Siden 2022 er der sket en bekymrende stigning i antallet af henrettelser i Iran. Ligesom præstestyrets grove og systematiske krænkelser af menneskerettighederne fortsætter. Heldigvis lever frihedskampen og håbet stadig i Iran, fortæller Amnesty-aktivist Maria Kafaei Zandeh Del, som opfordrer til at fastholde støtten til de uretmæssigt fængslede iranere og dele deres historie.
Mandag den 29. januar blev fire mænd, ifølge nyhedsbureauet AP, henrettet i Iran.
Det var de fire kurdisk-iranske mænd, Pejman Fatehi, Mohsen Mazloum, Mohammad (Hazir) Faramarzi og Wafa Azabar, som blev arresteret i juli 2022.
Henrettelsen af de fire vidner om en dybt foruroligende tendens, der finder sted i Iran i disse år.
I 2021 kunne Amnesty International afdække 341 henrettelser i Iran.
I 2022 var det tal steget til 576 mennesker.
Og Ifølge Human Rights Watch blev flere end 700 mennesker henrettet fra januar-november 2023.
”Menneskerettighedssituationen i Iran har igennem årtier været dybt problematisk, men det seneste halvandet år er situationen gået fra ondt til værre. Siden 22-årige Mahsa Aminis død og opblomstringen af Kvinde Liv Frihed-bevægelsen og de massive folkelige protester for frihed har styret i Teheran brugt snart sagt samtlige greb i diktaturets værktøjskasse til at knække sine modstandere,” siger generalsekretær i Amnesty International Danmark, Vibe Klarup.
Hun fortsætter: ”Ved landets domstole er unge iranere blevet dømt til døden efter dybt uretfærdige retssager, og antallet af henrettelser er steget markant. Fredelige demonstranter er blevet dræbt, tæsket, fængslet og tortureret.”
Læs også: Iranske sikkerhedsstyrker bruger seksuel vold og voldtægt mod børn, kvinder og mænd
Forsvundet
De fire unge mænd, Fatehi, Mazloum, Faramarzi og Azabar, blev arresteret i juli 2022 og forsvandt derefter. Hverken deres familier og advokat kunne få at vide, hvor de befandt sig.
Amnesty pressede på for at få vide, hvor de fire opholdt sig og kæmpede for at sikre dem en fair rettergang.
Men efter en mangelfuld rettergang og en hemmeligholdt retssag blev de fire unge mænd i september 2023 dømt skyldige i planer om at bombe en våbenfabrik tilhørende det iranske forsvarsministerium og for at være hyret af den israelske efterretningstjeneste Mossad. Det er en beskyldning, det iranske styre – ifølge Amnestys vurdering – ofte bruger som begrundelse for at arrestere politiske modstandere.
Og den 29. januar i år blev de ifølge AP henrettet.
Mahsa Amini og Kvinde, Liv, Frihed
I september 2022 blev 22-årige Mahsa Amini arresteret af det såkaldte moralpoliti for at bære sit tørklæde for løst.
Under hendes anholdelse, blev hun gennembanket i en grad, at hun endte på hospitalet. Her døde hun tre dage senere.
Hendes død antændte den store folkelige opstandelse, der senere hen blev kendt som ”Kvinde, Liv, Frihed-bevægelsen”, hvor iranske kvinder og også mænd har demonstreret og protesteret mod styret, bl.a. ved at gå uden tørklæde.
Oprør i farver
Det iranske styres brug af henrettelser skal blandt andet tjene til at skræmme den iranske befolkning fra at protestere, vurderer Amnesty International.
Men ifølge Maria Kafaei Zandeh Del, der er frivillig aktivist i Amnesty International Danmark og Cand.mag. i Mellemøstens sprog og samfund fra Københavns Universitet, så har det stigende antal henrettelser ikke fået bugt med det iranske oprør.
Heller ikke selv om det iranske regime forsøger at true familierne til de fængslede til ikke at sige noget.
