I Amnesty International arbejder vi for en mere retfærdig verden. Det gør vi med udgangspunkt i menneskerettighederne, og vores arbejde er trebenet: Vi dokumenterer, vi informerer, og vi aktionerer.
Som fast støtte af Amnesty International er du med til at støtte vores arbejde:
- Vi efterforsker og afslører brud på menneskerettighederne. Vores efterforskere er dér, hvor det sker: I krigszoner, fangelejre og andre steder, hvor mennesker er udsatte. De er i kontakt med mennesker i brændpunkter, og de dokumenterer overgreb – ofte mens krig og uroligheder udspiller sig for øjnene af dem.
- Vi informerer resten af verden og stopper overgreb. Så snart vi har dokumentation og bevis for overgreb eller diskrimination, sørger vi for, at sandheden kommer frem. Vores efterforskningsteam udarbejder rapporter, analyser og pressemeddelelser i kampen for at oplyse omverdenen.
- Vi beskytter udsatte menneskers rettigheder. Når et menneskes liv er i fare, starter vi hasteaktioner og underskriftskampagner, der bakkes op af folk fra hele verden. Mobiliseringen lægger pres på magtudøvere, og sådan støtter vi mennesker, der er uskyldigt fængslet, risikerer dødsstraf eller har fået frataget deres rettigheder.