Siden begyndelsen på den russiske invasion af Ukraine har skolefamilier og undervisere i de russisk besatte områder risikeret overgreb, hvis de har fortsat deres ukrainske skolegang. En ny undersøgelse fra Amnesty International kaster lys over, hvordan kampen mod russisk indoktrinering bliver udkæmpet i det skjulte.
*Af sikkerhedshensyn optræder en række af kilderne i denne artikel under pseudonymer.
Siden Ruslands ulovlige invasion af Ukraine er millioner af civile ukrainere blevet fordrevet fra deres hjem på flugt fra det russiske militærs krigsforbrydelser.
Men også indenfor de russisk besatte områder er undertrykkelsen fortsat, og det mærkes af de ukrainske familier, som har børn i skolealderen, og af de ukrainske lærere, som arbejdede på ukrainske skoler, der nu er under russisk kontrol.
Amnesty International har indsamlet vidnesbyrd fra 23 uddannelses-medarbejdere og 16 familier med børn i skolealderen (fra 6 til 17 år, red.), som enten var eller fortsat lever under den russiske besættelse.
”I de russisk besatte områder er trusler og tvang en daglig realitet for familier, børn og undervisere,” siger Anna Wright, researcher for Amnesty International.
Bibliotekarens hemmelige møder
Da den russiske besættelse var på sit højeste, havde russiske styrker besat op mod en fjerdedel af Ukraine.
I dag kontrollerer Rusland fortsat omkring en femtedel af landet.
“Hvis du ikke møder op på skolen i morgen, så kommer bussen ugen efter og kører dig til et børnehjem i Rusland”.
Besked fra russisk militær til en ukrainsk familie med et barn i skolealderen
Men trods den russiske kontrol er ukrainere, der lever under besættelsen, parate til at risikere repressalier i forsøget på at opretholde den ukrainske skolegang og undgå indoktrineringen af børn i skolealderen, viser Amnesty Internationals nye undersøgelse.
Alla Vylykhovskaya er direktør for den offentlige afdeling for uddannelse og videnskab i regionen Mykolaiv, der grænser op til de russisk besatte områder, som også har været udsat for voldsomme militære angreb. Blandt de mange uddannelsesenheder under Vylykhovskayas tilsyn er 26 skoler, som var besat i ni måneder fra 4. marts 2022 til 11. november 2022.
Hendes hovedprioritet under besættelsen, fortalte hun til Amnesty International, var at sikre lærernes, børnenes og forældres sikkerhed. Også selvom det betød, at uddannelserne måtte sættes helt på pause, hvilket nogle skoler også valgte at gøre det.
Andre skoler forsøgte på trods af utrolige sikkerhedsrisici at holde uddannelserne i gang.
I sin beskrivelse af de ni måneder under russisk besættelse fortalte Alla Vylykhovska, at de lærere, elever og forældre, der forsøgte at holde uddannelse i gang, blev til ”partisanere, der gravede huller i deres haver for at skjule bærbare computere og mobiltelefoner eller gemte sig på lofterne og i gamle skure for at fange mobilsignaler.”
I en af landsbyerne i det besatte område Shevchenkivska i Mykolaiv-regionen var der 29 skolebørn tilbage under besættelsen. Landsbyen havde ingen el-, mobil- eller internetforbindelse fra marts 2022 til januar 2023, så den eneste mulighed for at studere var ved at bruge bøger fra skolebiblioteket.
Skolebibliotekaren, Uliyana, fortalte til Amnesty International, at hun arrangerede hemmelige møder med eleverne for at give dem bøgerne.
Det var farligt at bevæge sig rundt i landsbyen med ukrainske lærebøger, så bibliotekaren og børnene skulle være yderst forsigtige for at undgå at blive stoppet og ransaget.
Russiske militærpatruljer blev jævnligt set i landsbyen og kunne stoppe og ransage alle, også børn.