Læs også: Efter drabet på deres børn: Iranske familier forfølges af myndighederne
”Det, der startede for halvandet år siden, er ikke gået i sig selv. Kvinder, hvis børn bliver henrettet, råber højt. De tier ikke og sluger ikke længere deres sorg og vrede. Nu bliver de en stemme for deres børn,” siger Maria Kafaei Zandeh Del.
”Videoer på sociale medier viser iranske kvinder, der går rundt uden tørklæde, som om de i tusinde år har gået rundt på den måde. Oprøret finder stadig sted og ser ud på forskellige måder. Unge mennesker iklæder sig farver som en modsætning til regimetilhængere, der går klædt i sort,” fortæller hun.
Også i fængslerne for politiske fanger fortsætter modstanden, blandt andet gennem sultestrejker Og for nylig protesterede borgere i Kurdistan mod henrettelserne af de fire mænd ved, at butiksindehaverne periodisk lukkede deres butikker ned.
Del de iranske aktivisters og de fængsledes historier. Når du deler noget, viser du dem, der sidder i fængsel eller kæmper, at de ikke er alene
Maria Kafaei Zandeh Del, Amnesty-aktivist
Opmærksomhed gavner frihedskamp i Iran
Den fortsatte iranske frihedskamp må vi ikke glemme at støtte, selv om det samtidig brænder på mange andre steder i verden, mener Maria Kafaei Zandeh Del. Hun kommer med flere helt konkrete opfordringer:
”Del de iranske aktivisters og de fængsledes historier. Når du deler noget, viser du dem, der sidder i fængsel eller kæmper, at de ikke er alene. At du tænker på dem og deres kamp. Den omsorg og betænksomhed er vigtig. Kom til protester og events. Spørg nysgerrigt. Når nogen spørger mig som aktivist, føler jeg, at der er håb.”
”Så snart der er støtte og opmærksomhed omkring en sag, ser vi, at processen bliver langsommere, og at det mindsker risikoen for dødsstraf. Det iranske regime ønsker ikke negativ opmærksomhed udadtil,” siger Maria Kafaei Zandeh Del.
Derfor har hun taget initiativ til såkaldte “politiske sponsorater”.
19 danske politikere har “sponsoreret” en fængslet iraner. Det betyder, at de bruger deres politiske platform og indflydelse til at støtte og sætte fokus på en konkret iransk fange, som er blevet uretfærdigt fængslet eller risikerer at blive henrettet, og til at lægge pres på de iranske myndigheder, for eksempel gennem den iranske ambassade.
Læs også: Danske folketingspolitikere støtter dødsdømte iranere
Presset på Iran er vigtigt
Det samme budskab fik generalsekretær i Amnesty International Danmark, Vibe Klarup, også med på vejen, da hun for nylig mødte den iranske aktivist for frihed og ligestilling, Mersedeh Shahinkar, der netop har modtaget Politikens Frihedspris.
Mersedeh Shahinkar blev under en protest skudt i øjet og måtte efterfølgende flygte ud af Iran.
Vibe Klarup fortæller:
”Mersedeh sagde blandt andet, at vi ikke må tvivle på vigtigheden af det pres, vi er med til at lægge på det iranske styre, og på betydningen af, at det var Narges Mohammadi, der i december modtog Nobels Fredspris for sin mangeårige og utrættelige kamp for menneskerettighederne i Iran.”
Selv om det langt fra altid lykkedes at få omstødt en fængsels- eller dødsdom, og det heller ikke lykkedes at redde de fire kurdiske iranske mænds liv, så gavner det stadig familierne at tale højt om deres sag.
”Familier til de fire unge mænd var i BBC Persia for at fortælle, at de havde brug for støtte, og at deres familiemedlemmer var i fare for at blive henrettet når som helst. Det, at de turde tale højt, har efter henrettelserne skabt et fællesskab omkring sorgen. Kvinderne får besøg af andre, som deler deres sorg og støtter dem. Det betyder meget,” siger Maria Kafaei Zandeh Del.