Disse tre lande står for 80 procent af verdens dødsdomme

Flere og flere lande har afskaffet dødsstraf, og nogle ganske få lande står for 80 procent af de henrettelser, der finder sted. På billedet ses anti-dødsstrafsdemonstranter i Rom (ALBERTO PIZZOLI/AFP via Getty Images)

Amnesty Internationals nye rapport om dødsstraf viser, at der bliver færre lande, der anvender dødsstraf, men enkelte lande henretter stadig i stort omfang. Særligt tre lande skilte sig ud i 2021 – og så er der tre andre lande, som formentlig også burde også tælles med.

Bare tre lande tegner sig for 462 af de 579 henrettelser, Amnesty kunne dokumentere på verdensplan i 2021.

De tre lande er Iran, Saudi-Arabien og Egypten, som udfører næsten 80 procent af det samlede antal eksekverede dødsdomme på verdensplan.

Faktisk er der tre andre lande, der – sandsynligvis – burde tælles med blandt verdens mest dødsdomsbegejstrede regimer, men som opererer bag et slør af hemmelighed. Det vender vi tilbage til.

Iran: Mindreårig fængslet, dødsdømt og henrettet

Iran henrettede mindst 314 personer i 2021 og tegner sig dermed for over halvdelen af verdens eksekverede domme. Etniske mindretal er generelt overrepræsenteret i landets dødsdomsstatikker, herunder folk fra Baloch-mindretallet.

En mindreårig, der begår en forbrydelse, kan også ende med at blive henrettet. Blandt dem, der blev slået ihjel i løbet af året, var tre unge mænd, Arman Abdolali, Sajad Sanjari og Ali Akbar Mohammadi, som stadig var under 18 år på det tidspunkt, de begik forbrydelsen.

Når Iran vurderes at have henrettet 314 mænd og kvinder, er der tale om et konservativt skøn.

Amnesty formoder, at det reelle tal er højere, da iranske myndigheder ikke selv udleverer henrettelsesstatistikker samtidigt med, at relevante oplysninger om områder med store, etniske minoriteter ofte er svært tilgængelige.

Tallet af henrettelser er stigende i forhold til året før, hvor det iranske regime henrettede 246 personer.

Narkorelaterede sager udgjorde 42 procent af det samlede antal iranske dødsdomme. Amnesty er imod dødsstraf uanset forbrydelsens karakter, men ved at bruge dødsstraf i narkorelaterede sager, overtræder iranerne også international lov, som forbyder dødsstraf i alle andre tilfælde end bevidst drab.

Da Arman Abdolali, én af de unge mænd, der blev slået ihjel i 2021, blev arresteret og fængslet var han 17 år gammel.

Til en domstol i Teheran-provinsen, fortalte han, at han var blevet tortureret og tævet indtil det punkt, hvor han til sidst tilstod at have myrdet sin kæreste. Den tvungne tilståelse endte med at blive brugt som det afgørende bevis i sagen.

Arman Abdolali (privatfoto)

Abdolali blev hængt i Raja’i’Shahr-fængslet i Karaj tæt på Teheran. Det skete uden at oplyse hans familie og advokat først. Hans pårørende fik ikke lov at besøge ham en sidste gang.

Han nåede at fylde 25 år, før han den 24. november blev henrettet.

Saudi-Arabien: Ung mand tortureret og halshugget

I kongeriget Saudi-Arabien blev antallet af henrettelser mere end fordoblet i 2021, fra 27 til 65.

De saudi-arabiske myndigheders brutalitet ser ud til at fortsætte i 2022, hvor der på en enkelt dag i marts blev henrettet 81 personer.

Blandt ofrene sidste år var Mustafa al-Darwish, en ung saudi-arabisk mand fra Shia-mindretallet, som blev beskyldt for at deltage i voldelige demonstrationer mod regeringen.

Retssagen var baseret på en tilståelse opnået ved hjælp af tortur, og han blev henrettet den 15. juni.

Dødsdommen blev eksekveret ved halshugning, som Saudi-Arabien som det eneste land i verden benytter sig – Iran og Egypten anvender udelukkende hængning.

Egypten: Munk hængt i hemmelighed

I Egypten faldt antallet af henrettelser med 22 procent i forhold til året før, men med 83 eksekverede dødsdomme, ligger landet stadig i toppen af Amnestys globale dødsstrafopgørelse. Og imens færre bliver slået ihjel, stiger antallet af dødsdomme.

Således dømte de egyptiske domstole 356 mennesker til døden i 2021; en stigning på 34 procent i forhold til året før, og det højeste antal Amnesty har målt på verdensplan det forgangne år.

Én af de henrettede var Wael Tawadros, kendt som Fader Esajas, en munk som i 2019 blev dømt for drabet på biskop Anba Epiphanius.

I en video, som Amnesty har set, beskriver Tawadros, hvordan sikkerhedsstyrker gentagende gange torturerede ham ved blandt andet at tage hans tøj af, banke ham og udsætte ham for elektriske stød. Han blev dømt i kraft en tilståelse opnået gennem denne form for tortur.

Den 9. maj blev Wael Tawadros i hemmelighed hængt af de egyptiske myndigheder.  

De hemmelige henrettelser

Hermed er vi tilbage ved de tre lande, som formentlig burde være med helt i toppen på listen over verdens drabeligste regimer.

I Kina, Nordkorea og Vietnam anvender myndighederne efter alt at dømme også dødsstraf i stort omfang. Men i disse lande er antallet af henrettelser en statshemmelighed, som offentligheden kun i begrænset omfang kan få indsigt i.

Særligt Kina skiller sig ud og har sandsynligvis verdens højeste antal dødsstraffe på samvittigheden. Amnestys vurdering er, at antallet af henrettelser i Kina skal tælles i tusinder.

Ligesom eksempelvis også Iran, anvender Kina dødsstraf som et politisk redskab til at undertrykke minoriteter.

Det sker eksempelvis i Xinjiang-provinsen i landets vestlige del, hvor det muslimske uighur-mindretal er udsat for en brutal undertrykkelse. I april blev to forhenværende, lokale regeringsrepræsentanter dømt for ”separatisme” og andre ikke-voldelige overtrædelser – og slået ihjel af de kinesiske myndigheder.

Læs også: ‘Stater skruer op for henrettelser’