Mindst 95 civile palæstinensere, heriblandt 42 børn, blev dræbt under fire konkrete israelske angreb i Rafah i Gaza, som Amnesty International har undersøgt. Angrebene skelnede ikke mellem civile og militære mål og bør blive efterforsket som krigsforbrydelser.
Advarsel: Denne artikel indeholder voldsomme vidneudsagn fra overlevere
Den sydlige del af Gaza skulle angiveligt være Gaza-stribens sikreste område for civile palæstinensere.
Men ny research fra Amnesty International viser, at det ikke er tilfældet. Israelske angreb udrydder hele familier, som netop har søgt sikkerhed i området.
Amnesty International har undersøgt fire konkrete israelske angreb i Rafah, tre af dem efter den humanitære pause i december 2023 sluttede og et angreb udført i januar 2024. Angrebene dræbte mindst 95 civile palæstinensere, heriblandt 42 børn.
I denne uge har det israelske militær øget sine operationer i Rafah til trods for, at mere end en million mennesker har søgt sikkerhed i området efter at være blevet fordrevet fra andre dele af Gazastriben.
I de konkrete fire bombeangreb fandt Amnesty International ingen beviser for, at de beboelsesejendomme, som blev ramt, kunne betragtes som legitime militære mål, eller at menneskene i ejendomme udgjorde militære mål. Amnesty International er af samme grund bekymret for, om disse angreb var direkte rettet mod civile og civile objekter.
Jeg vågnede op på et hospital. Det første, jeg husker, var at spørge efter mine børn
Islam Harb, 30 år gammel palæstinensisk far i Rafah, Gaza
Amnesty opfordrer til, at angrebene bliver efterforsket som krigsforbrydelser.
”Selv efter de havde søgt tilflugt i områder promoveret som sikre, blev hele familier udslettet i israelske angreb, der skete uden forudgående advarsler. Disse angreb illustrerer et igangværende mønster, hvor israelske styrker ignorerer international lov – i strid med de israelske myndigheders påstande om, at deres styrker tager ekstra hensyn for at minimere skader på civile,” siger Erika Guevara-Rosas, direktør for research hos Amnesty International.
Selv hvis israelske styrker havde haft intention om at angribe legitime militære mål i området, ville militæret med disse angreb have svigtet sin pligt til at skelne mellem militære objekter og civile objekter, konkluderer Amnesty.
Amnestys undersøgelse indikerer også, at israelsk militær ikke advarede civile forud for angrebene.
”Mine børns små kroppe blev revet til småstykker”
Tre af de fire angreb undersøgt af Amnesty skete om natten, mens civile beboere, heriblandt familier fordrevet fra andre områder, forventeligt befandt sig i deres hjem og sov.
Den 12. december 2023 klokken tre om natten ramte et israelsk luftangreb direkte to huse, som tilhørte familien Harb i Rafahs Al-Zuhour-kvarter. 25 civile blev dræbt, heriblandt 10 børn, ni mænd og seks kvinder. Den ene af kvinderne var gravid i ottende måned.
Mindst 17 andre blevet såret i angrebet, som fuldstændigt smadrede de to huse og alvorligt beskadigede tre andre hjem, hvilket førte til nogle af dødsfaldene.
Islam Harb, 30 år gammel, mistede tre af sine fire børn i angrebet: De femårige tvillingedøtre, Jude og Maria, og den seks måneder gamle søn, Ammar.
Til Amnesty beskrev han det forfærdelige øjeblik, da angrebet ramte:
”Jeg hørte en stor eksplosion. Jeg kan ikke huske at have set noget som helst. Jeg hørte bare et højt brag og mistede bevidstheden. Jeg vågnede op på et hospital. Det første, jeg husker, var at spørge efter mine børn. Kun Leen, min fireårige, overlevede. Min familie brugte dagevis på at grave resterne af de døde ud af murbrokkerne. Liget af min bror Khalil (25 år gammel, red.) blev fundet i stumper 200 meter væk fra huset på grund af kraften af angrebet. Mine børns små kroppe var blevet revet i småstykker”.
Til Amnesty fortalte Islam, at hans familiemedlemmer ikke har nogen idé om, hvorfor deres huse blev ramt, og at de ingen advarsel havde fået forud for angrebet. Hans mor og to søstre og to brødre omkom også i angrebet.
