Af David Høgsholt
Filippinernes præsident Dutertes krig mod narko har indtil videre kostet op mod 30.000 mennesker livet. Mød præsten, der gør alt for at bremse dødspatruljerne.
”Mit navn er Father Flavie, og jeg har siden 2006 været præst i organisationen Societas, der laver humanitært arbejde. Selvom jeg er opfostret af kærlige forældre, opdagede jeg tidligt, at jeg havde en rebel gemt i mig. Mine første erfaringer med stoffer, marihuana, fandt sted da jeg var 13, og jeg endte som stiknarkoman i 15 år. Til sidst spurgte jeg mig selv, om dette var et liv, jeg ønskede at leve. Heldigvis var mit svar nej. Jeg låste mig selv inde i et tempel i otte dage og tog en kold tyrker med rysteture, svedeture og abstinenser. En dag fandt jeg vej til kirken. Dengang vidste jeg ikke, at jeg 11 år senere ville blive præst i netop denne kirke.
Da Duterte igangsatte sin krig mod terror begyndte vi at se en stor stigning i antallet af enker og forældreløse, og som præst begyndte jeg at hjælpe dem. For en familie, der ikke engang har råd til tre måltider om dagen, er det umuligt at klare en begravelse alene. Men ikke kun det; den heling, jeg selv har oplevet, ønsker jeg at give videre til andre, der lider.
Jeg besøger familierne for at give dem trøst og forestå begravelsen. Frygten er så udbredt og får det værste frem i lokalsamfundet. De efterladte føler, at de er brændemærket og helt alene i verden. Ofte ender de dog med at hjælpe andre familier. De oplever, at de ikke er alene, at andre går igennem samme smertefulde oplevelse. At der er en gud der bekymrer sig for dem.
Jeg er blevet forfulgt, slået, gjort grin med og endog modtaget dødstrusler for mit arbejde. Jeg er blandt de 35 præster, advokater og politikere, som regeringen har anklaget for undergravende virksomhed. Enhver, der siger sin mening, får munden lukket. På seks måneder er tre præster blevet dræbt. Det er ikke for sjov jeg kalder det den værste periode i vores historie.
Det smerter mig at indrømme, at jeg i sin tid stemte på monsteret; Duterte. Jeg kunne godt lide hans politiske vilje, ønsket om at få tingene gjort. Jeg havde ikke indset, at politisk vilje alene ikke gør det alene. Magt uden samvittighed, tro og moral er farligt”.
Father Flavie forestår begravelser for fattige familier, hvis pårørende er dræbt i narkokrigen. Her er en ceremoni for den kun treårige pige, Myca, som blev dræbt i en politioperation mod hendes far.
Mød advokaten og den efterladte mor, der også kæmper med at stoppe dødspatrujerne.
Kristina Conti fører lige nu sager for fem familier, hvis familiemedlemmer er blevet skudt og dræbt af politiet.