Amnesty International har i de seneste uger haft krigs-researchere til stede i Ukraine og kan afdække, hvordan de russiske krigstaktikker har ramt civile i flere byer – i lodret strid med folkeretten.
Amnestys researchere har fundet og verificeret fysiske beviser for brugen af forbudte klyngebomber, der rammer bredt og vilkårligt, hvilket giver stor risiko for, at civile rammes, når de anvendes i tætbefolkede områder.
Landsmøde: Mød Amnestys direktør i Ukraine, når hun gæster Danmark
Rusland har i de seneste uger også brugt andre upræcise våben, såsom såkaldte ”dumme bomber”, der er ustyrede og derfor rammer upræcist, ligesom russiske styrker har anvendt såkaldte Multiple Launch Rocket Systems (MLRS) i tæt befolkede civile områder.
”Disse ubarmhjertige vilkårlige angreb er et definerende kendetegn ved Ruslands grusomme belejringer”, siger Joanne Mariner, direktør for Amnesty Internationals kriseresearch.
Amnestys researchere har desuden indsamlet vidneudsagn, som afdækker de russiske belejrings-taktikker. Disse inkluderer ulovlige vilkårlige angreb uden umiddelbar militær begrundelse, nedlukning af kommunikationsmidler, forhindring i at basale fornødenheder kan nå frem til civile, ødelæggelsen af civil infrastruktur og indskrænkninger i adgangen til medicin og sundhed.
”Igennem fem uger har civile på tværs af Ukraine set deres byer blive raseret dag efter dag. Vores research fra byerne viser, at samfundets mest udsatte, såsom ældre og mennesker med fysiske udfordringer, er særligt hårdt ramte af disse brutale belejringstaktikker.”
Læs vidneudsagn på vores engelske hjemmeside
”Civile, som er fanget i byer under belejring, har omgående brug for adgang til humanitære korridorer, så enhver, der søger evakuering, kan komme i sikkerhed. For de, som bliver tilbage, skal adgangen af humanitære forsyninger tillades”, siger Joanne Mariner.
Video: Se interview med Amnestys krigsresearcher
Amnestys nye dokumentation bygger på research foretaget på jorden i Ukraine, på personlige interviews med vidner og overlevere, på fjerninterviews, analyse af våben, analyse af foto og video samt indhentning af satellitfotos. Amnestys research omhandler situationen i blandt andet byerne Kharkiv, Mariupol og Izium.
I de kommende uger vil Amnesty offentliggøre yderligere dokumentation fra organisationens research i Ukraine.
Bliv klogere: Sådan arbejder Amnesty med krigen i Ukraine