Den inhumane behandling af flygtninge og migranter truer med at tilbagerulle fremskridtene i kampen mod COVID-19, lyder det fra Amnesty International, som advarer om, at overfyldte flygtningelejre og detentionscentre risikerer at blive nye epicentre for virussen, hvis ikke regeringer omgående handler.
Nedlukningen af samfund og begrænsningen af bevægelsesfrihed har forværret i forvejen dårlige livsvilkår og sat millioner af mennesker i risiko for at blive ramt af sult og sygdom.
Amnesty International opfordrer derfor til koordineret global handling for at sikre, at hundredtusinder af mennesker, som ikke har et fast hjem, får adgang til mad, vand, sanitet og sundhed. Det skal sikre deres overlevelse på et tidspunkt, hvor mange lande planlægger, hvordan de kan åbne deres samfund igen.
”Det er umuligt at inddæmme virussen, når så mange mennesker verden over lever i desperat overfyldte lejre og detentionscentre uden ordentlige sanitære forhold. Vi har mere end nogensinde før brug for medmenneskelighed og samarbejde, men i stedet har nogle regeringer skruet op for diskriminationen og overgrebene ved at bremse forsyninger af mad og vand, frihedsberøve mennesker eller sende dem tilbage til krig og forfølgelse”, siger Iain Byrne, chef for Amnestys arbejde for flygtninge og migranters rettigheder.
”I mange lejre er sultedød nu en større risiko end selve sygdommen. Vi opfordrer stater til omgående at handle for i fællesskab at sikre, at dette ikke ender i en menneskelig katastrofe”.
Regeringer diskriminerer
Mange regeringer har under krisen handlet ud fra diskrimination og xenofobi, hvilket har sat flygtninge i risiko for sult og sygdom, lyder kritikken fra Amnesty, som giver en række eksempler:
I lejren Vucjuk i Bosnien lukkede de lokale myndigheder indbyggernes vandforsyning i et forsøg på at tvinge beboerne til forlade lejren.
I Zaatari-lejren i Jordan har nedlukningen forhindret mennesker i at kunne arbejde, hvilket betyder, at de ikke kan brødføde sig selv eller har penge til selv de mest basale fornødenheder.
I bosættelserne for flygtninge og migranter i Calais, Frankrig, modtog beboerne i april ikke tilstrækkelig med mad eller vand på grund af samfundets nedlukning. Indskrænkningerne i bevægelsesfriheden gjorde det samtidig umuligt for dem, der havde råd til det, at indkøbe varer selv.
Flere regeringer har desuden fortsat med unødvendigt at tilbageholde asylansøgere, hvorved de har sat dem i risiko for at blive smittet med corona. Manglen på test- og beskyttelsesudstyr for både ansatte og tilbageholdte mennesker har gjort, at tilbageholdte i Australien har tryglet om at blive løsladt, da de frygter, at ansatte uforvarende har kunne komme til at videregive smitte til dem.
Andre regeringer har forbrudt sig imod international ret ved at tvinge mennesker tilbage til området, hvor de er i fare, med den begrundelse at de søger at inddæmme COVID-19:
USA afviste kort efter deres ankomst 10.000 mennesker imellem den 20. marts og den 8. april. Malaysia har afvist rohingyaflygtninge som via søvejen søgte sikkerhed.
At tvinge mennesker tilbage til lande, hvor de må antages at risikere forfølgelse, tortur eller umenneskelig behandling er ulovligt under international ret. Der findes ingen omstændigheder, som fritager lande for denne forpligtelse, understreger Amnesty International.
Hjælp til flygtninge
På grund af den aktuelle globale situation opfordrer Amnesty regeringer til:
- At sikre at beboere i lejre og mennesker i karantæne får tilstrækkeligt med mad, vand og sundhedspleje
- At sikre at økonomiske hjælpepakker og tiltag til beskyttelsen af befolkningen også omfatter asylansøgere og flygtninge og fortsat tillade genbosættelser, når det er muligt
- At afhjælpe overbefolkningen i lejre, immigrationscentre og uformelle bosættelser ved at genbosætte mennesker i værdige og sanitære omgivelser med tilstrækkelige adgang til sundhed, mad og vand. Tilbageholdte immigranter bør løslades, hvis deres helbred ikke kan garanteres i detentionen.
”Regering på regering fortæller, at vi alle er i samme båd nu. Det betyder intet, hvis de ikke også yder beskyttelse til de mennesker, som gennemlever denne pandemi langt væk fra deres hjem og elskede. Regeringer, som tillader at flygtninge dør af sult eller af tørst, mens samfundet er lukket ned, vil have fejlet forfærdeligt i deres håndtering af krisen”, siger Iain Byrne.