I månedsvis overvågede Ungarns myndigheder den undersøgende journalist Szabolcs Panyi ved hjælp af den dyrt indkøbte spyware Pegasus. I dag kæmper landets menneskerettighedsorganisationer for at standse ulovlig overvågning i Ungarn, hvor myndighederne har erkendt brugen af Pegasus, men hævder, at overvågningen er legitim.
Af Bjarke Windahl Pedersen
Artiklen er bragt i medlemsbladet AMNESTY juni 2022
I begyndelsen af 2021, mens covid-19 stadig dikterede hjemmearbejde, var Szabolcs Panyi i gang med en gruppechat med et hold internationale journalister. Ligesom han selv arbejdede de på at afdække, hvordan stater verden over misbruger overvågningsprogrammet Pegasus til at forfølge aktivister, journalister og menneskerettighedsforkæmpere.
Men nu fik Szabolcs Panyi af sine kollegaer overbragt nyheden om, at også hans egen telefon havde været inficeret med Pegasus.
Og så flippede han ud:
”Fuck! Der er nogle mennesker, som nu får problemer på grund af mig”, var den første tanke hos Szabolcs Panyi. I en årrække har han dækket national sikkerhed i Ungarn, herunder ikke mindst Ruslands indflydelse i landet. I dag arbejder han for det undersøgende medie Direkt36.
”Min anden tanke var: Hvordan kan jeg forsvare mig selv imod det her? Min tredje: Hvilken slags data har de taget fra min telefon?”
Det er snart et år siden, at Pegasusprojektet, et samarbejde mellem journalister i en række lande, assisteret af Amnesty International som teknisk partner, kunne offentliggøre, at spywaren Pegasus, udviklet af israelske NSO Group, var blevet misbrugt i en række lande, herunder Saudi-Arabien, Bahrain, Indien, Marokko, Mexico og Ungarn.
På en lækket liste med telefonnumre på mere end 50.000 mulige overvågningsmål var også mere end 300 ungarske telefonnumre, blandt dem nummeret på Szabolcs Panyi, som vi møder i maj på en kaffebar i den centrale del af Budapest.
På bordet imellem os har han fra begyndelsen af interviewet lagt sin telefon frem.
Den vender vi tilbage til.
”De ledte efter mine kilder”
Teknologer fra Amnestys Security Lab undersøgte telefoner tilhørende fredelige aktivister, akademikere, advokater og journalister, som muligvis var inficeret med Pegasus, heriblandt Szabolcs Panyi.
Hans iPhone blev inficeret ved et såkaldt zero-click-angreb igennem programmet iMessage. Det vil sige, at angriberen udnyttede en sårbarhed i programmet på telefonen og skaffede sig adgang, uden at Panyi selv havde foretaget sig noget.
Amnestys tekniske analyse afdækkede, hvornår Pegasus konkret var brugt på hans telefon, hvilket gav ham mulighed for at genbesøge sine egne aktiviteter på de samme datoer.
”Jeg opdagede et sammenfald mellem aktiviteten i overvågningen og de henvendelser, jeg rettede til ungarske myndigheder om at kommentere på mine historier”, fortæller Szabolcs Panyi.
Med andre ord: Når Panyi eksempelvis kontaktede Indenrigsministeriet, der som overordnet myndighed styrer brugen af Pegasus i Ungarn, for en kommentar til sine historier, blev Pegasus få dage efter anvendt til at stjæle informationer fra hans telefon.
Noget som netop Pegasus kan, idet personerne bag overvågningen ikke blot kan læse mails, kalendere, beskeder og lignende, men også kan tænde for en telefons kamera og mikrofon og følge med i alt.
Mængden af data, som blev udtrukket fra Panyis telefon, var imidlertid relativt lille. Derfor antager han selv, at der ikke er sendt video fra hans telefon til hans overvågere.
I stedet var det hans mails, hans kalender, udkast til artikler og lignende, som overvågerne tiltvang sig indblik i, vurderer han:
”Der var intet pinligt, som de kunne have fundet. Eller… hvis de tændte kameraet, mens jeg var i seng med min kæreste, ellers mens jeg tog et bad, var det selvfølgelig pinligt. Men det virkede ikke til, at de ledte efter den slags materialer. De ledte efter mine kilder,” siger Panyi.
