Næsten halvdelen af alle adspurgte i en ny undersøgelse siger, at de er bekymrede for, at det kan have personlige konsekvenser, hvis de kritiserer myndighederne offentligt. Blandt de 18-35-årige er bekymringen størst.
41 procent af de adspurgte i en ny undersøgelse siger, at de er bekymret for, at det kan have personlige konsekvenser for dem, hvis de offentligt og i eget navn kritiserer myndighederne.
Og det er alarmerende:
”Jeg må indrømme, at jeg var noget rystet over resultatet,” siger Paula Larrain, der er specialist i frihedsrettigheder hos Amnesty International Danmark.
Undersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet Verian for Amnestys danske afdeling, og de adspurgte er også blevet bedt om at vurdere om deres adgang til at ytre sig.
”Undersøgelsen viser, at folk i relativt høj grad føler sig frie til at debattere myndigheder, politikere og medier i den offentlige debat, men når det kommer til at konsekvensberegne en direkte kritik og i eget navn, så stiger bekymringen,” siger Paula Larrain:
”Det er noget nær klar dokumentation af den såkaldte chilling effect, vi så ofte taler om som forkæmpere for frihedsrettigheder, altså den afkølende effekt, det kan have på vores frihedsrettigheder, hvis folk er bange for at bruge dem,” uddyber hun.
Noget tyder på, at utrygheden i høj grad rettes mod dem, der udøver magt – f.eks. myndigheder og politikere – og det bør vi tale åbent om. Vi har stadig ret til at ytre os kritisk om vores magthavere, men hvis vi ikke tør bruge den ret, så er vores demokrati i alvorlig fare
Paula Larrain, specialist i frihedsrettigheder, Amnesty International Danmark
På baggrund af undersøgelsen har Amnestys danske afdeling lavet en analyse af tallene. Læs den her:
De unge er mest bekymrede
Dykker man ned i tallene i undersøgelsen, kan man se, at især de 18-35-årige bekymrer sig.
Her svarer 53 procent, at de er bekymrede for personlige konsekvenser ved at kritisere myndighederne. 20 procent siger, at de ”i høj grad” er bekymrede, mens 33 procent svarer ”i nogen grad”.
Kun 17 procent af de unge er ”slet ikke” bekymrede.
For alle aldersgrupper samlet svarer 22 procent, at de ”slet ikke” er bekymrede. Samtidig svarer 14 procent, at de ”i høj grad” er bekymrede, mens 27 procent svarer ”i nogen grad”.
De mindst bekymrede er folk over 60 år.
”Det siger noget om samfundets udvikling, da de plus 60-årige er vokset op med en høj grad af tillid til det offentlige, mens det lader til, at myndighedernes ry blandt de unge er et helt andet. Det kan være tegn på, at den nationale fortælling om høj tillid i samfundet er ved at erodere,” mener Paula Larrain:
”Det bekræftes også af høje tal i forhold til politikere, hvor 38 procent svarer, at de er bekymrede for personlige konsekvenser ved direkte kritik.”
”Chilling effect”
Som nævnt frygter Amnesty International Danmark, at tallene er et udtryk for en ”chilling effect”, hvor folk undgår at bruge deres ytringsfrihed af frygt for repressalier.
Det er noget nær klar dokumentation af den såkaldte chilling effect, som vi så ofte taler om som forkæmpere for frihedsrettigheder, altså den afkølende effekt, det kan have på vores frihedsrettigheder, hvis folk er bange for at bruge dem
Paula Larrain, specialist i frihedsrettigheder, Amnesty International Danmark
Det kan skyldes statens øgede overvågning, enkeltsager – fx hvor almindelige borgere har fået betingede og ubetingede fængselsdomme på grund af kortfattede ytringer på sociale medier – samt indskrænkning af civilsamfundets råderum, mener Paula Larrain:
”Offentlige myndigheder har bred adgang til overvågning af borgerne, hvilket vi tidligere har dokumenteret har direkte konsekvenser for både frihedsrettigheder og retten til ikke at blive diskrimineret. Samtidig har regeringen planer om at udvide PET’s beføjelser, så de via kunstig intelligens kan profilere borgerne uden samtykke.