Alle elever og forældre i landsbyen, som Amnesty interviewede, var bange for, at børn ville blive fjernet fra deres familier og sendt til Rusland “til genopdragelse”, hvis de blev taget i at bruge ukrainske lærebøger eller andet undervisningsmateriale.
Maryna, en mor til to, fortalte til Amnesty:
“Det er bedre for vores børn at være uuddannede, men sikre.”
Hvordan kunne jeg se mine elever i øjnene og fortælle dem, at alt, hvad vi vidste, var forkert?
Olena, ukrainsk historielærer
I en anden landsby i det samme lokalområde fortalte skolelederen, Kateryna, at hendes lærere og elever besluttede sig for at fortsætte uddannelsen.
De kunne ikke bruge skolebygningen, da den ville have været for synlig, men i stedet indrettede de 12 skolelærere klasseværelser i deres egne hjem. Nogle forældre meldte sig også frivilligt som værter for børn og lærere i deres huse.
Den største risiko var at blive fanget af en russisk militærpatrulje på vej til en lektion, eller hvis et hus blev ransaget, mens der var lærere og børn i det.
Skolelederen Kateryna forklarede, at børnene fik at vide, at hvis de blev stoppet af en russisk patrulje, skulle de ikke sige, at de var på vej for at deltage i en lektion.
Træskuret på bakken
I området Snihurivka var situationen den samme.
Olena, skolelederen på en af skolerne og mor til en 17-årig pige, besluttede sammen med lærere og forældre at prøve at fuldføre det akademiske år “på enhver måde, vi kan”.
Deres landsby havde ikke elektricitet fra 11. marts 2022 til 19. januar 2023.
Men nogle af beboerne havde brændstofgeneratorer, og hele landsbyen bidrog med det brændstof, de havde til at holde dem i gang. Strømmen blev hovedsageligt brugt til at oplade mobiltelefoner. Det lykkedes også Olena at identificere det eneste sted på en bakke i deres landsby, hvor det var muligt at få mobilforbindelse. Hendes mand byggede et lille skur af gammelt træ på stedet, hvorfra Olena og hendes datter studerede fra marts til maj 2022. Da mobilsignalet var meget svagt, var det meget svært at få adgang til online uddannelsesplatforme, og det var næsten umuligt at uploade noget arbejde. Olena og hendes datter skulle tage et billede af en færdig opgave og derefter uploade det som bevis på arbejdet.
Situationen var meget ens for de andre 40 skolebørn (ud af i alt 92), som blev i landsbyen under besættelsen.
Olena fortalte Amnesty International, at det først var efter besættelsen, at hun indså den risiko, hun og hendes datter havde taget.
Hun huskede det russiske militærs trusler om at skyde folk, fordi de vandrede rundt i landsbyen på udkig efter mobilsignal eller truslen om at arrestere lærere for at fortsætte ukrainsk uddannelse.
Truslen om ”genopdragelse”
Forældre til skolebørn i de russisk besatte områder stod overfor en række svære valg. De kunne forsøge at holde deres børn hjemme for deres sikkerheds skyld og for at undgå den russiske indoktrinering. De kunne under store risici forsøge at opretholde en ukrainsk uddannelse i det skjulte. Eller de kunne sende deres børn i skole under den nye russiske kontrol.
Nogle forældre valgte at afbryde uddannelsen af hensyn til deres barns sikkerhed. Polina, en mor til to, fortalte, at hendes børn kun var uden for deres hus et par gange i løbet af ni måneders russisk besættelse på grund af frygt for, at de skulle blive taget og sendt til Rusland.
Andre forældre blev tvunget til at sende deres børn i de russisk kontrollerede skoler.
Kseniya, mor til en 15-årig dreng, Kyrylo, fra en besat landsby i Kherson-regionen, fortalte Amnesty International, at mænd i russiske militæruniformer i september kom til deres hus og fortalte dem:
“Hvis du ikke møder op på skolen i morgen, så kommer bussen ugen efter og kører dig til et børnehjem i Rusland”.
