Selvom de nigerianske myndigheder har erklæret ”undtagelsestilstand” som følge af den seksuelle og kønsbaserede vold i landet, forekommer voldtægter stadig i et omfang, som udgør en national krise. Det konkluderer Amnesty International i en ny rapport.
Advarsel: Denne artikel omtaler voldsomme overgreb mod blandt andre mindreårige piger.
Voldtægtsofre svigtes i at opnå retfærdighed. Ansvarlige for voldtægt går fri. Hundredvis af sager om voldtægter bliver aldrig indrapporterede på grund af korruption, stigmatisering og såkaldt victim blaming – altså at skylden for en forbrydelse lægges over på ofret.
Det er nogle af de konklusioner, som Amnesty drager i sin nye rapport om voldtægt og seksuel vold i Nigeria.
Rapporten afdækker en række forfærdelige sager om voldtægt, herunder sager om voldtægt af to piger på henholdsvis seks og 11 år, der begge efterfølgende døde som følge af angrebet mod dem.
Amnesty afdækker også, hvordan skadelige kulturelle stereotyper, myndighedernes mangelfulde efterforskning af voldtægtssager, misogyni og manglende støtte til voldtægtsoverlevere har skabt en kultur af tavshed og straffrihed, der hvert eneste år svigter hundredvis af kvinder og piger.
”Der er endnu ikke foretaget konkrete handlinger for at håndtere voldtægtskrisen i Nigeria med den alvor, som situationen kræver. Kvinder og piger bliver fortsat svigtet af et system, som gør det stadigt sværere for overlevere at opnå retfærdighed. Imens slipper overgrebsmænd afsted med grove krænkelser af menneskerettighederne”, siger Osai Ojigho, direktør for Amnesty i Nigeria.
”Frygten for at blive mødt med mistro eller sågar selv at blive tillagt skylden for at være blevet voldtaget skaber en farlig kultur af tavshed, som forhindrer overlevere i at søge retfærdighed. Det er helt uacceptabelt, at voldtægtsoverlevere og overlevere efter seksuel vold står over for en sådan torturlignende hindring for at opnå retfærdighed, og det påfører dem kun yderligere skade”, siger Osai Ojigho.
Pandemien og undtagelsestilstanden
Amnestys rapport er baseret på research foretaget imellem marts 2020 og august 2021. Den bygger blandt andet på interview med 14 kvinder og piger i alderen 12 og 42, der har overlevet voldtægt. Amnesty interviewede også syv forældre til børn, der har været udsat for voldtægter. Interviewene fandt sted i delstaterne Abuja, Lagos, Kano, Sokoto og Bauchi. Interviewene blev foretaget personligt, såvel som over telefon og videoopkald.
Da Nigeria i 2020 foretog en nedlukning af samfundet for at bekæmpe spredningen af Covid-19, kom der samtidig en stigning i antallet af voldtægter. I juni 2020 berettede nigeriansk politi, at man havde modtaget 717 sager om voldtægt imellem januar og maj samme år. I april 2020 meldte landets minister for ”Women Affairs”, at mindst 3600 voldtægtssager var registreret under nedlukningen, mens Nigerias nationale menneskerettighedskommission har opgjort tallet for voldtægter i hele 2020 til 11.200.
I takt med meldinger om, at antallet af voldtægter var stigende, erklærede guvernører i flere delstater i juni 2020 ”undtagelsestilstand” på grund af voldtægt og kønsbaseret vold. De lovede også at etablere et register over seksualforbrydere. Men mere end et år efter deres erklæring er intet sket, blot er flere sager om voldtægter kommet til.
Et offer, Vera Uwaila Omosuwa, var 22 år gammel og studerede mikrobiologi. Hun blev voldtaget og brutalt overfaldet i 2020 i en kirke nær sit hjem i Benin i delstaten Edo. Hun døde få dage efter overfaldet. Hamira, en pige på fem år, blev bedøvet og voldtaget af sin nabo i april 2020. Hendes skader var så slemme, at hun ikke længere kunne kontrollere sin blære.
”Covid-19-pandemien udstillede, hvad der er foregået igennem så lang tid. Kvinder og piger bliver ikke bare voldtaget i Nigeria, men når de er modige nok til at stå frem, bliver de afvist af politibetjente, som beskylder dem for at lyve og søge opmærksomhed – tilsvininger som blot gør ondt værre”, siger Osai Ojigho.
Voldtægt er fortsat en af de mest udbredte menneskerettighedskrænkelser i Nigeria.
Tid til at handle
Amnesty kræver, at de nigerianske myndigheder skrider til handling for at beskytte piger og kvinder imod den udbredte seksuelle vold. Enhver sag om voldtægt skal uden forsinkelse undersøges grundigt og upartisk, og overgrebsmænd skal stilles til ansvar.
Eksisterende love, der diskriminerer, skal afvikles og erstattes af love, der følges op med konkret handling, så de i praksis implementeres.
Nigeriansk politi skal give enhver nødvendig støtte til overlevere og sørge for, at der er sikker adgang til at søge retfærdighed for alle overlevere, som anmelder en voldtægt eller anmelder kønsbaseret vold.
Nigerias domstole skal sikre, at sager om seksuel vold behandles fair, og at retsforfølgelse sker uden forsinkelse.
”Nigeria skal beskytte piger og kvinder ved at sikre, at voldtægtsmænd stilles til ansvar og ved at beskytte overlevere og sikre dem psykologisk og medicinsk støtte. Bølgen af seksuel vold imod kvinder og piger skal bremses – nu”, siger Osai Ojigho.