Vil du arbejde med menneskerettigheder? Find den rigtige uddannelse.
Hvis du interesserer dig vildt meget for menneskerettigheder og kunne tænke dig at arbejde for menneskers rettigheder i fremtiden, har vi nogle bud på, hvilke muligheder, der eksisterer.
Jura er som det første det mest oplagte, hvis du gerne vil være menneskerettighedsjurist. Du kan læse jura på alle de danske universiteter og med en specifik overbygning, kan du blive en ekspert i menneskerettigheder!
Føler du dog ikke, at jura er noget for dig, så er der mange andre muligheder. Antropologi, etnologi, historie, samfundsfag, sociologi og statskundskab er blot eksempler på andre uddannelser, som er adgangsgivende til en videre kandidat, som kan specialisere dig inden for menneskerettigheder.
Der er mange uddannelser på kandidatniveau, udover de ovenstående, som er interessante i forhold til dette. Nedenfor er et udpluk.
Syddansk Universitet
Aarhus Universitet
Københavns Universitet
Aalborg Universitet
Aalborg Universitet
Aarhus Universitet
Københavns Universitet
Syddansk Universitet
Vil du studere i Sverige?
Hvis du er frisk på at læse i udlandet, kan du også læse Human Rights Studies på både bachelor og kandidatniveau i Sverige.
Malmö Universitet tilbyder en bacheloruddannelse, hvor man modtager dybdegående viden om menneskerettighederne, hvordan de bruges, og hvordan de påvirkes af vores verden. Uddannelsen ser på menneskerettighederne gennem tre forskellige perspektiver; jura, politik og filosofi. I uddannelsen får du også mulighed for at tage på udveksling, være i praktik og kombinere din uddannelse med andre kurser. Du vil efter uddannelsen være i stand til at arbejde med juridiske, politiske og etiske problematikker og uddannelsen er adgangsgivende til en kandidat i menneskerettighedsstudier.
Lunds Universitet i Sverige tilbyder en bachelor i menneskerettigheder. Dette er en tværvidenskabelig uddannelse med et historisk, filosofisk, samfundsfagligt og juridisk perspektiv.
Ligeledes tilbyder Lunds Universitet også en kandidat i menneskerettighedsstudier
Har du mod på at tage længere væk end Sverige, er der også rig mulighed for at læse menneskerettighedsstudier i Europa, Canada, USA, Australien og Afrika.
Kurser i menneskerettigheder
Online kurser
Amnesty har udgivet seks online kurser med forskellige menneskerettighedstemaer. Kurserne har meget varierende længder – alt fra 6 timer til 6 uger.
Der er et spændende introduktionskursus i menneskerettigheder, og nogle virkelig dybdegående kurser om emner som ytringsfrihed og kvinders rettigheder.
Kortere kurser?
Er du interesseret i kortere kurser i menneskerettigheder, tilbyder både Amnesty International, FN og forskellige internationale universiteter gratis kurser som varierer mellem 3 og 10 uger.
Kurserne dækker over mange forskellige temaer inden for menneskerettigheder for eksempel digital sikkerhed, mennesker på flugt, børns rettigheder og en masse andet.