Pakhshan Azizi er fra Irans undertrykte kurdiske minoritet. I årevis hjalp hun kvinder og børn på flugt fra IS, og det arbejde skal ifølge det iranske styre koste hende livet. Skriv under på aktionen og hjælp os med at få Pakhshan løsladt, inden styret henretter hende!
Fra 2014 til 2022 befandt Pakhshan Azizi sig i det nordøstlige Syrien. Her hjalp hun kvinder og børn, der var flygtet fra deres hjem efter angreb fra den væbnede gruppe, som kalder sig Islamisk Stat.
Sommeren efter – i august 2023 – befandt den 40-årige nødhjælpsarbejder og menneskerettighedsaktivist sig i familiens hjem i Teheran, da agenter fra det iranske efterretningsvæsen pludselig dukkede op og arresterede hende – uden at fortælle hvorfor. I lang tid anede hendes familie ikke, hvor Pakhshan befandt sig.
Skriv under på vores aktion, der kræver, at regimet i Iran stopper alle planer om at henrette Pakhshan!
Vores krav
Det iranske regime skal:
- ophæve dødsdommen mod Pakhshan Azizi og løslade hende straks og uden betingelser
- indtil da sikre hende tilstrækkelig og ordentlig sundhedspleje
- tillade regelmæssige besøg fra hendes familie og advokater
- iværksætte en uafhængig, effektiv og upartisk undersøgelse af hendes påstande om tortur
- beskytte hende mod yderligere tortur og mishandling.
Hvorfor skal jeg skrive under?
Hver underskrift er med til at lægge pres på det iranske styre, og det er tidligere set, at dødsdomme er blevet omstødt, når der er kommet internationalt pres. Det skete med Yasamin og Toomaj, som begge endte med at blive løsladt. Så det virker!
Hvad sker der med min underskrift?
Antallet af underskrifter sendes til chefen for det iranske retsvæsen, Gholamhossein Mohseni Ejei, via Irans EU-ambassade ved FN i Genève i Schweiz.
Af sikkerhedshensyn sender vi kun antallet af underskrifter og ikke navnene på dem, der har skrevet under.
Udsat for tortur, mishandling og kønsbaseret vold
Senere kom det frem, at hun var blevet buret inde i det berygtede Evin-fængsel, hvor hun i fem måneder sad i fuldstændig isolation uden kontakt til hverken advokater eller familie. Ifølge Amnestys velinformerede kilder blev Pakhshan her udsat for tortur, mishandling og kønsbaseret vold.
Under afhøringerne fik hun flere gange at vide, at hun ikke havde ret til at leve og blev truet med henrettelse. Truslerne skulle få Pakhshan til at afgive en falsk tilståelse om, at hun havde tætte bånd til kurdiske oprørsbevægelser, hvilket hun gentagne gange nægtede.
Pakhshan er udelukkende blevet dømt på grund af sit fredelige arbejde med at hjælpe folk i nød, og hun skal løslades straks!
Dybt uretfærdig retssag
Den efterfølgende retssag i juli 2024 var dybt uretfærdig. Hun fik kun lov til at tale i telefon med sine advokater få gange før retssagen og mødte dem første gang i retten. Pakhshan blev fundet skyldig i ”væbnet oprør mod staten” og dømt til døden.
Et af ”beviserne” var, at hun som ung studerende var blevet arresteret for at deltage i en demonstration for en kurdisk mand, der var blevet dømt til døden.
Ifølge dommen skulle hun også have hjulpet familierne til dem, der uretmæssigt blev dræbt af myndighederne under Kvinde-Liv-Frihed-protesterne i 2022.
Regimet bruger dødsstraf som afskrækkelse
I kølvandet på de landsdækkende protester har det iranske regime intensiveret brugen af dødsstraf for at skabe frygt blandt befolkningen og fastholde grebet om magten.
Eskaleringen er ikke mindst gået ud over undertrykte etniske minoriteter som kurderne og Baluchi-folket. Mindst to andre kvinder – den kurdiske systemkritiker Verishe Moradi og menneskerettighedsaktivisten Sharifeh Mohammadi – er også blevet dømt til døden, efter at såkaldte revolutionsdomstole har fundet dem skyldige i ”væbnet oprør mod staten”. Sharifeh Mohammadi er netop blevet dømt til døden igen, selv om den iranske højesteret i oktober sidste år ophævede dødsdommen mod hende.
Bølge af henrettelser
I 2023 foretog de iranske myndigheder mindst 853 henrettelser, og regimet fortsatte bølgen af henrettelser i 2024, hvor hundredvis blev slået ihjel efter dybt uretfærdige retssager. Myndighederne går særligt efter demonstranter, systemkritikere og etniske minoriteter. Udover faren for at ende i fængsel og blive idømt en dødsdom for fredelig aktivisme bliver de etniske minoriteter i Iran udsat for omfattende diskrimination, der begrænser deres adgang til uddannelse, arbejde, boliger og politiske poster.