Røde linjer, ikke røde løbere: Hvorfor Italien og Tyskland skal droppe Israels lukrative handelsaftale med EU

Foto: Amnesty International Danmark

Foto: Amnesty International Danmark

Af generalsekretærer fra alle Amnesty Internationals 21 afdelinger i EU, herunder Vibe Klarup, generalsekretær i Amnesty International Danmark (se alle navnene i bunden)

Mandag den 11. maj står EU over for en afgørende prøve af unionens værdier, principper og engagement i menneskerettigheder og international ret. Her har EU’s udenrigsministre et valg: At fortsætte med at rulle den røde løber ud for Israel eller begynde at håndhæve unionens egne røde linjer, som Israel overtræder igen og igen.

Og EU mangler ikke redskaberne til at lægge pres på Israel. Til gengæld er der en svimlende mangel på politisk vilje.

I et forsøg på at komme Israels årtiers lange straffrihed til livs må EU-landene som minimum suspendere EU’s såkaldte associeringsaftale med Israel. For hvis EU’s udenrigsministre undlader at gøre det, risikerer de at gøre sig selv medskyldige i Israels igangværende folkedrab, ulovlige besættelse og apartheid mod palæstinenserne.

I den sammenhæng sidder to EU-lande med nøglen: Italien og Tyskland. Begge lande blokerer for en suspendering af handelsaftalen. I EU’s komplekse beslutningssystem vil støtte fra blot ét af de to lande kunne give det kvalificerede flertal, der kræves for i hvert fald en delvis suspendering af aftalen. Og selv en delvis suspendering vil kunne mærkes.

Flere end 13.000 mennesker i Danmark er indtil videre medunderskrivere på et brev fra den danske Amnesty-generalsekretær, Vibe Klarup, der opfordrer Frankrig og Tyskland til at suspendere Israels lukrative handelsaftale med EU. På billedet i toppen står vi foran den tyske ambassade i København.

Du kan stadig skrive under her:

Associeringsaftalen giver Israel privilegeret adgang til EU’s markeder. I dag er EU Israels største handelspartner, og alene i 2024 udgjorde israelske eksportvarer til EU 28,8 % af landets samlede eksport.

Men Israel har længe overtrådt artikel 2 i aftalen, som fastslår, at respekt for menneskerettigheder er et væsentligt element i partnerskabet. Noget som EU-Kommissionens selv alt for sent fastslog i juni sidste år.

Efter omfattende offentligt pres foreslog formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, i september en delvis suspendering af handelsdelen i aftalen samt målrettede sanktioner mod ekstreme ministre og voldelige bosættere. Men selv dette begrænsede forslag bliver fortsat blokeret af Tyskland og Italien.

Hvis EU’s udenrigsministre undlader at gøre det (suspendere unionens handelsaftale med Israel), risikerer de at gøre sig selv medskyldige i Israels igangværende folkedrab, ulovlige besættelse og apartheid mod palæstinenserne

Alt, hvad der er tilbage af EU’s troværdighed – efter gentagne gange at have undladt at håndhæve sine egne røde linjer over for Israel – står på spil.

Vi mener, at EU gør sig skyldig i dobbeltstandarder. Især når man ser på EU’s resolutte svar på Ruslands krig mod Ukraine. Palæstinensernes menneskerettigheder, som Israel rutinemæssigt tramper på, fortjener det samme svar.

Eskalerende krænkelser af menneskerettigheder og international lov

På trods af meddelelsen om våbenhvile i oktober 2025 fortsætter israelske overtrædelser af international lov og folkedrabet i Gaza uformindsket.

I Gaza har israelske militære operationer dræbt mere end 830 palæstinensere, hovedsageligt civile, og over 60 procent af befolkningen er fortsat fordrevet. De fleste internt fordrevne bor i interimistiske beskyttelsesrum eller delvist ødelagte bygninger under umenneskelige forhold, sårbare over for udbredte insekt- og rotteangreb. Samtidig lader Israel stadig alt for få lastbiler passere over grænsen, så medicinske forsyninger og mad ikke kommer ind i tilstrækkelig grad. Og oveni det er der lagt strenge restriktioner på humanitære organisationers arbejde.

På den besatte Vestbred, inklusive Østjerusalem, er situationen også forværret markant. Siden 7. oktober 2023 er over 1.080 palæstinensere, herunder mindst 235 børn, blevet dræbt. Omkring 45 beduin- og hyrdesamfund er blevet fuldstændigt fordrevet siden begyndelsen af 2023, hovedsageligt på grund af stigende statsstøttet bosættervold. I februar 2026 godkendte den israelske regering en række jordregistreringsforanstaltninger, der fremmer en de facto annektering af Vestbredden, i direkte strid med en rådgivende udtalelse fra Den Internationale Domstols fra 2024.

Den 30. marts vedtog det israelske parlament, Knesset, en diskriminerende dødsstraflov, som i princippet giver Israel fripas til at henrette palæstinensere dømt for forsætlige drab, samtidig med at de mest grundlæggende garantier for en retfærdig rettergang blev fjernet. Loven udløste stærk kritik og harme i flere europæiske lande, herunder Tyskland og Italien.

EU gør sig skyldig i dobbeltstandarder. Især når man ser på EU’s resolutte svar på Ruslands krig mod Ukraine. Palæstinensernes menneskerettigheder, som Israel rutinemæssigt tramper på, fortjener det samme svar

Uden for det besatte palæstinensiske område, i Libanon, har israelske angreb siden 28. februar dræbt omkring 2.700 mennesker og fordrevet over en million mennesker, mens israelske styrker fortsætter med at ødelægge civil infrastruktur og forhindre civile i at vende hjem i det sydlige Libanon i klar strid med international lov.

Disse igangværende overtrædelser afspejler et mønster af straffrihed muliggjort af tøvende og inkonsekvente europæiske ledere, som begrænser sig til at udtrykke bekymring frem for at handle.

Imens fortsætter europæiske lande med at sælge våben til Israel. Frankrig og Tyskland var kontinentets største eksportører i 2024, og også fra dansk side eksporteres der våben til Israel via F35-kampflyprogrammet.

Stigende offentligt pres mod passivitet

I midten af april 2026 indsamlede et europæisk borgerforslag om at suspendere associeringsaftalen med Israel mere end 1 million underskrifter på blot tre måneder.

Også flere end 75 NGO’er, herunder Amnesty International, har opfordret EU til at suspendere aftalen. Omkring 400 tidligere diplomater, ministre og EU-embedsmænd har gentaget dette krav. Det samme har FN-eksperter.

Blandt de to lande, som sidder med nøglerne til at droppe aftalen med Israel er signalerne selvmodsigende.

I Italien har man suspenderet en bilateral forsvarssamarbejdsaftale med Israel. Alligevel blokerer den italienske regering fortsat for suspenderingen af EU’s associeringsaftale med Israel.

Også den tyske position giver anledning til alvorlige bekymringer. Selvom der i Tysklands forfatningsmæssige ramme er forankret en forpligtelse til at overholde international ret – og selvom Berlin konsekvent understreger vigtigheden af en stærk og samlet europæisk udenrigspolitik – underminerer den tyske regering i øjeblikket begge dele. Ved at blokere svækker Tyskland netop den enhed, landet hævder at forsvare.

Efter gentagne dialogrunder, mange advarsler og eskalerende israelske overtrædelser uden konsekvenser, risikerer fortsat passivitet at gøre os medskyldige.

Derfor har EU en klar forpligtelse til at suspendere sin handelsaftale med Israel. Nu.