Mange af de en million syriske flygtninge i Libanon kan ikke få adgang til nødvendig lægehjælp. FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, mangler penge fra det internationale samfund og kan derfor ikke yde den nødvendige støtte. Derfor tvinges mange flygtninge til at rejse tilbage til Syrien for at få livsnødvendig behandling.
Sundhedssystemet i Libanon er privatiseret og dyrt. Derfor er hovedparten af landets mere end en million syriske flygtninge ofte afhængige af hjælp fra FN’s flygtningeorganisation UNHCR.
Organisationen har dog været nødt til at nedsætte skrappe kriterier for hvilke flygtninge, der kan få behandling, og hvilke, der skal afvises. Der er ikke penge til at behandle alle, der har brug for lægehjælp.
Ikke råd til operation efter brandsår
Det går blandt andet ud over børn som Arif. I en ny rapport beskriver Amnesty, hvordan den 12-årige dreng, der sammen med sin familie er flygtet fra krigen i Syrien til nabolandet Libanon, har svære brandsår på begge ben, men kun modtog lægehjælp de første dage. Det betød, at hans tilstand forværres, sårene blev inficeret og hans ben hævede og blev betændte.
Til sidst fandt en lokal hjælpeorganisation en frivillig læge, der ville operere Arif, men han har stadig brug for yderligere 13 operationer, der ikke kan blive udført i Libanon, da de kræver mere specialiseret udstyr.
Lægehjælp eller mad på bordet
FN’s flygtningeorganisation UNHCR tvinges til at træffe umulige valg om hvilke patienters behandling, de vil dække, og hvilke, de må afvise. Samtidig tvinges syriske flygtninge med kræft eller andre livstruende sygdomme til at vælge mellem behandling eller husleje og mad på bordet. Sygdom sætter hele familier i gæld.
Amal, en syrisk flygtning, bliver nødt til at rejse over grænsen til Syrien to gange om ugen for at få dialyse, en behandling hun ikke har råd til i Libanon. ”Jeg er bange når jeg rejser ind i Syrien, men jeg har intet valg,” fortæller hun.
For få midler
FN har bedt det internationale samfund donere 1,7 milliarder dollars til Libanon, der er det land i regionen, der modtager allerflest syriske flygtninge. Indtil videre er kun 17 procent af midlerne blevet sikret.
Amnesty anerkender det store pres, de mange flygtninge lægger på Libanons sundhedsydelser, men opfordrer samtidig myndighederne til at udarbejde en strategi for, hvordan man håndterer de syriske flygtninges behov for lægehjælp.
”Det er på høje tid, at det internationale samfund indser hvilke konsekvenser, der er, ved at yde så lidt bistand til de syriske flygtninge. Man kan ikke lade et lille land som Libanon stå alene med em af vor tids største flygtningekatastrofer. Vi har et fælles ansvar og lande, der har midlerne, bør leve op til dette,” siger Audrey Gaughran, der er chef for Amnestys afdeling for globale anliggender i Amnesty.