Tre ønsker for det nye folketingsår

Tre ønsker for det nye folketingsår

Folketinget åbner i dag den anden tirsdag i oktober. Det er en festdag for demokratiet, som Amnesty hylder. Og i den anledning har vi tre ønsker til det kommende folketingsår.


Bak menneskerettighederne op. Vores demokrati bygger på menneskerettighederne, som faktisk fylder 70 år den 10. december 2018. Verdenserklæringen om Menneskerettighederne blev nedskrevet i lyset af de uhyrligheder, som fandt sted mod uskyldige mænd, kvinder og børn under 1. og 2. verdenskrig.

Erklæringen definerer, hvilke rettigheder det enkelte menneske har, og som ingen stater, enkeltmennesker eller virksomheder må bryde. Menneskerettighederne er stadig det bedste bud på et liv i sikkerhed, en tryg hverdag, et frit samfund og en retfærdig verden.

Menneskerettighederne fylder 70


Genoptag kvoteflygtninge-ordningen. Danmark bør igen åbne dørene for at hjælpe mennesker med et akut behov for beskyttelse. FN’s kvotesystem er en tryg, sikker og holdbar ordning, når det handler om at hjælpe mennesker på flugt fra krig og forfølgelse i sikkerhed.

Et ja til mindst 500 kvoteflygtninge vil også sende et stærkt signal til resten af verdenen om, at Danmark tager sin del af ansvaret for at løse en historisk flygtningekrise.

Fakta om mennesker på flugt i Danmark




Retfærdighed til voldtægtsofre. Det er på tide, at samtykke skrives ind i voldtægtslovgivningen. I dag har vi en tvangsbaseret definition, og derfor afgøres skyldsspørgsmålet ud fra, om det kan bevises, at den forurettede har sagt fra, og om vedkommende har været udsat for vold, tvang, trusler eller været i en hjælpeløs tilstand.

Med en ændring i lovgivningen vil fokus blive flyttet til, om den anklagede havde sikret sig, at sex skete frivilligt.

I dag anmelder kun en brøkdel af dem, der bliver voldtaget overgrebet. Voldtægtsofre fortæller, at

de frygter, at de ikke i tilstrækkelig grad kan bevise over for politiet, at de sagde klart nej og kæmpede nok imod. Erfaringer fra andre lande viser, at samtykkebaseret lovgivning får flere til at anmelde voldtægt. 

Krav om samtykke er ikke omvendt bevisbyrde