På Kvindernes Internationale Kampdag 2015 satte vi fokus på danske voldtægtsofres begrænsede muligheder for at få deres voldtægtssag for en dommer. Forud ligger flere års arbejde fra Amnestys side. Vi giver her et overblik.
8. marts 2015: Kvindernes Internationale Kampdag
Halvdelen af de voldtægtssager, hvor kvinden kender eller har mødt voldtægtsmanden i forvejen – såkaldte kontaktvoldtægter – bliver henlagt, inden de kommer for en dommer. Det sker med den begrundelse, at der mangler beviser – også i sager, hvor kvinden har blå mærker og rifter. Sagerne henlægges med den begrundelse, at der er tale om kvindens påstand mod den formodede voldtægtsmands.
Der findes ingen undersøgelser af, hvorfor så mange sager om kontaktvoldtægt henlægges. I foråret 2015 vil vi derfor samle underskrifter og sende en opfordring til justitsminister Mette Frederiksen om at igangsætte en uafhængig undersøgelse, der skal belyse, hvorfor så mange af disse sager aldrig bliver prøvet i en retssag.
”Ja til kaffe er ikke ja til sex” er sloganet for vores kampagne på Kvindernes Internationale Kampdag. Rundt omkring i landet vil aktivister dele kaffe ud for at sætte fokus på de mange voldtægtssager, der bliver lukket, før de kommer for en dommer.
2014: Brev til Karen Hækkerup
Sammen med otte organisationer, der arbejder med kvinders rettigheder, sendte vi i marts 2014 et brev til daværende justitsminister Karen Hækkerup.
Læs hele brevet til Karen Hækkerup her
I brevet udtrykte vi bekymring over, at mange kvinder aldrig får deres voldtægtssag for en dommer med den begrundelse, at der manglede beviser – også selvom kvinden har fysiske mærker, der tyder på vold.
Vi anbefalede Karen Hækkerup at samle systematisk viden om, hvorfor sagerne lukkes. Og vi efterlyste, at der gives klare begrundelser for at lukke sagen i afgørelser, hvor sagen ikke kommer for en dommer.
2013: Ændret voldtægtslovgivning
En ændring af straffeloven i 2013 betyder, at en mand, der voldtager sin kone, ikke længere får ”strafrabat” sammenlignet med en mand, der voldtager en fremmed kvinde. Og det straffes fremover som voldtægt, når en gerningsmand voldtager et offer, der ikke kan gøre modstand, fordi hun for eksempel er fuld, har et handicap eller sover.
Siden 2008 har vi peget på en række problemer med den tidligere voldtægtslovgivning og har anbefalet regeringen en række konkrete ændringer. Stort set alle vores ændringsforslag er med i den nye voldtægtslovgivning.
Læs mere om ændringen af voldtægtslovgivningen her
Lovgivningen følger desuden vores anbefaling om at omdøbe straffelovens kapitel 24, som voldtægt hører under, så den nu hedder ’Seksualforbrydelser’ og ikke ’Forbrydelser mod kønssædeligheden’. Det er en vigtig forskel. Med ’seksualforbrydelser’ er der ikke tvivl om, at en voldtægt er en forbrydelse mod offerets ret til selv at bestemme over sin egen krop, og at det ikke er et spørgsmål om moral, som ’kønssædelighed’ ellers kunne tyde på.
2009: 15.429 underskrifter til Brian Mikkelsen
I sin tid som justitsminister modtog Brian Mikkelsen 15.429 underskrifter fra danskere, der sammen med Amnesty mente, at voldtægtslovgivningen skulle ændres.
Ministeren lyttede til os. På baggrund af vores anbefalinger indkaldte han Straffelovrådet og bad dem om at gennemgå lovgivningen på voldtægtsområdet.
”Jeg lægger afgørende vægt på, at bestemmelserne om sædelighedskriminalitet er udformet sådan, at de afspejler et nutidigt menneske- og samfundssyn”, sagde den daværende minister i en pressemeddelelse fra 2009.
2008: Rapport om voldtægter i Danmark
I 2008 satte vi fokus på voldtægt i de nordiske lande og udgav rapporten ’Case Closed – Rape and Human Rights in the Nordic Countries’ . Rapportens viste, at når en voldtægt blev meldt til politiet, kom kun fire sager ud af ti for en dommer. Det tal er meget lavt i forhold til andre typer af kriminalitet.
Rapporten undersøgte flere aspekter af lovgivningen og praksis på voldtægtsområdet, som vi fandt problematiske.
– Lovgivningen
Vi kritiserede dansk lovgivning for ikke at sikre lige beskyttelse af alle voldtægtsofre. At tvinge et forsvarsløst offer til sex var ikke defineret som voldtægt og blev straffet mildere. Og loven indeholdt en række strafrabbater når voldtægt og seksuel tvang når offer og gerningsmand var gift.
– Få anmeldelser
Rapporten viste, at mange voldtægter aldrig bliver meldt til politiet. Kun hver fjerde kvinde, der havde været udsat for en voldtægt, anmelder ifølge rapportens estimater voldtægten. Selvom de fleste voldtægter i Danmark bliver begået af en voldtægtsmand, som kvinden kender på forhånd, er det især de sager, der aldrig anmeldes.
– Mødet med politiet
Rapporten belyste, hvordan kvinderne oplevede mødet med politiet, når de anmeldte en voldtægt. Alle kvinderne fortalte, at det var en ubehagelig oplevelse at fortælle om forløbet, når de anmelde voldtægten. For kvinderne betød det, at de igen måtte gennemleve det, de havde været udsat for.
Mange frygtede på forhånd, at politiet ikke tog dem seriøst eller ikke troede dem. Nogle oplevede, at politiet behandlede dem med respekt. Andre havde en følelse af, at politiet ikke troede dem, når de spurgte til, hvad hun selv gjorde inden voldtægten. Nogle blev spurgt om, hvilken slags tøj de havde på, da overgrebet skete, mens andre blev spurgt om deres seksuelle præferencer var, og hvordan de så på utroskab.
En kvinde fortalte, at hun blev spurgt direkte af en betjent, om hun anmeldte manden, fordi hun fortrød, at hun havde haft sex med ham.
– Overfaldsvoldtægt er ’rigtig’ voldtægt
Vores rapport viste også, hvordan forskellige typer af voldtægt blev omtalt forskelligt af politiet. Politiet talte ifølge rapporten om overfaldsvoldtægt, hvor kvinden og voldtægtsmanden ikke tidligere har haft nogen kontakt med hinanden, som ’ukomplicerede’ og ’rigtige’ voldtægtssager. Voldtægter, hvor kvinden og den formodede voldtægtsmand kendte hinanden, var eller havde været kærester, blev set som ’de svære sager’.
– Vores anbefalinger
Overordnet tyder meget på, at det er vanskeligere for kvinder at bevise, at de er blevet voldtaget, hvis de kender eller har haft kontakt med voldtægtsmanden inden voldtægten.
I rapporten fremsatte vi en række anbefalinger til forbedringer af lovgivningen. Alle disse anbefalinger er nu en del af den danske straffelov.
Vi efterlyste også, at de mange henlagte sager skulle undersøges. Det er det samme krav, vi nu igen stiller til justitsministeren i forbindelse med kampagnen ”ja til kaffe er ikke ja til sex”.
Vi anbefaler desuden, at regeringen laver en handlingsplan til forebyggelse og bekæmpelse af voldtægt og seksuel vold, så der kan komme en sammenhængende og grundig politik på området.