtryk for en planlagt og systematisk strategi.
”Her er ikke tale om handlinger, begået af overvejende enkelte officerer, som tager dårlige beslutninger. Her er tale om militære kommandører, som i forvejen er impliceret i forbrydelser imod menneskeheden, der nu lader deres tropper og morderiske metoder udfolde sig i det åbne”, siger Joanne Mariner.
Militæret benægter
Militærkuppet, som har ført til landsdækkende demonstrationer i Myanmar, begyndte i de tidlige timer den 1. februar 2021. Her arresterede Myanmars militær dusinvis af mennesker, heriblandt Myanmars de facto statsoverhoved, Aung San Suu Kyi, landets præsident Win Myint samt en række højtstående folkevalgte og andre repræsentanter fra deres politiske parti, National League for Democracy (NLD). Militæret anholdt også repræsentanter for etniske minoriteter, politiske aktivister og menneskerettighedsforkæmpere. Samme morgen annoncerede militæret en etårig undtagelsestilstand under ledelse af militærets øverste chef, Senior General Min Aung Hlaing.
Amnestys nyligt offentliggjorte videomateriale er filmet imellem den 28. februar 2021 og den 8. marts 2021 og viser adskillige eksempler på militærets brutale fremfærd.
I et videoklip fra den 3. marts ses officerer i den nordlige bydel Okkalapa i Yangon, som er ved at føre en mand afsted mod en større gruppe af sikkerhedsfolk. Manden er tilsyneladende i gruppens varetægt og udøver ingen synlig modstand, da en officer ved siden af ham pludselig skyder ham på tæt hold. Han falder omgående til jorden og bliver liggende, tilsyneladende livløs, indtil officerer vender tilbage og slæber ham væk.
Videoerne til trods blev en talsperson for Myanmars militær på stats-tv den 5. marts citeret for, at militæret ingen rolle havde i drab i landet.
Brug for omverdenen
Amnestys researchere fortsætter arbejdet med at dokumentere den dybt bekymrende udvikling i Myanmar, og organisationen mener, det er kritisk, at det internationale samfund bruger samtlige værktøjer til at svare igen på militærets angreb på menneskerettighederne.
Amnesty opfordrer det internationale samfund, herunder Danmark, som sidder med i FN’s Menneskerettighedsråd, til at støtte de mennesker i Myanmar, der bruger deres ytrings- og forsamlingsfrihed til at demonstrere til trods for, at de risikerer anholdelse, fysisk skade eller livet.
Samtidig opfordrer Amnesty FN’s Sikkerhedsråd til at vedtage målrettede økonomiske sanktioner imod militærets ledelse, indføre en global våbenembargo mod Myanmar og give Den Internationale Straffedomstol, ICC, mandat til at undersøge situationen i Myanmar.