Den dansk-bahrainske menneskerettighedsforkæmper Abdulhadi al-Khawaja har været fængslet i Bahrain i ti år. Hans helbredstilstand er voldsomt forværret, og sammen med en lang række organisationer verden over opfordrer Amnesty International den danske statsminister til at arbejde for hans løsladelse.
Denne artikel er først publiceret den 22. januar 2021 og er blevet opdateret den 7. april 2021.
Den 9. april har den danske statsborger Abdulhadi Al-Khawaja siddet fængslet i ti år i Bahrain. Han deltog i fredelige protester mod styret i 2011 og blev efter en uretfærdig retssag idømt fængsel på livstid.
Gennem de mange års fængsel har Al-Khawaja, som er medstifter af både Gulf Centre for Human Rights (GCHR) og Bahrain Center for Human Rights (BCHR), været udsat for systematisk tortur, seksuel mishandling og anden nedværdigende behandling.
Khawajas helbredstilstand er kritisk, og en lang række organisationer verden over – heriblandt Amnesty International, Human Rights Watch, International Media Support og PEN – har i januar i et åbent brev opfordret statsminister Mette Frederiksen til at arbejde for, at den i dag 60-årige menneskerettighedsforkæmper straks bliver løsladt og udleveret til Danmark.
”Danske politikere har tidligere forsøgt at få Abdulhadi al-Khawaja løsladt – desværre uden held. Men nu er situationen så kritisk, at vi sammen med en lang række andre organisationer verden over appellerer direkte til statsministeren om personligt at rejse sagen for at skabe fornyet internationalt pres på Bahrain. Al-Khawaja har siddet i fængsel alt for længe for sit fredelige menneskerettighedsarbejde, og Danmark bør sætte alle kræfter ind på at få ham løsladt, så han kan blive genforenet med sin familie og få den rette medicinske behandling”, siger Amnestys generalsekretær, Trine Christensen.
Politikere har tidligere skrevet til konge
Brevet er også blevet sendt til udenrigsminister Jeppe Kofod, der tidligere har kæmpet for, at Al-Khawaja skulle løslades. I 2012 fik han som formand for Udenrigspolitisk Nævn alle udenrigspolitiske ordførere i Folketinget til at underskrive et protestbrev til Bahrains konge, hvori de krævede, at den dansk-bahrainske aktivist blev løsladt. Tidligere samme år havde daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt selv sendt et brev til kongen og bedt om det samme.
Amnesty Danmark er bekendt med, at de danske myndigheder i dag stadig følger sagen og har brugt de gængse diplomatiske kanaler til at finde en humanitær løsning. Dertil har Danmark udtrykt kritik af Bahrains fængsling af al-Khawaja i FN’s Menneskerettighedsråd. Men efter ti år uden resultat opfordrer Amnesty Danmark den danske regering til at lægge en fornyet indsats for dagen for at få al-Khawaja fri.
”Vi opfordrer både statsminister Mette Frederiksen til at tage alle midler i brug, og udenrigsminister Jeppe Kofod til at sætte ekstra tryk på det arbejde for al-Khawaja, som han selv begyndte på for mange år siden”, siger Trine Christensen.
Mærkesag for Amnesty i mange år
Amnestys danske afdeling har siden fængslingen af Abdulhadi Al-Khawaja i 2011 løbende aktioneret for hans løsladelse. I april 2012 stod Amnesty Danmark bag en demonstration med omkring 200 deltagere i København, hvor talerne var Al-Khawajas datter Maryam, den daværende formand for Udenrigspolitisk Nævn Jeppe Kofod, journalist og Mellemøstkender Anders Jerichow samt forfatter Henrik Nordbrandt. Billeder fra demonstrationen blev sendt til Bahrains konge samt ambassade i London, spredt på sociale medier og til partnere i Bahrain.
Dansk afdeling arrangerede også et møde med Bahrains ambassadør i London, hvor Amnesty overleverede over 15.000 danske underskrifter med krav om frigivelse af al-Khawaja og andre samvittighedsfanger. Dansk afdeling er løbende i kontakt med udenrigsministeriet angående forholdene i Bahrain for at fastholde den danske regering som aktiv kritiker af landet, der slår hårdt ned på enhver form for modstand.
Alvorligt kvæstet ved anholdelse
De store folkelige protester i Bahrain begyndte 14. februar 2011, og sikkerhedsstyrkerne i landet svarede igen ved at dræbe og såre demonstranter. Andre døde i arresten efter at være blevet mishandlet. Men ingen er endnu blevet stillet til ansvar for de voldsomme overgreb.
Abdulhadi al-Khawaja deltog i protesterne og blev efterfølgende arresteret og fængslet. I forbindelse med arrestationen blev han slået hårdt i ansigtet og var efterfølgende igennem en lang operation for fire knoglebrud i ansigtet og har derfor mere end 20 plader og skruer indsat. Den ene side af hans ansigt hænger, og det er ikke klart, om han kan kontrollere den.
Læs også portrættet “Fange nummer otte” fra 2012
Undgår ydmygende lægebehandling
For et år siden mistede Khawaja synet på det ene øje i nogle uger, og selv om det vendte tilbage, frygtes det, at han kan miste det igen. Derudover har han tabt sig alarmerende meget, hvilket blandt andet kan tilskrives de sultestrejker, han tidligere har gennemført for at blive hørt.
Al-Khawaja prøver at undgå lægebehandling, fordi de medfører, at han bliver kropsvisiteret på fornedrende vis, får bind for øjnene og lænker på både hænder og fødder. Lægerne er også ansvarlige for at tvangsfodre ham, når han sultestrejker.
Må ikke se sin familie
Al-Khawaja har de sidste ti år været spærret inde sammen med 13 andre mænd, der udelukkende er fængslet for deres fredelige menneskerettighedsaktiviteter. Vagterne er de eneste andre mennesker, de ser. Familiebesøg har ikke været tilladt det seneste år på grund af Covid-19-restriktioner. Abdulhadi Al-Khawaja har derfor ikke set sin familie siden januar 2020.
Lejlighedsvise telefonopkald til familien er tilladt, men han må kun ringe til de samme fem mennesker. Opkaldene bliver ofte afbrudt helt vilkårligt.
Nedbryder moralen
Tre af al-Khawajas børnebørn er født, mens han har siddet fængslet, og de har kun set ham i fængselsdragt og omgivet af vagter og overvågningskameraer. For nogle år siden tog fængselspersonalet alle hans bøger fra ham, så han ikke længere havde noget læsestof. I dag har han fået lov til at have et begrænset antal bøger i sin celle.
For få år siden fik de indsatte lov til at plante nogle træer. Da de havde vokset sig større, kom myndighederne og skar dem ned – som et af flere eksempler på, hvordan man konstant forsøger at nedbryde de indsattes moral.