Protester Politi Arabiske forår

01.
Kort sagt

Retten til at forsamle sig

Forsamlingsfrihed giver os ret til at demonstrere, til at danne foreninger, til at holde protestmøder. Men mange steder i verden mødes fredelige protester med politivold, fængslinger og chikane.

Forsamlingsfriheden giver os mulighed for at protestere mod undertrykkelse og kræve basale menneskerettigheder. Sammen med ytringsfriheden er forsamlingsfriheden et redskab til at påvirke det samfund, vi lever i.

Retten til at forsamle sig skal foregå fredeligt og må ikke bruges til at opfordre til vold og had.

Forbud mod at stå sammen
Mange steder i verden forbyder lovgivningen demonstrationer. Organisationer skal registreres og tillades af staten. Organisationer som arbejder for menneskerettighederne bliver lukket eller forbydes helt.

Andre steder diskriminerer staten mod særlige minoriteter ved at nægte dem retten til at mødes og fredeligt udtrykke deres ønsker om lige rettigheder.

I Danmark går homo,- bi- og transseksuelle hvert år i prides gennem storbyernes gader. Festligt og farverigt. Men man skal ikke længere væk end til Østeuropa før det er en kamp for seksuelle minoriteter at få lov til at demonstrere for deres ret til ikke at blive diskrimineret.

Flere steder forbyder regeringer afholdelsen af prides. Andre steder bliver pridedeltagere angrebet af voldelige moddemonstranter, fordi politiet ikke beskytter dem godt nok.

Politivold
Flere steder i verden slår regeringer hårdt ned på retten til at forsamle sig. Det kan være forbundet med livsfare at bruge sin forsamlingsfrihed til at kæmpe for basale rettigheder. Fredelige demonstranter får tæsk af politi eller sikkerhedsstyrker. Vidner til overgreb risikerer retsforfølgelse, mens politibetjente, der udøver vold, går fri.


Artikel 20

Alle har ret til under fredelige former frit at forsamles og danne foreninger.

Kilde: FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne (1948)


02.
Eksempler

Baltic Pride

I 2010 blev der for første gang afholdt Baltic Pride i Litauens hovedstad, Vilnius. Det var en stor sejr for homoseksuelles rettigheder, at priden blev gennemført. Samtidig var det en skuffelse, at byrådet i Vilnius tvang arrangørerne bag priden til at afholde den på en mark langt fra byens centrum.

Tre år senere, i sommeren 2013, lykkedes det at gennemføre Baltic Pride på en central rute i hjertet af Vilnius. Byrådet prøvede igennem flere måneder at finde på nye måder at forbyde priden.

Men efter flere retssager, og et massivt pres fra Amnesty og lokale LGBTI-organisationer, tillod byrådet til sidst,

at landets LGBTI-personer kunne gå i samlet flok gennem hovedstaden for at markere kampen for lige rettigheder.

Fremskridt - men lang vej endnu

Vi har i mange år samarbejdet med lokale LGBTI-organisationer i de baltiske lande om at sikre forsamlingsfrihed for seksuelle minoriteter. Sammen har vi opnået gennemførelsen af prides og sikret bedre politibeskyttelse af deltagerne.

Men der er lang vej endnu. Paraderne mødes år efter år af politisk modstand, ligesom deltagerne bliver udsat for chikane og vold fra moddemonstranter med en stærk homofobisk agenda. Dét at kunne mødes og frit udtrykke sin seksualitet og drøm om lige rettigheder, er det første skridt på vejen til at gøre op med homofobi i Østeuropa.

Beretning fra Euro Pride i Riga

Kvinder udsat for overgreb på Tahrir

I foråret 2011 opstod der i Egypten et nyt rum for at ytre sig kritisk og kræve sine rettigheder. Tusindvis af landets borgere mødtes på Tahrir-pladsen i Kairo for at protestere mod undertrykkelse og kræve basale menneskerettigheder.

Begivenhederne i Egypten var en del af det arabiske oprør, hvor mennesker over hele regionen rejste sig mod deres magthavere. Oprøret blev slået hårdt ned med politivold, fængslinger og tortur. Stort set ingen medlemmer af de militære styrker blev stillet til ansvar for deres overgreb på fredelige demonstranter.

"Helvedes cirkel"

Kvindelige demonstranter bliver udsat for seksuel vold og chikane. I de år der er gået, siden protesterne startede, er der dokumenteret hundredvis af  seksuelle overgreb mod de kvinder, der er gået på gaden for at deltage i store offentlige demonstrationer. Aktivister har døbt overgrebene 'helvedes cirkel', fordi kvinderne bliver omringet af mænd, der befamler dem og river deres tøj af.

”Jeg fik ikke tæsk, men blev berørt og raget på overalt. Jeg fik revet hår af. På et toilet opdagede jeg senere, at jeg blødte fra skridtet, og at mine bryster var fulde af rivemærker. Men i dag er jeg endnu mere besluttet på at tage tilbage til Tahrir for at protestere. Den eneste løsning er at vise, at det er dem, der skal skamme sig”, fortæller en kvindelig aktivist.

Straffrihed

Der er dokumenteret mere end 500 tilfælde af gruppevoldtægter og seksuelle overgreb i Egypten mellem sommeren 2012 og sommeren 2014.

Selvom overgrebene er veldokumenterede, har myndighederne ikke taget tilstrækkelige skridt til hverken at stoppe dem eller retsforfølge de ansvarlige. Amnesty har aktioneret for, at staten skal tage problemet alvorligt og vi samarbejder med egyptiske kvindeorganisationer om at sætte fokus på det.


Download vores rapport om overgreb på kvindelige demonstranter i Egypten

03.
Hvad gør Amnesty

Hvad gør vi?

Vi arbejder for alle menneskers ret til at forsamle sig på fredelig vis. Vi overvåger demonstrationer og dokumenterer politivold i lande, hvor fredelige demonstranter bliver banket. Vi holder møder med magthaverne og kræver, at love, der forbyder demonstrationer, bliver ophævet.

Vi aktionerer for, at fængslede demonstranter bliver løsladt. Vi opfordrer vores ambassader til at følge og overvåge retssager mod aktivister. Vi assisterer lokale organisationer i møder med politi og politikere for at presse på for at sikre, at prides bliver tilladt og beskyttet mod angreb fra moddemonstranter – og vi går selv med for at dokumentere eventuelle overgreb.