Omfattende og grov politivold ved Black Lives Matter-demonstrationer i USA Politi Protester USA

 
Udgivet
01.
Nyhed

Omfattende og grov politivold ved Black Lives Matter-demonstrationer i USA

Amnesty har dokumenteret 125 separate episoder, hvor politiet blandt andet har brugt vold, tåregas, peberspray og gummikugler mod demonstranter i 40 amerikanske delstater og Washington D.C. Det understreger ifølge Amnesty, at der er brug for systemiske og holdbare politireformer på alle niveauer.

Tæsk, tåregas og affyring af gummikugler mod folk, der har stået helt fredeligt på terrassen foran deres huse.

Det er nogle af de grove menneskerettighedskrænkelser, som amerikansk politi har begået mod mennesker, der i kølvandet på George Floyds død har protesteret over de ulovlige drab på sorte og krævet reformer af politiet.

Det dokumenterer Amnesty tirsdag, hvor organisationen lancerede et interaktivt kort med sager om politivold og en kampagne, der kræver systemiske ændringer af amerikansk politi.

Amnesty har dokumenteret 125 separate sager om politivold mod demonstranter i 40 stater og Washington D.C. mellem 26. maj og 5. juni, hvor hundredtusindvis af mennesker i USA og andre lande protesterede mod racisme og politivold.

Daglige krænkelser på gaderne

Analysen viser, at politibetjente dagligt har begået menneskerettighedskrænkelser på gaderne i stedet for at respektere og hjælpe folk med at udføre deres ret til at demonstrere fredeligt.

Den ulovlige brug af magt inkluderer tæsk, misbrug af tåregas og peberspray og unødig affyring af ikke-dræbende projektiler af skumgummi og gummi.

Krænkelserne blev begået af en række forskellige sikkerhedsstyrker fra statslige og lokale politiafdelinger, føderale instanser og hjemmeværnet.

”Analysen er klar: Da aktivister og støtter af Black Lives Matter-bevægelsen gik på gaden i både store og mindre byer over hele USA for fredeligt at kræve en ende på den systemiske racisme og politivold, blev de mødt med en overvældende militær reaktion og mere politivold”, siger Brian Castner, der er seniorkriserådgiver i Amnesty.

Brug for systemisk reform

”Det skal være slut med lappeløsninger og undskyldninger om, at det drejer sig om ”få rådne æbler”. Der er brug for en systemisk og fuldkommen reform af amerikansk politi, der sætter en stopper for politiets brug af overdreven magt og lovstridige henrettelser af sorte. Samfund skal ikke leve i frygt for, at de selvsamme betjente, der har svoret på at beskytte dem, i stedet gør dem fortræd. Desuden skal alle betjente, der har brugt overdreven magt og begået ulovlige drab, retsforfølges”, tilføjer han.

Grundige analyser af videoer og billeder

I analysen af episoden har Amnestys krisedokumenteringslaboratorium samlet næsten 500 videoer og fotografier af demonstrationer fra de sociale medier. Det digitale indhold blev derefter verificeret, geolokaliseret og analyseret af eksperter i våben, polititaktikker samt internationale og amerikanske love vedrørende brugen af magt. I nogle tilfælde lykkedes det også researcherne at interviewe ofre og få bekræftet politiets fremfærd hos lokale politiafdelinger.


Affyrede projektiler mod fredelige tilskuere

Som det interaktive kort viser, afslører Amnestys analyse en svimlende række krænkelser foretaget af politistyrker i 80 procent af alle stater i USA.

30. maj affyrede en fællespatrulje bestående af personale fra både politiet og hjemmeværnet i Minneapolis ulovligt amerikanskproducerede 37/40 millimeter projektiler mod folk, der stod fredeligt på terrassen foran deres huse. Efter at have mødt folk, der optog videoer med deres smartphones, beordrede styrkerne dem ”indenfor”, hvorefter de råbte ”tænd dem”, før de affyrede deres våben.

Kampskjolde og farlige granater

1. juni begik sikkerhedspersonale fra flere forskellige føderale instanser – herunder National Park Police, hjemmeværnet og fængselsvæsnet – en række menneskerettighedskrænkelser mod demonstranter på Lafayette Square i Washington D.C.
De brugte kampskjolde til at skubbe til demonstranter og mediefolk, misbrugte forskellige midler til kontrol af store folkemængder og kastede amerikanskproducerede Stinger Ball-granater, der indeholder peberspray og eksploderer på en måde, der kan forårsage hjernerystelse – samtidig med at de spreder gummikugler i alle retninger.

Angrebet, der skete umiddelbart før, at præsident Trump stillede op til et foto foran en nærliggende kirke, blev meget omtalt i medierne – heriblandt i en tidslinje fra Washington Post, som Amnesty bidrog til med en våben- og taktikanalyse. 