”Debatten om overvågning har fyldt meget hele sidste år, og den kan i sig selv have haft en afsmittende effekt på lysten til at give sig offentligt til kende.”
Demokrati under nedkøling
I forbindelse med analysen, som Amnesty International Danmark har lavet på baggrund af tallene i Verians undersøgelse, siger Paula Larrain desuden:
”Noget tyder på, at utrygheden i høj grad rettes mod dem, der udøver magt – f.eks. myndigheder og politikere – og det bør vi tale åbent om. Vi har stadig ret til at ytre os kritisk om vores magthavere, men hvis vi ikke tør bruge den ret, så er vores demokrati i alvorlig fare.”
”Overalt i verden – også i den vestlige verden – ser vi, hvordan autoritære tendenser spreder sig med falske fortællinger om mindretal, overdreven magtkoncentration og frygt, som tales op. For nylig har vi også set, hvordan den danske regering er villig til at bryde med folkeretten og de konventioner, der skal beskytte borgerne mod statsmagten. Det er som om, at ingen regler længere gælder, hvis de går imod magthavernes interesser. Derfor er det vigtigere end nogensinde at værne om de frihedsrettigheder, vi har.”
Bekymring for personlige konsekvenser
Spørgsmålet til de adspurgte lød: ”I hvilken grad er du bekymret for, at det kan have personlige konsekvenser for dig, hvis du offentligt og i eget navn kritiserer følgende aktører?”
Her svarer:
- 41 procent, at de er bekymrede for at kritisere myndigheder (14 procent i høj grad, 27 procent i nogen grad). 22 procent er slet ikke bekymrede.
- 38 procent, at de er bekymrede for at kritisere politikere (12 procent i høj grad, 26 procent i nogen grad). 23 procent er slet ikke bekymrede.
- 36 procent, at de er bekymrede for at kritisere kendte personer eller influencere (12 procent i høj grad, 24 procent i nogen grad). 24 procent er slet ikke bekymrede.
- 36 procent, at de er bekymrede for at kritisere store virksomheder (11 procent i høj grad, 25 procent i nogen grad). 23 procent er slet ikke bekymrede.
- 33 procent, at de er bekymrede for at kritisere medier (10 procent i høj grad, 23 procent i nogen grad). 26 procent er slet ikke bekymrede.
- 30 procent, at de er bekymrede for at kritisere sportsklubber- eller udøvere (8 procent i høj grad, 22 procent i nogen grad). 26 procent er slet ikke bekymrede.
De adspurgte er også blevet spurgt ind til, om de føler frihed til at kritisere offentligt.
På spørgsmålet ”I hvilken grad føler du dig fri til at debattere og kritisere følgende typer af offentlige aktører offentligt, hvis du ønsker det?” svarer:
- 72 procent, at de føler sig frie til at debattere og kritisere myndigheder (34 procent i høj grad, 38 procent i nogen grad). 9 procent svarer, at de slet ikke føler sig frie til at debattere og kritisere.
- 71 procent, at de føler sig frie til at debattere og kritisere politikere (37 procent i høj grad, 34 procent i nogen grad). 8 procent svarer, at de slet ikke føler sig frie til at debattere og kritisere.
- 65 procent, at de føler sig frie til at debattere og kritisere kendte personer eller influencere (34 procent i høj grad, 31 procent i nogen grad). 11 procent svarer, at de slet ikke føler sig frie til at debattere og kritisere.
- 68 procent, at de føler sig frie til at debattere og kritisere store virksomheder (34 procent i høj grad, 34 procent i nogen grad). 9 procent svarer, at de slet ikke føler sig frie til at debattere og kritisere.
- 73 procent, at de føler sig frie til at debattere og kritisere medier (38 procent i høj grad, 35 procent i nogen grad). 9 procent svarer, at de slet ikke føler sig frie til at debattere og kritisere.
- 62 procent, at de føler sig frie til at debattere og kritisere sportsklubber eller -udøvere (32 procent i høj grad, 30 procent i nogen grad). 11 procent svarer, at de slet ikke føler sig frie til at debattere og kritisere.
Målingen er foretaget af analyseinstituttet Verian, som har spurgt 1.114 mennesker i perioden 2-8. december 2025.