National sikkerhedslov vil ramme Hongkongs protestbevægelse

 
Udgivet
01.
Nyhed

Sikkerhedslov vil ramme Hongkongs protestbevægelse

Den nationale sikkerhedslovgivning i Hongkong risikerer at kvæle demokratibevægelsen og gøre en ende på frihedsrettighederne i østaten

Som ventet har Kinas parlament vedtaget en ny national sikkerhedslovgivning for Hongkong, der gør det muligt at forebygge og straffe oprør, løsrivelse, forræderi og indblanding fra udenlandske magter, hvis kommunistpartiet vurderer, at det truer Kinas nationale sikkerhed.

Sikkerhedsloven forventes at blive brugt af Kinas styre som et undertrykkelsesredskab til at ramme fredelige regeringskritikere og demonstranter fra demokratibevægelsen. 

”Vedtagelsen af ​​den nationale sikkerhedslov er et smertefuldt øjeblik for befolkningen i Hongkong og repræsenterer den største trussel mod menneskerettighederne i byens nyere historie. Fra nu af vil Kina have magten til at indføre egne love mod enhver, Kina udpeger som mistænkt,” siger Joshua Rosenzweig, der er leder af Amnesty Internationals Kina-team.

Aktivisten Joshua Wong har allerede erklæret, at han træder af som leder af demokratibevægelsen Demosisto af frygt for, at Kina vil ramme ham med den nye lovgivning. 

Foto: Anthony Wallace/AFP/Ritzau Scanpix

"Hvis jeg snart ikke får mulighed for at bruge min stemme, håber jeg, at det internationale samfund vil fortsætte med at udtrykke sin støtte til Hongkong og tage konkrete tiltag for at forsvare vores sidste rest af frihed,” skrev Joshua Wong på Twitter.

Amnesty kalder kommunistpartiets sikkerhedslov for et fundamentalt angreb på menneskerettighederne i Hongkong, og har længe aktioneret for at forhindre loven i at blive vedtaget. Flere end 30.000 danskere har skrevet under i protest mod loven. 

"Beijing hævder, at denne sikkerhedslov er designet til at bringe stabilitet til Hongkong, men det forløbne år med protester har vist, at undertrykkende love ikke vil bremse uroen, men derimod smide mere brænde på bålet. Befolkningen i Hongkong må ikke få frataget deres rettigheder og friheder under dække af overdrevne sikkerhedsproblemer,” siger Joshua Rosenzweig. 

Kina bruger rutinemæssigt sin egen nationale sikkerhed som et påskud til at gå målrettet efter menneskerettighedsaktivister og modstandere af styret. Der er derfor god grund til at frygte, at dette også bliver tilfældet i  Hongkong.

Erfaringerne med brug af såkaldt national sikkerhedslovgivning i fastlandet Kina er ikke til at tage fejl af og varsler en sort fremtid for de frihedsrettigheder, som borgerne i Hongkong er blevet lovet i den aftale, der blev indgået, da Storbritannien gav bystaten tilbage til Kina i 1997.

"National sikkerhedsrelateret lovgivning i Kina har næsten altid involveret en alvorlig reduktion af retfærdige retssager. I nogle tilfælde har det betydet en fuldstændig omgåelse af normale procedurer. At blive sigtet for en national sikkerhedsforbrydelse kan betyde isolation og hemmelig tilbageholdelse uden adgang til juridisk bistand eller til at se sin familie,” fortæller siger Joshua Rosenzweig fra regionalkontoret i Hongkong.

Et brud på aftale mellem Storbritannien og Kina

Beslutningen om at indføre sikkerhedslovgivning i Hongkong går udenom østatens lokale parlament og påtvinger lokalregeringen at oprette og styrke nationale sikkerhedsmekanismer og institutioner, herunder retshåndhævelse.

Hongkongs regeringsleder skal med jævne mellemrum rapportere til centralregeringen i Beijing om, hvad den gør for at bevare den national sikkerhed, uddanne befolkningen i national sikkerhed og forbyder adfærd, der bringer den nationale sikkerhed i fare.

Regeringsleder Carrie Lam har udtalt, at Hongkongs lokalregering vil samarbejde fuldt med kommunistpartiet i Beijing om at implementere planen. 

Hongkongs demokratifader, Martin Lee, som grundlagde det Demokratiske Parti i 1994, siger til den britiske avis The Guardian, at kommunistpartiet bryder den aftale, som blev indgået i 1997 mellem Kina og Storbritannien om ”Et land – to systemer”, som netop skulle sikre, at Hongkong kunne bevare sine frihedsrettigheder og bevare sit eget retssystem, når østaten blev givet tilbage til Kina.

”Deng Xiaoping (Kinas leder 1978-1992 red.) ønskede et land – to systemer, fordi han ønskede, at Kina skulle forandres. Nu vil Kina ikke engang følge sine egne aftaler. De vil ikke begrænse deres egen magt, og de er bange for, at man udgør en trussel. Men hvis de fortsætter med at undertrykke mennesker på denne måde, vil det hele eksplodere en dag,” siger Lee til avisen.

Sammen med 14 andre ledende demokrativeteraner, aktivister og politikere er han for nylig blevet anklaget for at have deltaget i en af de mange demonstrationer for ytrings- og forsamlingsfrihed, som har fyldt Hongkongs gader det seneste år.

Foto: John Nielsen/Amnesty Danmark

Amnesty aktionerer netop for de 15 demokratiledere og har afholdt et kunstevent foran Christiansborg for at sætte fokus på de fortsatte overgreb og menneskerettighedskrænkelser, som finder sted i Hongkong i ly af corona-krisen.

Protestbevægelsen i Hongkong, som kæmper for at bevare østatens frihedsrettigheder og særstatus, har igennem det sidste år fået hundredtusinder til at gå på gaden i protest.

Ved demonstrationen den 16. juni sidste år var knap to millioner mennesker på gaden for at vise deres utilfredshed mod et lovforslag, der omhandlede en udleveringsaftale til fastlandet.

Amnesty International har fulgt demonstrationerne og dokumenteret den overdrevne magtanvendelse mod fredelige demonstranter, politivold samt Hongkong-borgernes indskrænkede frihedsrettigheder.