Øjenvidne: Politiet tæskede og gassede løs

1. juni var der også en voldsom episode i Philadelphias centrum, hvor politiet brugte store mængder tåregas og peberspray for at fjerne en stor flok fredelige demonstranter fra Vine Street-motorvejen. En af demonstranterne, Lizzie Horne, fortalte efterfølgende om sine oplevelser til Amnesty:

”Helt ud af det blå begyndte de at sprøjte peberspray ind i folkemængden. Der var en betjent i midterrabatten, der også sprøjtede. Derefter begyndte de med tåregas. En af dem, der var helt oppe foran, blev ramt i hovedet af en tåregascylinder og løbe så ned bagi. Vi prøvede at hjælpe ham ved at skylle hans øjne. Og så besvimede han bare og fik et anfald. Han kom til sig selv rimelig hurtigt. Da vi til sidst løftede ham op for at få ham væk, begyndte de at affyre mere tåregas. Det var der, at folk blev rigtig bange. De begyndte at gasse i en kedel-formation, og vi var presset op imod et stort hegn, som folk måtte kravle over – op ad en bakke. Hegnet var måske 1,80 meter højt. Folk begyndte at række hænderne i vejret, men politiet gav ikke op. Det var dåse efter dåse efter dåse. Vi var indkapslet i gas og savlede og hostede ukontrolleret”.

”Så kom politiet fra den anden side af hegnet og begyndte at gasse fra den retning. Efter det begyndte politiet at komme op ad bakken, og de slog og tacklede folk. De slæbte folk ned ad bakken, tvang dem ned på knæ og linede dem knælende op på motorvejens midterrabat med hænderne i strips, mens de trak deres masker ned og sprayede og gassede dem igen”.

Journalist mistede et øje

Krænkelserne foregik ikke kun i de største byer. Lokalt politi brugte også unødigt tåregas mod demonstranter i byer som Louisville, Murfreesboro, Sioux Falls og Albuquerqe. Og i Fort Wayne i Indiana mistede en lokal journalist sit ene øje, da politiet skød ham i ansigtet med en tåregasgranat.

Overdreven brug af magt mod fredelige demonstranter overtræder både den amerikanske forfatning og internationale menneskerettighedslove. Retshåndhævelsesinstanser på alle niveauer har et ansvar for at respektere, beskytte og facilitere fredelige forsamlinger.

Mens hovedparten af demonstranterne har været fredelige, har nogle brugt vold. I stedet for at håndtere dem individuelt har politiet i mange tilfælde brugt uforholdsmæssig og vilkårlig magt mod hele demonstrationer.

Magtanvendelse er sidste udvej

Sikkerhedsstyrker kan kun bruge magt over for offentlige forsamlinger, når det er absolut nødvendigt og proportionalt i forhold til at opnå et legitimt retshåndhævelsesmål, eller som reaktion på seriøs vold, der truer andres liv eller rettigheder.
Selv der må myndighederne skelne mellem fredelige demonstranter eller tilskuere og enhver, der aktivt deltager i vold. En persons voldelige handlinger retfærdiggør aldrig uforholdsmæssig brug af magt mod fredelige demonstranter, og magt kan kun retfærdiggøres, indtil den umiddelbare trussel om vold mod andre er stoppet.

Enhver form for restriktioner på offentlige forsamlinger – herunder brugen af magt mod demonstranter – må ikke diskriminere på baggrund af race, etnicitet, politisk overbevisning eller socialgrupper.

Amnesty: Politireform nu

I et dekret fra den 16. juni krævede præsident Trump initiativer, der skulle begrænse brugen af kvælertag af den slags, som slog George Floyd ihjel i Minneapolis i sidste måned, såvel som en national database til klager over overdreven brug af magt hos politiet.

Politiet i nogle delstater og byer har præsenteret delvise reformer lokalt, efter at protesterne begyndte, ved blandt andet at suspendere brugen af folkemængdekontrolvåben som tåregas. I Minneapolis besluttede et flertal i byrådet at oplæse politistyrken og erstatte den med en mere effektiv institution, der kunne tage sig af den offentlige sikkerhed.

Amnesty kræver reelle og holdbare reformer af amerikanske politi, herunder:

  • Stop ulovlige politihenrettelser af sorte mennesker og sørg for, at der bliver placeret et ansvar for deres død gennem uafhængige og upartiske undersøgelser, der fører til erstatning til ofre og overlevere.
  • Sikr retten til fredelig protest mod politivold, uden at demonstranter, journalister eller tilskuere bliver mål for yderligere politivold.
  • Vedtag føderal lovgivning, herunder PEACE-loven, såvel som statslige love, der begrænser politiets brug af magt til kun at komme i anvendelse, når det er strengt nødvendigt og proportionalt.
  • Sæt en stopper for ”kvalificeret immunitet”-doktrinen, der forhindrer politiet i at blive holdt ansvarlig, når de bryder loven.
  • Vedtag føderal lovgivning, der demilitariserer politistyrkerne.
  • Der er brug for reelle, systemiske og holdbare politireformer på alle niveauer for at sikre, at mennesker over hele landet kan føle sig sikre på gaderne og udtrykke deres holdninger frit og fredeligt uden at skulle stå over for en reel trussel om at blive gjort fortræd af de selvsamme betjente, der skulle beskytte dem. Dette er en forfatningsrettighed, der også findes i international menneskerettighedslov, og at nægte denne rettighed med fysisk vold, tåregas og peberspray er et kendetegn på undertrykkelse”, siger Brian Griffey, der er USA-researcher og rådgiver hos Amnesty.   
Støt vores arbejde - bliv medlem i dag