Amnesty mener: Danmark bør ikke hjemsende mennesker til Afghanistan, men i stedet give dem beskyttelse

Amnesty International advarer på det kraftigste Danmark imod hjemsendelser af afghanere, som har fået afslag på asyl.

Efter at have berostillet behandlingen af sager vedrørende afghanske statsborgere, som følge af Talibans magtovertagelse, har Flygtningenævnet i februar genoptaget behandlingen af sagerne og i den forbindelse stadfæstet de danske myndigheders første afslag på asyl til en afghansk statsborger. Flygtningenævnet har også afgjort, at Danmark nu kan tvangsudsende den pågældende borger til Afghanistan.

Amnesty International afviser de danske myndigheders såvel som Flygtningenævnets konklusion om, at Afghanistan i dag skulle være tilstrækkeligt sikkert til at hjemsende afghanere. Tværtimod har Amnesty dokumenteret en stigning i menneskerettighedskrænkelser og forfølgelse af store dele af befolkningen. Amnesty opfordrer derfor Danmark til ikke at genoptage praksissen med tvangsudsendelser til Afghanistan og i stedet gøre alt, hvad man kan, for at sikre afghanere værdighed og beskyttelse i Danmark.

De danske myndigheder reagerede på Talibans overtagelse af magten i Afghanistan ved at stille afghaneres sager i det danske asylsystem i “bero” med henvisning til den kaotiske situation i landet. Derudover lavede man en særlov, hvor evakuerede afghanere blev tilbudt en forringet beskyttelses-status i stedet for asyl. Amnesty advarede dengang imod at “berostillelsen” reelt var en måde, hvorved de danske myndigheder undgik at tage ansvar for at give beskyttelse til folk netop med henvisning til de farlige forhold i Afghanistan, samt at særlovens midlertidighed indebar en klar risiko for, at folk hurtigt kunne blive indstillet til hjemsendelse.

Flygtningenævnet skriver at “de generelle forhold i Afghanistan efter Talibans magtovertagelse” ikke i sig selv kan begrunde opholdstilladelse. Men Amnesty har bl.a. i rapporterne “Like an obstacle course: few routes to safety for Afghans trying to flee their country”, samt “No escape: war crimes and civilian harms during the fall of Afghanistan to the Taliban” dokumenteret, hvordan Talibans magtovertagelse har øget forfølgelsen af store dele af befolkningen, inklusiv flere minoriteter, kvinder, journalister, og medlemmer af den tidligere regering.

Flygtningenævnet synes at argumentere for, at situationen efter Talibans magtovertagelse har medført en forbedret sikkerhedssituation pga. ophøret af en ikke-international væbnet konflikt. Det til en sådan grad at det nu er forsvarligt at hjemsende afghanere. Det er dog en overraskende argumentation, al den stund at de danske myndigheder først den 12. august, et par dage inden Talibans magtovertagelse, suspenderede alle udsendelser til Afghanistan til trods for denne ikke-internationale væbnede konflikt. Derudover lægger Flygtningenævnet i høj grad vægt på landets generelle sikkerhedssituation, men tager ikke højde for, hvordan det nye regime, modsat det tidligere, som led i dets officielle politik forfølger grupper af borgere.

Amnesty opfordrer alle stater, inklusiv Danmark, til at yde beskyttelse til afghanere på deres territorier, til at arbejde for at skabe flere sikre flugtruter, da der er et stigende behov for dette, til ikke at iværksætte tvangsudsendelser og til at lægge pres på Taliban-regimet for at stoppe den udbredte forfølgelse af store grupper af befolkningen og til at modvirke den ekstraordinære humanitære krise, som landet befinder sig i.

Læs også: 27.000 danskere kræver sammen med Amnesty, at afviste afghanske asylansøgere får ret til at flytte ud af udrejsecentrene, og at de ikke skal frygte at blive sendt tilbage til usikre forhold.