Kyrylo vendte tilbage til skolen – blot for at opdage, at den var blevet dekoreret med russiske statslige symboler, mens bevæbnet personale stod ved døren og inde i bygningen.
En lærer fra det besatte Berdiansk-samfund i Zaporizhzhia-regionen, som forlod de besatte områder i juli 2022, men som fortsætter med at give onlinekurser til børn, der stadig lever i det besatte samfund, fortalte Amnesty International, hvordan børnene nu er tvunget til at lære og synge den russiske nationalhymne.
De, der nægter, bliver truet med at blive taget fra deres forældre til “genopdragelse på russiske børnehjem”.
På den samme skole blev der uddelt en besked, som Amnesty Internationals efterforskere har set, til alle elever med budskabet:
”Se dig omkring. Du kan se, at Ukraine har ødelagt Kharkov, Mariupol og andre byer. Hvis du ikke vil have, at Ukraine slår dig ihjel, så fortæl os alt, hvad du ser og ved om det.”
Tvang mod lærere
Skolepersonale interviewet af Amnesty International fortalte, at de russiskstøttede de facto lokale myndigheder i maj 2022 begyndte at invitere skoleledere og lærere til møder for at diskutere det nye akademiske år 2022 og 2023.
Hanna, en folkeskolelærer fra et lokalsamfund i Kharkiv-regionen, som var besat fra marts til september 2022, huskede at have hørt en meddelelse på den russiske radio, der opfordrede alle lærere til at deltage i et møde i den lokale afdeling for uddannelse i maj 2022.
Olena, en historielærer fra samme område, fortalte Amnesty International, at hun også hørte rygter om, at Rusland med tvang forflyttede ukrainske lærere fra besatte områder til genuddannelse, hvorefter de skulle vende tilbage og undervise i den russiske læseplan.
Både Hanna og Olena modtog selv tekstbeskeder fra deres respektive skoleledere, der forsøgte at overtale dem til at vende tilbage på arbejde og undervise i russiske læseplaner, da de genåbnede i september 2022. Begge nægtede dog.
Af frygt for at blive tvunget til at acceptere “tilbuddene” gik både Hanna og Olena i skjul. Olena måtte forlade sin lejlighed og flyttede ind hos sine naboer.
Hanna blev i sit hus, men på bekostning af ikke at kunne registrere sig til nogen form for humanitær bistand, herunder fødevarer, leveret af de russiske besættelsesmyndigheder.
Under sit interview med Amnesty International fortalte Hanna, at det var meget svært at overleve otte måneders besættelse uden nogen indkomst eller støtte.
Olena fortalte:
“Jeg underviste i Ukraines historie hele mit liv, virkelig historie, ikke de løgne, Rusland fortalte. Hvordan kunne jeg se mine elever i øjnene og fortælle dem, at alt, hvad vi vidste, var forkert? Jeg var også bange for, at russerne ville arrestere mig, fordi jeg var en ukrainsk historielærer. Jeg hørte om lignende sager, der er sket i andre besatte regioner.”
Olenas frygt blev realiseret i august 2023, da Rusland præsenterede en ny historiebog for det sidste år på gymnasiet, obligatorisk for hele Ruslands territorium og de ukrainske områder, det besatte.
Lærebogen var fuld af russiske propagandaklichéer, herunder retfærdiggørelsen af Ruslands ulovlige handlinger lige fra annekteringen af Krim i 2014 til invasionen af Ukraine i 2022, som den hævdede var selvforsvar.
Derudover misrepræsenterede lærebogen det ukrainske folks historie og udbredte synspunktet om, at de ikke var værdige til at forblive nationalstat, ligesom den angreb det ukrainske folks ret til egen kulturarv og identitet.
Amnesty vurderer, at lærebogen udgør indoktrinering og derigennem klart krænker ukrainske børns ret til uddannelse.