Tvangsindlæggelse, landsforvisning og langvarig fængsling uden rettergang er blandt de midler, som russiske myndigheder tager i brug, når de undertrykker oppositionen på Krim. I sær tatarerne bliver udsat for systematisk forfølgelse fra de russiske myndigheder, dokumenterer Amnesty International i en rapport, som blev offentliggjort i dag.
Rapporten ”In the Dark: The silencing of dissent” dokumenterer russernes undertrykkende fremfærd mod folkeslaget tatarerne og andre røster, der kritiserer den russiske annektering af halvøen Krim, som fandt sted i maj 2014.
Som den mest synlige og bedst organiserede gruppe på Krim i mod den russiske besættelse er især Krim-tatarernes organisation Medsjilis blevet udpeget som mål for de russiske myndigheders undertrykkende aktioner, der har til formål at få lukket munden på enhver, der taler i mod den russiske annektering.
”Efter indførelsen af de undertrykkende russiske love på Krim, hvilket i sig selv er en overtrædelse af international lov, har de russiske myndigheder retsforfulgt eller landsforvist stort set enhver kritisk røst inklusive ledere og aktivister fra tatarernes organisationer”, siger John Dalhuisen, leder af Amnesty Internationals kontor for Europa og Centralasien.
Allerede inden Medsjilis blev forbudt, blev fremtrædende personer fra organisationen forfulgt af russerne. Dens leder, Refat Chubarov, blev med magt forvist fra Krim ligesom hans forgænger, Mustafa Dzhemiliev.
Tvangsindlæggelser, falske anklager og uretfærdig rettergang
Efter forbuddet mod Medsjilis vendte russerne opmærksomheden mod de resterende højtstående medlemmer herunder den stedfortrædende leder Ilmi Umerov. Efter at have medvirket i et tv-interview, hvor han insisterede på, at Rusland skulle forlade Krim, hentede embedsmænd fra den russiske føderale sikkerhedstjeneste ham ind til afhøring. Her blev han beskyldt for “trusler mod Den Russiske Føderations territoriale suverænitet”, og efter flere måneders efterforskning, blev han indlagt på en psykiatrisk institution for at gennemgå en psykiatrisk undersøgelse. Efterfølgende blev han indskrevet på en lukket psykiatrisk afdeling, sammen med patienter med meget svære lidelser.
En anden stedfortrædende leder, Akhtem Chiygoz, blev arresteret i januar 2015 og anklaget for at have organiseret optøjer efter sammenstød mellem pro-ukrainske og pro-russiske tilhængere i marts 2014. Ifølge medier og øjenvidneberetninger, forsøgte han reelt at holde folkemængderne fra hinanden for dermed at forebygge vold.
Efter at have tilbragt mere end 15 måneder i fængsel begyndte Akhtem Chiygozs retssag i august i år. Han har ikke tilladelse til personligt at være til stede i retten og må nøjes med at overvære rettergangen via en dårlig Skype-forbindelse. Han kan derfor hverken høre alt, hvad der bliver sagt i retssalen eller konsultere sin advokat, uden andre overhører deres samtale. Hans retssag kører stadig.
Forsvindinger og antiterror-lov
En anden tatar-aktivist, Ervin Ibragimov, forsvandt 24. maj i år. Han var med i en organisation, der talte åbent om rettigheder for tatarerne på Krim og deres kulturarv efter annekteringen. Kort før han forsvandt, fortalte han sine venner, at han blev forfulgt.
De russiske myndigheder har også anvendt antiterror-lovgivningen i jagten på opposition. 19 mænd, inklusive menneskerettighedsaktivisten Emir-Usein Kuku, står anklaget for at være medlem af den forbudte organisation Hizb ut-Tahrir. Amnesty International anser anklagerne for at være ubegrundede.
Tal de forfulgtes sag!
”De veldokumenterede tilfælde i rapporten viser klart, at de russiske myndigheder optræder brutalt og ikke tolererer nogen som helst opposition til deres overherredømme på Krim. Det kan godt være, at der kun er få midler at tage i brug overfor russerne, men det internationale samfund må og skal tale sagen for dem, der bliver chikaneret og forfulgt ”, siger John Dalhuisen, leder af Amnesty Internationals kontor for Europa og Centralasien.
Sådan blev rapporten ”CRIMEA IN THE DARK” til:
Amnesty Internationals researchere rejste til Krim i slutningen af september 2016 og besøgte Alushta, Bakchisaray, Bylohyrsk, Simferopol, Sebastopol, Koreiz og Yalta.
Researcherne gennemførte mere end 50 interviews og indsamlede fotografisk dokumentation, der peger på krænkelser af menneskerettighederne mod især Krim-tatarerne. Amnesty International talte med ofre eller deres pårørende, advokater, lokale Krim-tatarer og journalister. Af frygt for repressalier optræder de fleste kilder anonymt i rapporten.
Amnesty International anmodede om møder med repræsentanter for de russiske myndigheder, men anmodningerne blev afvist.