Barbara Gaardlykke Apol har siden hun var helt ung kæmpet mod Færøernes abortforbud. Og hun har mærket, hvilke konsekvenser det har at stille sig frem i debatten.

”Det er jo en umyndiggørelse af kvinden”.

Sådan beskriver Barbara Gaardlykke Apol det færøske abortforbud.

I 2018 var hun med til at grundlægge organisationen Frítt Val, som arbejder for fri abort på Færøerne. Organisationen er drevet af frivillige kræfter uden et stort budget. Alligevel lykkedes det dem med kampagnen ’Min abort’ at indsamle anonyme historier fra kvinder i et forsøg på at afstigmatisere abort.

Historierne er forskellige. Nogle kvinder er rejst til Danmark. For andre er det lykkedes at få en abort på Færøerne. Men fælles for kvinderne er, at de fortæller om at møde et sundhedssystem, der modarbejder dem og tilsidesætter deres ønske om at bestemme over egen krop. Og at flere oplever, at de bør føle skam over at ville have en abort.

”Skam er en gennemgående oplevelse for de her kvinder. Du skal føle skam over, at du har sat dig selv i denne her situation, over at du er blevet gravid. Man hører i debatten; hvis kvinden selv er blevet gravid, og det er sket af egen fri vilje, så er hun nødt til at tage konsekvenserne. Det bunder i man har svært ved at acceptere, at kvinder har en seksualitet. Tanken om, at hvis man vælger at have sex, skal man også tage ansvar for et barn. Det synes jeg bare ligger langt væk fra virkeligheden”, fortæller Barbara Gaardlykke Apol, som peger på, at det er et forældet kvindesyn, der ligger til grund for abortloven.

”Man siger jo indirekte: Vi mener ikke, du selv er i stand til at træffe den beslutning, det lader vi en læge om at bestemme. Altså man stoler slet ikke på, at kvinder selv har kompetencer nok til selv at vælge en abort”.

”Brænd i helvede”

Da Frítt Val blev stiftet, var det med et ønske om at skabe en organiseret modspiller til den dominerende abortholdning på Færøerne, fortæller Barbara Gaardlykke Apol.

Men det er dog ikke uden konsekvenser at stille sig frem og tale for fri abort.

Barbara Gaardlykke Apol husker, at hun for seks år siden, som 21-årig, deltog i en debat om abort som repræsentant for et ungdomsparti. Her argumenterede hun for, at man burde se sagen mere fra kvindens synsvinkel. Efterfølgende tog hun hjem og tænkte ikke mere over det, før debatten blev delt online, og Barbara Gaardlykke Apol modtog et hav af beskeder.

”Det var direkte hademails. Alt fra at jeg skulle brænde i helvede, til at jeg fortjente at blive voldtaget i munden. Det var så ulækkert. Det var første gang, jeg forstod, hvor meget det gik folk på, at man talte om fri abort. Og at det kan have en konsekvens, når man står frem og siger, at kvinder bør bestemme selv.”

Oplevelsen tog dog ikke modet fra hende.

”Det gik op for mig, hvor vrede folk blev over det her emne, men det fik mig jo ikke til at opgive arbejdet. Det gav mig nok bare endnu mere lyst til at gøre noget ved det”.

Heldigvis har debatten rykket sig den seneste tid, mener Barbara Gaardlykke Apol. 

”Det er blevet meget lettere at sige, at man synes, vi skal have fri abort. Før var det et synspunkt, man næsten ikke hørte. En gang imellem kastede enkelte personer det ud i debatten og spurgte, hvorfor har vi ikke fri abort på Færøerne, hvorfor må kvinder ikke selv bestemme over deres eget liv? Men så hoppede den der store organiserede masse af personer, der er imod abort, frem og gik nærmest til angreb, og så ville den mening falde ned igen. Sådan er det ikke længere”.