Sydafrika har ved Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag anklaget Israel for at begå folkedrab mod den palæstinensiske befolkning. Men hvad er folkedrab? Og hvordan adskiller folkedrab sig fra krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og andre af verdens alvorligste internationale forbrydelser?
Hvad er folkedrab?
Ifølge FN’s Folkedrabskonventionen defineres folkedrab som en forbrydelse, hvor hensigten er helt eller delvist at udslette en bestemt befolkningsgruppe. Det kan være en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe jf. artikel 1 og 2
Folkedrab kan finde sted ved, at man direkte dræber en civilbefolkning, men en stat kan også blive dømt for folkedrab, hvis den f.eks. blokerer for adgang til mad, vand, medicin og anden humanitær assistance og på den måde f.eks. sulter en civilbefolkning ihjel jf. artikel 3.
Hvordan beviser man folkedrab?
I sager om folkedrab er spørgsmålet om intention helt afgørende. Det, der adskiller folkedrab fra f.eks. krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, er nemlig, hvilken hensigt der ligger bag den mulige forbrydelse. Sagt med andre ord: Om det kan bevises, at der var en bevidst intention til stede om helt eller delvist at udrydde en bestemt befolkningsgruppe.
Efter de første høringer kan Den Internationale Domstol i Haag ende med at åbne en reel retssag om folkedrab begået af Israel, men den kan også ende med at afvise anklagen om folkedrab, eksempelvis fordi den ikke vurderer, at der er tilstrækkelige indikationer på, at det er Israels bevidste intention at udrydde palæstinenserne.
I anklageskriftet fra Sydafrika indgår blandt andet dokumentation fra Amnesty International, der vurderer, at Israel har begået krigsforbrydelser i Gaza. Amnesty har ikke konkluderet, om Israel begår et folkedrab eller ej, men opfordrer stater til at bakke op om, at sagen prøves ved Den Internationale Domstol.
Uanset udfaldet af sagen om folkedrab kan anklagerne om krigsforbrydelser begået på palæstinensisk territorium selvstændigt blive efterforsket og prøvet ved Den Internationale Straffedomstol.
Modsat Den Internationale Domstol, som vurderer om stater har overholdt de konventioner, de selv har tiltrådt, kan Den Internationale Straffedomstol føre sager mod de konkrete individer, som bærer ansvaret for internationale forbrydelser såsom krigsforbrydelser.
Hvad er krigsforbrydelser?
Selv under krig er der regler, der skal overholdes. Reglerne er skrevet ind i en række internationale aftaler, bl.a. Genève-konventionerne. De dikterer blandt andet, at det er forbudt at bruge kemiske og biologiske våben. Det er også forbudt at rette direkte angreb mod civile, civile beboelser, skoler og hospitaler. Ligesom syge og sårede skal evakueres og tilbydes lægehjælp.
I angreb, hvor legitime militære mål også medfører civil skade og civile ofre, pålægger krigens love den som angriber, at man skal kunne godtgøre, at angrebet var proportionelt. Det betyder, at den militære fordel skal være så vigtigt, at skader på civile kan retfærdiggøres indenfor krigens love.
Krigsforbrydelser kan i praksis blive retsforfulgt både ved Den Internationale Straffedomstol og ved nationale domstole i lande, der praktiserer såkaldt universel jurisdiktion.
Hvad er universel jurisdiktion?
Universel jurisdiktion er et princip i folkeretten, hvorigennem stater kan bruge deres nationale straffelov til at efterforske og retsforfølge formodede forbrydere, selvom forbrydelsen er begået udenfor statens eget territorium, og selvom forbryderen og ofret ikke er statsborgere i det land, som retsforfølger forbrydelsen.
Princippet bygger på grundtanken om, at nogle forbrydelser – f.eks. forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab – er så alvorlige, at det påhviler hele det internationale samfund at retsforfølge de ansvarlige.
Hvad er forbrydelser mod menneskeheden?
Omfattende og systematiske overgreb begået af en stat mod en befolkningsgruppe, som for eksempel mord, slaveri, deportation, tortur, frihedsberøvelse, seksuelle overgreb anses som forbrydelser mod menneskeheden. Den type forbrydelse kan finde sted under en krig, men også i fredstid.
Amnesty International har på baggrund af egen research og analyse vurderet, at flere lande aktuelt bør blive undersøgt og retsforfulgt for mulige forbrydelser mod menneskeheden. For eksempel mener Amnesty International, at Israel begår forbrydelser mod menneskeheden ved at opretholde et apartheid-system mod palæstinenserne, ligesom Amnesty mener, at Kinas forfølgelse af muslimske etniske minoriteter i provinsen Xinjiang udgør en forbrydelse mod menneskeheden.
Forbrydelser mod menneskeheden kan ligesom krigsforbrydelser blive retsforfulgt både ved Den Internationale Straffedomstol og ved nationale domstole i lande, der praktiserer såkaldt universel jurisdiktion.
Hvad er apartheid?
I 2022 udgav Amnesty Internationale en rapport, http://amnesty.dk/vores-arbejde/diskrimination-racisme/staten-israel-udoever-apartheid-mod-palaestinensere/, der konkluderer, Israel gør sig skyldig i forbrydelsen apartheid.
Baggrunden for Amnestys konklusion er blandt andre massive beslaglæggelser af palæstinensisk jord og ejendom, ulovlige drab, tvangsforflytninger, begrænsninger af palæstinensernes bevægelsesfrihed og nægtelse af nationalitet og statsborgerskab. Tilsammen udgør disse et system, der svarer til apartheid under international ret. Apartheid udgør en forbrydelse mod menneskeheden.
Hvad er etnisk udrensning?
Etnisk udrensning hører også til under paraplyen af forbrydelser mod menneskeheden. Etnisk udrensning kan til forveksling ligne folkedrab, da begge er voldsomme angreb på en særlig befolkningsgruppe. Man skelner ved at sige, at folkedrab er forsøget på helt eller delvist at udslette en gruppe, mens etnisk udrensning i højere grad handler om at tvinge en befolkningsgruppe væk fra et bestemt territorium.
Amnesty har eksempelvis konkluderet, at etnisk udrensning har fundet sted i Myanmar mod landets rohyngia-befolkning.
Sådan afslørede Amnesty etnisk udrensning i Myanmar
Mens rohingyaer i hundredtusindtal fortsatte med at flygte ind i Bangladesh, stod Amnestys researchere over for en stor udfordring: Til trods for talrige internationale opfordringer nægtede Myanmars myndigheder at give adgang til området.
Gennem vidneudsagn og satellitfotos lykkedes det Amnesty at dokumentere etnisk udrensning på få uger.
Læs hele dokumentationen her
Våbenhvile nu
Hvis Den Internationale Domstol vælger at tage sagen om folkedrab, kan der gå flere år, før der bliver truffet en endelig afgørelse om skyldsspørgsmålet.
Men for den palæstinensiske civilbefolkning i Gaza kan sagen få stor betydning allerede nu. For alene det, at domstolen tager sagen, kan føre til, at Israel bliver pålagt omgående at indstille sine kamphandlinger og sikre, at der igen kan komme mad, vand og humanitær assistance ind i Gaza.