Et liv efter Islamisk Stat

 
Udgivet
01.
Feature

Et liv efter Islamisk Stat

Af Malene Haakansson
Foto: Adam Ferguson
Artiklen er bragt i medlemsbladet Amnesty #3 2020

Moderen til to bortførte piger på ni og 12 år kunne knap genkende sine piger, da de endelig kom hjem. De havde insekter i håret, ar i hovedbunden efter slag med glasskår og væskefyldte blærer på kroppen, som måtte opereres væk.

”Hvis du så dem, ville du blive bange for dem,” fortalte moderen til Amnestys researchere, som tidligere i år besøgte Iraks kurdiske region, hvor de interviewede kvinder og børn, som er sluppet ud af fangenskab hos terrorbevægelsen Islamisk Stat.

I alt er omkring 2000 børn fra det religiøse yazidi-mindretal i Irak i dag vendt tilbage til deres familier efter måneder og nogle gange års fangenskab. Børnene blev kidnappet i perioden 2014-2017, da IS-krigere indtog den nordirakiske by og region Sinjar.

Men selvom børnene er kommet hjem, er deres fremtid stadig truet. De kæmper med fysiske og mentale følger af deres fangenskab, og hverken børnene eller deres familier får den hjælp, de har brug for, dokumenterer Amnesty i en ny rapport.

“Børnene er dagligt blevet udsat for rædsler under IS, og nu er de alene i deres kamp for at komme på fode igen”, siger Matthew Wells, direktør for Amnesty Internationals hold af kriseresearchere.

Børnesoldater og barnebrude

Særligt to grupper børn skiller sig ud. Det er små piger, som har været udsat for seksuelle overgreb og vold, samt drenge, der er blevet brugt som børnesoldater.

Pigerne blev af Islamisk Stat solgt som husslaver og hustruer. En læge, der har behandlet flere hundrede piger, fortalte Amnesty, at næsten alle de piger imellem ni og 17 år, som han havde behandlet, havde været udsat for voldtægt eller seksuelle overgreb.

En pige på 14 år, som havde overlevet fem års fangenskab, fortalte Amnesty, at hun først ikke ville tilbage til sin egen yazidi-familie, selvom hun var fanget i den berygtede al-Hol lejr i Syrien for IS-kvinder og deres børn:

”Jeg havde fået at vide af IS, at min familie ville dræbe mig, hvis jeg kom tilbage”, fortalte pigen, som var blevet gift væk til adskillige IS-krigere. I dag er hun genforenet med sin bedstemor og håber en dag at kunne komme i skole:

”Min drøm er at lære at læse og skrive. De lærte mig ikke at læse eller skrive på arabisk. Jeg var barn, da de tvangsgiftede mig og påførte mig lidelser. Min fremtid skal være bedre. IS skal stilles til ansvar for det, de gjorde mod mig”, fortalte pigen. 

De hjemvendte drenge er ligesom pigerne dybt traumatiserede efter at være blevet hjernevasket. Hertil kommer at mange er blevet udsultet og trænet til at gå i krig for IS. I dag lider de ofte af PTSD og bliver aggressive over for deres familier, som har svært ved at håndtere dem.

”I begyndelsen drømte jeg om, at min søn skulle komme tilbage. Nu kan jeg ikke sidde sammen med ham og spise et normalt måltid mad. Jeg har ikke et normalt øjeblik med ham. Det kan ikke blive værre end det her,” fortæller en mor til en 14-årig dreng.

Udover at hjælpe børnene og deres familier med at bearbejde, hvad børnene har været udsat for, er der også behov for at behandle de mange sygdomme, som børnene har fået. Flere af drengene, som Amnesty har talt med, har stadig granatsplinter og projektiler i kroppen, som ikke er blevet fjernet.

Mødre adskilles fra deres børn

Amnesty har også interviewet bortførte kvinder og unge piger, som er blevet voldtaget af mænd fra IS og har fået et barn. Disse børn og deres mødre er i vid udstrækning blevet udstødt af det lokale yazidi-samfund, fordi barnet har en muslimsk far. Ifølge irakisk lov vil barnet blive registreret som muslim, hvis faderen enten er ukendt eller muslim.

Flere mødre fortæller, at de blev presset, tvunget eller endda narret til at forlade deres børn på et børnehjem, hvor de blev forsikret om, at de kunne besøge dem og blive genforenet på et senere tidspunkt. Men mødrene har aldrig siden set deres børn.

”Uanset hvad vi oplevede med IS, er det, vi går igennem nu, endnu værre. Vi har brug for en løsning,” siger Hanan på 24 år, som fik taget sin datter fra sig.

Den løsning arbejder Amnesty på at være med til at finde, fortæller Matthew Wells:

”Disse kvinder blev gjort til slaver, tortureret og udsat for seksuel vold. De skal ikke lide under yderligere straf. Tværtimod skal de genforenes med deres børn og tilbydes mulighed for blive genbosat  i sikkerhed uden for Irak”, siger Matthew Wells. 

Baggrund: Islamisk Stats krigere indtog den nordirakiske by og region Sinjar den 3. august 2014. 50.000 søgte ly på Sinjar-bjerget, hvor over 3000 blev dræbt og 6.800 kvinder og børn blev bortført og gjort til slaver hos det selvudnævnte kalifat. Knap 2000 af de bortførte børn er kommet hjem til deres familier. Ofte har familierne betalt tusindvis af US dollars for at få dem smuglet væk fra deres bortfører, eller har købt dem tilbage.

Sådan hjælper Amnesty yazidi-børnene
 Amnesty har sendt sin dokumentation og sine anbefalinger til at hjælpe børnene til både Iraks regering og den kurdiske selvstyreregering. Amnesty har gjort opmærksom på deres menneskeretlige forpligtigelser til at hjælpe børnene og deres familier/mødre og afholder nu møder med myndighederne.

Amnesty har kontaktet en række internationale organisationer og fremlagt forslag til at iværksætte langsigtede hjælpeprogrammer. Amnesty har opfordret FN’s Flygtningehøjkommissariat UNHCR til at facilitere genbosætning af udsatte kvinder, som blev gravide under deres fangenskab hos IS, og deres børn.

Amnestys forskellige landekontorer – herunder Amnesty Danmark – har kontaktet relevante ministerier og lobbyerer for at få igangsat langsigtede hjælpeprogrammer. 

Støt menneskerettighederne - bliv medlem af Amnesty