Alligevel blev han personligt påvirket af overvågningen:
”Mit privatliv blev invaderet. Og det påvirkede mig også. Min paranoia…. Det er ikke godt for ens mentale helbred. Min følelse af sikkerhed forsvandt.”
Amnesty i myndighedernes søgelys
Da overvågningen af journalisterne i Ungarn blev afsløret, krævede Amnesty og flere andre svar fra myndighederne om, hvorvidt Ungarns regering havde indkøbt Pegasus og stod bag overvågningen.
I lang tid undgik Viktor Orbáns Fidesz-regering at svare klart på anklagerne. Men i november kom et fremtrædende medlem af regeringspartiet, formanden for parlamentets forsvarskomité, til at referere fra et lukket møde og bekræfte over for en journalist, at myndighederne ganske rigtigt overvågede ved hjælp af Pegasus. Men – insisterede han – overvågningen var legitim, og alle regler var overholdt.
Det, som burde have været undersøgt, er, hvordan det kunne gå til, at ungarske myndigheder i hemmelighed udspionerede undersøgende journalister og oppositionsledere
Áron Demeter, programdirektør i Amnesty Ungarn
Samme konklusion nåede Ungarns myndighed for databeskyttelse og informationsfrihed, som i februar afsluttede sin undersøgelse af den ungarske Pegasus-skandale.
Heri frikendte datamyndigheden den ungarske stat for enhver anklage om ulovlig overvågning, hvilket Amnesty i Ungarn i dag kalder ”ikke overraskende”.
Men datamyndigheden nøjedes ikke med at frikende myndighederne.
Tværtimod meldte myndigheden offentligt ud, at de ”parter”, som havde afdækket overvågningen af Pegasus i Ungarn, muligvis havde forbrudt sig imod landets love.
Den anklage syntes ikke mindst rettet mod Amnesty i Ungarn, som i den offentlige del af myndighedens rapport blev nævnt mere end 60 gange på de i alt 55 offentlige tilgængelige sider af rapporten.
På Amnesty Ungarns kontor, som ligger i en nedslidt, men tidligere mondæn, lejlighed tæt på Ungarns parlament og en række ministerier, møder vi Áron Demeter, programdirektør i Amnesty Ungarn. Han kalder det ”skamfuldt”, at hele den officielle del af undersøgelsen handler om, hvordan Pegasus virker, og hvad Amnesty angiveligt skulle have gjort galt.
”Det, som burde have været undersøgt, er, hvordan det kunne gå til, at ungarske myndigheder i hemmelighed udspionerede undersøgende journalister og oppositionsledere”, siger Áron Demeter.
Han peger desuden på, at Ungarns lovgivning om overvågning i sig selv er problematisk, idet Justitsministeriet kan godkende enhver overvågning uden uafhængig kontrol. Af samme grund underkendte Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol allerede tilbage i 2016 den ungarske overvågningslovgivning, men dommen har endnu ikke fået Ungarns regering til at rette ind.
Retssager på vej
I dag er spørgsmålet om Ungarns overvågning muligvis atter på vej til Menneskerettighedsdomstolen. Det arbejder i hvert fald den ungarske menneskerettighedsorganisation Hungarian Civil Liberties Union for.
På vegne af flere af de overvågede borgere i Ungarn, herunder Szabolcs Panyi, forbereder organisationen både klagesager i Ungarn og retssager i udlandet.
Dels forsøger organisationen at hjælpe de overvågede med at få indsigt i de data, staten har indsamlet om dem.
Dels forbereder man sig på om nødvendigt at føre en ny retssag ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.
Og endelig samarbejder man med en israelsk advokat om at føre en sag i Israel imod både NSO Group og det israelske forsvarsministerium, som er ansvarlig for eksporttilladelserne, som muliggør NSO Groups globale salg af Pegasus til statslige kunder verden over.
