Maria Tórgarð vil gøre op med tabuet om abort på Færøerne. Hun er én af de få kvinder, der offentligt har fortalt sin historie om, hvor ensomt og frustrerende det var, da hun søgte om at få en abort.
Da Maria Tórgarð en sommer står med en positiv graviditetstest i hånden, er hun ikke i tvivl om, at hun vil have en abort. Men derefter begynder et kafkask forløb, hvor hun forgæves forsøger at få det færøske sundhedssystem til at hjælpe sig. Hun kontakter adskillige læger, der holder hende hen eller ikke vender tilbage. Hun ender med at besøge lægevagten, der ikke vil hjælpe.
”Jeg blev sendt hjem i uvished og havde en fornemmelse af, at de bare trak tiden, så jeg ikke endte med at få en abort,” fortæller Maria Tórgarð, der i dag bor i Stockholm og arbejder som filminstruktør.
”Jeg kunne ikke få noget information om abort. Hvordan foregik det overhovedet, og kunne jeg få det eller ej?”
Først da Maria Tórgarð til sidst truer med at ville rejse til Danmark og få foretaget aborten, indvilger en dansk læge i Thorshavn i at foretage indgrebet. Men forløbet var kaotisk og virkede tilfældigt for Maria Tórgarð, der valgte at stå offentligt frem og fortælle sin historie, for at andre ikke skulle føle sig lige så alene, som hun havde gjort.
”Jeg troede ikke, jeg kendte nogen, der havde fået foretaget en abort, men det viste sig jo, at det gjorde jeg. Der var bare ingen, der snakkede om det,” fortæller hun.
Det er uvist, hvor mange kvinder der gennemgår samme forløb som Maria Tórgarð. Eller hvor mange, der søger om abort og bliver afvist.
Men jo flere historier, der kommer frem, desto mere bryder vi tabuet og tvinger dem til at se, at loven skaber problemer.
Maria Tórgarð, aktivist
Hvert år bestiller færøske kvinder abortpiller på nettet eller rejser til Danmark for at få en abort. Hvor mange, det drejer sig om, ved man dog ikke. At få en abort er forbundet med så stort et tabu, at meget få tør stille sig frem. Kvinderne frygter, at det kan koste dem venskaber, familierelationer eller arbejdsmuligheder at tale åbent om det.
Da Maria Tórgarð valgte at stå frem og fortælle sin aborthistorie, gjorde hun det, fordi hun følte, at hun stod i en privilegeret situation. Hun kommer fra en ikke-religiøs baggrund og risikerede hverken at blive udstødt af sin familie eller vennegruppe. Andre er ikke så heldige, påpeger hun.
”Jeg tror, at grunden til at loven stadig er der, er fordi der ikke bliver snakket om det, og at abortraten er så lav. Så må det hele jo være fint, tænker man. Men jo flere historier, der kommer frem, desto mere bryder vi tabuet og tvinger dem til at se, at loven skaber problemer”.