Frankrig: Gør ikke undtagelsestilstanden til ny norm Terror Krigen mod terror

 
Udgivet
01.
Nyhed

Frankrig: Gør ikke undtagelsestilstanden til ny norm

Indskrænkningen af borgernes rettigheder efter terrorangrebene i Paris i november er ude af proportioner med truslen, kritiserer Amnesty. Organisationen advarer Frankrig mod at ændre landets forfatning, så undtagelsestilstandens udvidede beføjelser til myndighederne kan forlænges yderligere.

Foto: Lys på Place de la Republique i Paris dagen efter terrornangrebene, som kostede mere end 100 liv. © Pierre Suu/Getty Images

En foreslået forfatningsændring vil give de franske sikkerhedstjenester frie hænder til lukke organisationer, foretage ransagelser af hjem uden dommerkendelse, lukke moskéer og indskrænke borgeres ret til at bevæge sig frit, advarer Amnesty International. 

De nye beføjelser er en reaktion på terrorangrebene i Frankrig d. 13. november.

Forfatningsændringen, som skal diskuteres i det franske ministerråd onsdag den 23. december 2015, lægger op til, at myndighederne fortsat kan bruge de nuværende nødlove i yderligere seks måneder, efter undtagelsestilstanden udløber den 26. februar 2016.   

Under den nuværende undtagelsestilstand, som blev indført efter terrorangrebene i Paris den 13. november 2015, har myndighederne foretaget mere end 2700 ransagninger uden dommerkendelse.

”Der er en helt reelt risiko for, at den brede befolknings rettigheder bliver fanget i et net, som alene er designet med det formål at identificere dem, som udgør en reel trussel. Mange mennesker bliver gjort til mål alene på baggrund af deres religion eller vage mistanker”, siger Gauri van Gulik, Amnestys vicedirektør i Europa.

Døren slået ind hos 80-årig mand

Mange vidner har til Amnesty fortalt, hvordan ransagninger af deres hjem har traumatiseret dem. De har hverken modtaget en forklaring på, hvorfor deres hjem er blevet udvalgt, eller hvad myndighederne har ledt efter.

”Min far har hjerteproblemer. Han var for nylig blevet udskrevet fra hospitalet. Politiet tvang døren op, de ringede ikke på, de brød ind i lejligheden, råbte og satte både min far og min søster i håndjern”, fortæller Nadia til Amnesty.

Hendes far er 80 år gammel og lever med sin handicappede datter. Deres hjem blev ransaget d. 21. november.

”Min far fik det dårligt og besvimede efter få minutter. De blev nødt til at ringe efter en ambulance. Han var så bange og græd meget, da vi besøgte ham på hospitalet de første dage.”

Ifølge medierapporter har de 2700 ransagninger foretaget de seneste måneder alene resulteret i to kriminelle undersøgelser om terror-relaterede forbrydelser.

Yderligere 488 kriminelle undersøgelser, som er igangsat efter ransagninger, har været for forbrydelser, som ikke er relateret til terrorisme.

Tallene rejser tvivl om, hvorvidt ransagningerne er et nødvendigt og proportionelt indgreb for at beskytte befolkningen, mener Amnesty International.

Begrænsninger på bevægelsesfriheden

Siden undtagelsestilstanden trådte i kraft, er 360 mennesker blevet placeret under det såkaldte ”indskrænkede ophold”.

Det betyder, at de er lovmæssigt forpligtet til at opholde sig inden for et af myndighederne afgrænset område, ligesom de op til tre gange om dagen skal melde sig hos politiet i samme område.

En freelance konsulent i Paris fortalte Amnesty, at han siden den 15. november havde været underlagt indskrænkningen af hans bevægelsesfrihed. Det skyldes, at han ifølge politiet har forbindelser til ”radikale” muslimer og mennesker, som er rejst til Syrien.

Til Amnesty fortæller manden selv, at han blot perifert kender en af de personer, som optrådte på en lang liste af navne, som politiet præsenterede ham for. Manden er far til tre og har på grund af kravet om at melde sig hos politiet flere gange dagligt ikke kunne arbejde siden midt november.

”Jeg er så bange for, at loven forlænges. Det kan betyde, at jeg ikke vil kunne arbejde i månedsvis”, fortæller han Amnesty.

”Undtagelsestiltagene har allerede vist sig at være ude af proportioner. At gøre dem gældende udenfor undtagelsestilstanden er et farligt skridt. Ved at bruge terrorist-truslen til at ændre forfatningen risikerer Frankrig at gøre undtagelseslovene til den nye norm”, siger Gauri van Gulik.