Ved at eksportere Pegasus til Ungarn, hvis lovgivning i forvejen er underkendt af Menneskerettighedsdomstolen, har man forbrudt sig imod sit ansvar for menneskerettighederne, lyder argumentationen blandt andet.
Risikoen for, at Ungarns regering måtte ignorere endnu en europæiske dom, afskrækker ikke, forklarer Ádám Remport, som er juridisk rådgiver ved Hungarian Civil Liberties Union.
For dels vil en mulig afgørelse ved Menneskerettighedsdomstolen også kunne styrke beskyttelsen af borgere i andre europæiske lande imod ulovlig overvågning med Pegasus.
Og dels vil den give de overvågede ungarske borgere moralsk oprejsning:
“Vi er en NGO, som beskytter menneskerettighederne. Vi kan ikke tillade os andet end at gøre alt, hvad vi kan, for at skabe fremskridt i vores klienters sager og for menneskerettighederne generelt”, siger Ádám Remport.
I selskab med gangstere
For Szalbolsc Panyi var beskeden om selv at været blevet angrebet med Pegasus, der ikke blot er et sofistikeret men også et særdeles dyrt indkøbt våben, ikke det eneste chok.
Da han i sit journalistiske gravearbejde sammen med en kollega begyndte at identificere nogle af de ungarske borgere bag de øvrige lækkede telefonnumre, blev det klart for ham, hvilket selskab han selv og en håndfuld andre journalister var kommet i.
”Gangstere, kendte kriminelle involveret i narkohandel, prostitution, voldelige forbrydelser. Vi kunne også identificere mål, som måske kunne være en del af en antiterror-undersøgelse. At nogen betragter mig som lige så farlig eller interessant for national sikkerhed, som én med potentielle bånd til terrorceller… det er ikke en god følelse”, siger Panyi.
Han traf tidligt en beslutning om at stå offentligt frem omkring overvågningen af ham, selvom det kunne betyde, at kilder i mindre grad ville kontakte ham fremover. Dermed kan overvågningen også vise sig at blive endnu en hindring for det journalistiske arbejde i Ungarn, hvor landets uafhængige medier er blevet decimerede, siden Fidesz-regeringen trådte til i 2010.
At nogen betragter mig som lige så farlig eller interessant for national sikkerhed, som én med potentielle bånd til terrorceller… det er ikke en god følelse
Szabolcs Panyi, undersøgende journalist
Og hvor Viktor Orbán af den internationale organisation Reporters Without Borders sidste år blev karakteriseret som et ”rovdyr” for pressefriheden.
Telefonen på bordet
På caféen i Budapest banker musikken ud af højtaleren.
Kaffemaskinen bag baren skummer højlydt, og det bipper med mellemrum højlydt igennem cafeen, når andre kunders små elektronik-brikker blinker for at signalere, at deres bestilling er klar.
Szabolcs Panyi har ikke talt om noget, som ikke tåler offentlighedens lys, fortæller han selv.
Men alligevel er det svært ikke at være opmærksom på hans telefon, som ligger der på bordet lige imellem os.
Hvad gør han i dag for sikre sig, at ingen har adgang til den? At ingen læser med i hans mails, lytter med via hans mikrofon, kigger med ved hjælp af hans kamera?
”Selv da jeg blev angrebet, var jeg forsigtig. Jeg tog den ikke med mig til alle møder. Og i dag bruger jeg mere offline måder til at opbevare og behandle informationer. Jeg ved, at de ikke kan finde ting, som de kan bruge imod mig retligt”, siger han og tilføjer:
”Efter et bestemt punkt kan du ikke gøre mere. Vi er afhængige af vores mobile enheder. Du kan ikke leve dit liv i 2022 uden dem, især under corona. Så det er en risiko, jeg tager på mig.”
Har sagen fået ham til at genoverveje sit arbejde som undersøgende journalist i Ungarn?
”Nej. Det motiverede mig til at fortsætte. Det forsikrede mig faktisk om, at selvom regeringen ignorerer mine forespørgsler om interviews, så følger den med i mit arbejde. De går op i, hvad jeg skriver. De har bare en noget særpræget måde at vise deres interesse for mig på”.