Ny Amnesty-rapport: Ofre for hadtale mangler retssikkerhed

Foto: Adam Amsinck

Den stigende hadtale i Danmark kan ikke bekæmpes med den nuværende lovgivning. Den er både utidssvarende og giver ikke ofrene for hadtale den retssikkerhed, som de har krav på. Det viser en ny undersøgelse fra Amnesty International Danmark, som har gennemgået 22 års retspraksis.

Statsminister Mette Frederiksen er dybt bekymret og har kaldt hadtale for ”skadende for den demokratiske samtale”. Og danskerne deler den bekymring.

I en ny repræsentativ meningsmåling, som analyseinstituttet Verian har lavet på vegne af Amnesty Internationals danske afdeling, erklærer 76 procent af danskerne sig enige eller overvejende enige i, at hadtale er et alvorligt samfundsproblem. Samtidig udtrykker 70 procent af de adspurgte bekymring for, at deres børn skal vokse op i et samfund med stigende hadtale.

Men trods bekymringen sikres der ikke retfærdighed for ofrene for hadtale.

Der er en markant uoverensstemmelse mellem antallet af potentielle ofre for hadtale, og det fåtal, der formår at blive vurderet af den dommer. Det undrer os, og det burde undre politikerne

Dina Hashem, seniorrådgiver i Amnesty International Danmark

Amnesty Internationals danske afdeling udgiver nu en grundig gennemgang af 22 års retspraksis på hadtaleområdet. Og konklusionen er, at den nuværende lovgivning mod hadtale er utidssvarende.

Folk afholder sig fra at ytre sig

”Hadtale skaber en atmosfære af frygt og selvcensur, hvor mange afholder sig fra at deltage i samfundsdebatten. Det er et problem for den enkeltes velbefindende, men i høj grad også for vores demokrati, som er afhængig af en fri samtale, hvor alle har mulighed for at komme til orde. Men selvom hadtale er strafbart i Danmark, ser vi alligevel, at loven ikke tilstrækkeligt beskytter de mennesker, der udsættes for hadtale. Det er en uklar og utidssvarende paragraf, der trænger til et alvorligt gennemsyn,” lyder det fra Dina Hashem, der er seniorrådgiver i Amnesty Internationals danske afdeling.

I Verians meningsmåling siger 63 procent, at de til tider afholder sig fra at ytre sig på sociale medier på grund af hadtale.

Hadtale kan defineres som sproglige angreb mod folk, der tilhører grupper, som i forvejen er marginaliseret i samfundet. Det gælder f.eks. etniske eller religiøse grupper, personer med handicap samt seksuelle og kønsmæssige minoriteter. Hadtale kan ske alle steder; på sociale medier, på gaden, i supermarkedet. I Danmark kan hadtale retsforfølges i henhold til straffelovens §266 b, den såkaldte racismeparagraf.

Sager om hadtale henlægges

Et af Amnestys kritikpunkter er, at alt for få sager ender for en dommer – langt de fleste henlægges inden. Justitsministeriet årlige offerundersøgelse viste i 2022, at mellem 13.000 og 23.000 mennesker mener at have været udsat for hadtale på internettet. Samme år viser Amnestys aktindsigt fra Rigspolitiet, at 112 sager om hadtale blev anmeldt, og blot otte af de sager kom for en dommer.

Justitsministeriet seneste offerundersøgelse viser, at der året efter er sket en stigning med op til 21.000-32.000 personer, der mener at have været udsat for hadtale.

Vores nuværende lovgivning (har) ikke har været opdateret siden 1970’erne og er utidssvarende i forhold til den måde, vi kommunikerer med hinanden på – særligt efter de sociale mediers indtræden

Dina Hashem, seniorrådgiver i Amnesty International Danmark

“Alt for få ofre for hadtale opnår retfærdighed i retssystemet, og 72 procent af sagerne henlægges, inden de overhovedet når for en dommer,” siger Dina Hashem:

”Så selvom hadtale er strafbart i Danmark, falder der kun dom i et forsvindende lille antal sager. Der er en markant uoverensstemmelse mellem antallet af potentielle ofre for hadtale, og det fåtal, der formår at blive vurderet af den dommer. Det undrer os, og det burde undre politikerne.”

Amnesty har gennemgået 1.418 sager fra de sidste 22 år og har kunnet dokumentere en divergerende og uensartet praksis på tværs af landets politikredse og domstole, hvilket gør det svært for ofre for hadtale at få retfærdighed.

Hadtale mod enkeltpersoner kan ikke retsforfølges

Et af problemerne er, at hadtale, der er rettet mod det enkelte individ, ikke kan retsforfølges, fordi hadtale ifølge lovgivningen kun kan være rettet mod en gruppe af individer – altså generaliserende udtalelser om en gruppe med samme karakteristika. Det skaber et juridisk tomrum for ofre for hadtale, advarer Amnesty, der opfordrer de danske politikere til at lade sig inspirere af norsk lovgivning:

”Modsat Danmark er det i Norge strafbart at ytre sig hadefuldt eller diskriminerende mod enkeltpersoner. Vores dokumentation viser, at 38 % af de danske sager bliver henlagt, fordi hadet kun har været rettet mod én enkelt person. Det taler ind i, at vores nuværende lovgivning ikke har været opdateret siden 1970’erne og er utidssvarende i forhold til den måde, vi kommunikerer med hinanden på – særligt efter de sociale mediers indtræden,” siger Dina Hashem:

”Danskerne er bekymrede over, hvad hadtale gør ved vores samfund. Der er brug for, at vores politikere gør mere for at beskytte vores allesammens ytringsfrihed og sikre, at ofrene for hadtale kan få retfærdighed og føle sig dækket af en stat, der juridisk har forpligtet sig til at beskytte dem, der udsættes for hadtale.”

Fakta om hadtale

Hadtalens indvirkning på menneskerettigheder og demokrati er blevet dokumenteret af forskellige menneskerettighedsorganisationer, overvågningsorganer fra Europarådet og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA).

Stater og regeringer har pligt til at sikre ytringsfriheden for deres borgere, men har også på samme tid pligt til at forebygge og kriminalisere hadtale.

Rapporten, “Had Skader – 22 års retspraksis på straffelovens §266 b“, er en del af Amnesty International Danmarks kampagne “Had Skader”