Islam fortalte, at familien var vært for fordrevne slægtninge, som var blevet tvunget til at forlade Gaza By på ordre fra det israelske militær. Han fortalte, at de var tætte familiemedlemmer, hvis baggrund de kendte godt og som ikke var en del af nogen politiske grupper.
Islams overlevende søster, Ahlam Harb, som selv måtte have amputeret sin finger og er svært tilskadekommet efter angrebet, fortalte Amnesty International, at det var et mirakel, at hun selv og hendes børn er i live, mens hendes mor, søstre, svoger, brødre, nevøer og niecer blev dræbt:
”Mine børn blev reddet ud af murbrokkerne i live. Jeg ser på dem og kan ikke begribe, at de stadig er i live”.
Vidneudsagn og fotomaterialet indhentet fra stedet for angrebet indikerer, at husene blev ramt mere end én gang, hvilket resulterede i mindst to kratere.
Israelske myndigheder har ikke givet nogen forklaring til angrebet.
Læs flere vidnesbyrd på Amnesty Internationals globale hjemmeside
”Efter Den Internationale Domstols foreløbige afgørelse om, at risikoen for folkedrab er akut til stede, understreger de horrible detaljer fra disse angreb behovet for, at samtlige stater presser på for en omgående og varig våbenhvile. Det vil være den mest effektive måde at implementere de foreløbige foranstaltninger, som domstolen har beordret. Disse angreb understreger også vigtigheden af en omfattende våbenembargo mod alle konfliktens parter,” siger Erika Guevara-Rosas, direktør for research hos Amnesty International.
Sådan undersøgte Amnesty luftangrebene i Rafah
Amnesty International besøgte lokationerne for alle fire angreb og indhentede fotos og videodokumentation af ødelæggelserne.
Amnesty interviewede 18 mennesker, 14 overlevere og fire slægtninge, som tog del i redningsaktionerne.
Amnestys Crisis Evidence Lab analyserede satellitfotos, fotos og video for at geolokalisere og verificere angrebene og ødelæggelsen. Amnestys våbeneksperter undersøgte fotos af våbenfragmenter fundet efter angrebene.
Amnesty gennemgik også det israelske militærs egen kommunikation om deres angreb og fandt ingen reference til de fire angreb.
Amnesty International kontaktede den 19. og den 30. januar 2024 de israelske myndigheder med spørgsmål til angrebene, men har ikke modtaget svar fra Israel.
Stop for våben til Israel
På baggrund af sin tidligere og fortsatte research for overgreb mod civile konkluderer Amnesty International, at Israels krigsførelse i Gaza har ført til krigsforbrydelser, og at en række konkrete angreb skal efterforskes som krigsforbrydelser.
Den Internationale Domstol har desuden åbnet en retssag mod Israel for muligvis at begå folkedrab i Gaza.
På trods af dette tillader en række lande, herunder Danmark, at virksomheder, der producerer militært udstyr, direkte eller indirekte kan eksportere deres produkter til det israelske militær.
Militæret står blandt andet bag voldsomme massive luftangreb med enorme civile tab i Gaza.
”Fire måneder efter Israels offensiv begyndte, er mere end 28.000 palæstinensere blevet dræbt, og mere end 60.000 er såret. Den humanitære situation er samtidig katastrofal. I lyset af dødstallet og ødelæggelserne på så forfærdelig en skala har alle stater en klar forpligtelse til at forhindre folkedrab. Men i stedet har nøglestater indtil nu svigtet ved ikke at kræve våbenhvile eller ved at facilitere krigsforbrydelser ved fortsat at eksportere våben til Israel”, siger Erika Guevara-Rosas.
”Adskillige familier til ofre fortalte os, at kampen for bare en form for retfærdighed er det eneste, som holder dem i gang efter deres tab. Det understreger vigtigheden af, at der bliver gjort op med straffriheden for krigsforbrydelser og andre forbrydelser under international lov begået af israelske styrker. Det inkluderer, at anklagemyndigheden ved Den Internationale Straffedomstol omgående fremskynder sin efterforskning af beviserne for krigsforbrydelser og andre forbrydelser begået af alle konfliktens parter,” siger Erika Guevara-Rosas