Fawzia Amini

Fawzia Amini er en af de kvinder, der kæmper for et nyt Afghanistan. Læs om nogle af de afghanske kvinder, der lige nu kæmper for deres fremtid under Taliban.

“Jeg arbejdede som seniordommer i Afghanistans højesteret, indtil Taliban tog kontrollen den 15. august. Jeg har været leder af en domstol, som specifikt arbejdede med kvindesager. Inden da fungerede jeg også som leder af den juridiske afdeling af Ministeriet for Kvindeanliggender.

I 20 år har jeg arbejdet i ledende regeringsstillinger. En af mine største præstationer var, da jeg blev medlem af ‘Udvalget for Afskaffelse af Vold”, hvor vi arbejdede med kvindeloven, familieloven og regler for beskyttelsescentre for kvinder i fare.

Jeg har også arbejdet på artikel 22 og 45 i den afghanske forfatning. Jeg har arbejdet tæt sammen med Justitsministeriet, hvor vi gennemgik love ud fra et kønsperspektiv og derigennem sikrede, at kvinders rettigheder blev beskyttet. I de seneste 10 år har jeg været involveret i rapportering af status over implementeringen af de internationale konventioner, som Afghanistan har tiltrådt.  Derudover har jeg arbejdet som dommer i både civile domstole og strafferetsdomstole.

Da Taliban tog kontrol over Afghanistan i august 2021, blev jeg chokeret. Jeg så mit største mareridt udspille sig, og jeg kunne ikke tro, hvad der skete rundt omkring mig. Mine 20 års hårde arbejde, uddannelse og erhvervserfaring smuldrede for mine øjne på ganske kort tid. Det øjeblik, jeg så Taliban tage kontrol over parlamentet, er det sværeste øjeblik i mit liv. Det gik op for mig, at tingene aldrig ville blive det samme for mig og millioner af afghanske kvinder.

Jeg gik i skjul, som hundredvis af andre dommere, anklagere og advokater gjorde. Tusindvis af kriminelle blev sat fri, og de udgør en alvorlig trussel mod os. Jeg begyndte at modtage dødstrusler, og ligesom andre dommere mistede jeg selv det system og den beskyttelse, som vi havde med den tidligere regering.

Mange af de kriminelle, som vi havde retsforfulgt, er nu en del af systemet. Jeg ved ikke, hvad fremtiden byder for mig og min familie. Selv før Taliban overtog kontrollen, modtog jeg snesevis af trusler fra Taliban. Mange dommere og anklagere er med tiden blev angrebet og dræbt, men før august 2021 var der i det mindste en regering og et system, som vi kunne bede om beskyttelse – det er der ikke længere. Nu er det hele vendt på hovedet. De kriminelle går fri, og dommerne lever som fanger. Vores konti er frosset, og vi kan ikke få adgang til vores løn og vores egne penge.

Taliban har institutionaliseret diskrimination mod kvinder. De nægter os vores grundlæggende rettigheder såsom retten til uddannelse, retten til politisk deltagelse og retten til arbejde. De nægter hver eneste ret givet til os af islam og af vores forfatning. De ønsker at fjerne kvinder fra samfundet og gøre os alle til fanger i vores eget hjem.

Vilkårlige arrestationer, hævndrab og drab, der ikke efterforskes, er virkeligheden nu. Som dommer ved jeg ikke, hvilken lov, der føres i landet i øjeblikket. Det, der sker nu, er i total modstrid med, hvad vores tidligere regeringer gjorde efter 2001. Systematisk diskrimination af kvinder og piger på grund af deres køn er udbredt og er indlejret i Talibans politik.

Det internationale samfund skal være utroligt forsigtigt med at give international anerkendelse til Taliban. De skal fortælle Taliban, at man ikke kan have et samfund, der kun er tilgængeligt for halvdelen af befolkningen, og at regeringen under Taliban skal være inkluderende.

Kvinder skal spille en rolle i forskellige aspekter af den offentlige og private sektor. Hvis kvinder er en del af samfundet, så kan udviklingen ske meget hurtigere, end hvis de bliver nægtet deltagelse.”