Klima Menneskerettigheder

01.
Kort sagt

Klima og menneskerettigheder

Klimaforandringer betyder, at flere mennesker fremover vil få krænket deres rettigheder. Det handler især om retten til liv, adgang til sundhed, en passende bolig, mad og vand.

Det handler også om retten til ytrings-og forsamlingsfrihed. Aktivister og menneskerettighedsforkæmpere har ret til at demonstrere, protestere og give deres holdning til kende i forhold til klimaforandringerne.

Retten til ikke at blive diskrimineret bliver også krænket i forbindelse med klimaforandringer.

Når tørke, oversvømmelser og uforudsigeligt vejr rammer, går det oftest ud over de mest marginaliserede grupper i befolkningen som fattige, kvinder og børn. Det ændrede klima har også store konsekvenser for oprindelige folk, der lever af deres jord, planter og har historisk kulturelle bånd til naturen.


02.
Hvad er problemet?

Klimaforandringer rammer skævt

Menneskeskabte klimaforandringer har store konsekvenser for menneskers leveforhold i hele verden. Særligt udsatte mennesker, som bor i slumområder, på skrøbelige bjergskrå-ninger eller nær floder, søer eller hav, bliver ramt hårdt, når klimaforandringer resulterer i orkaner, oversvømmelser, tørke og generelt uforudsigeligt vejr. Småbønder mister deres indtægtskilder som for eksempel i Syrien, som er blevet ramt af fire tørker i træk i årene 2006-2011. Historisk set kom tørkerne i Syrien med 55 års mellemrum.

I marts 2019 døde over 1.000 mennesker i Mozambique, Zimbabwe og Malawi på grund af cyklonen Idai. Det ekstreme vejr gik også hårdt ud over de fattige landes infrastruktur som skoler og hospitaler.
På den nordlige halvkugle så vi i sommeren 2018, hvordan hundredvis af mennesker, ofte de svageste grupper i befolkningen, mistede livet på grund af hedebølger og skovbrande i Grækenland, Pakistan, Japan og USA.

På COP21 i Paris i december 2015 indgik de 196 medlemslande i FN’s klimakonvention (UNFCCC) en juridisk bindende klimaaftale – den såkaldte Paris-aftale. Her forpligtiger landene sig til at holde den globale temperaturstigning til mellem halvanden og to grader celsius. 

Alle landene har forpligtet sig til at udarbejde nationale planer for, hvordan de vil bidrage til reduktionen af drivhusgasser, som fører til klimaforandringerne. Den store opgave ligger nu i at sikre, at de 196 lande lever op til de mål, som de har sat sig.

Dystre fremtidsudsigter, hvis ikke vi handler nu

Ifølge FN’s Verdenssundhedsorganisation WHO risikerer 250.000 mennesker at dø per år i 2030-2050 på grund af malaria, underernæring, diarré og ekstrem varme. Adgangen til vand bliver også begrænset på grund af klimaforandringer. Hvis den globale gennemsnitstemperatur stiger med mere end 2 grader, vil én milliard menneskers adgang til vand blive alvorligt begrænset. 


03.
Hvad skal der gøres?

Hvad skal der gøres?

Siden 2009 har Amnesty International arbejdet sammen med internationale koalitioner omkring forskellige klimaaktiviteter. Vi har arbejdet for at få inkluderet en reference til menneskerettighederne i den bindende klima-aftale, som blev indgået i Paris i 2015 af FN’s 196 medlemslande.

Amnesty mener, at alle lande skal mindske deres drivhusgasser, så den globale temperatur ikke overstiger halvanden grader celsius. Regeringer skal derfor udfase brugen af fossile brændstoffer og være hundrede procent afhængig af kulstof-neutralt brændstof i år 2050.

Enhver stat har ansvar for at forebygge og mindske klimaforandringer og hjælpe sin befolkning med at tilpasse sig klimaforandringerne. Hvis klimaforandringerne fører til krænkelser af menneskerettigheder, er landenes regeringer ansvarlige for, at individer kan få oprejsning og erstatning.

 

Amnesty mener også, at stater har pligt til at informere deres befolkning om klimaforandringer og sikre, at befolkningen har mulighed for at deltage i beslutningsprocesser, der handler om klima. For Amnesty er det vigtigt, at relevante organisationer og personer, der er særligt udsatte, bliver inddraget i udformningen af nationale strategier på klimaområdet.

Regeringer skal også stille krav til offentlige myndigheder og virksomheder for at sikre, at vi når de mål, som verdens lande har forpligtiget sig til i den FN-ledede Paris-aftale, og at der ikke sker flere krænkelser af menneskerettighederne i klimaets navn.


04.
Spørgsmål & svar

Hvad har klima og menneskerettigheder med hinanden at gøre?

Klimaforandring påvirker mange af de menneskerettigheder, som Amnesty arbejder for. Det handler om retten til bolig, mad, vand og retten til liv. Derudover ramme klimaforandringer især de personer, der i forvejen er sårbare, marginaliserede eller bliver udsat for diskrimination.

Retten til liv: Handler om at leve i sikkerhed og frihed. Men klimaforandringerne truer milliarder af menneskers sikkerhed.

Retten til sundhed: Ifølge FN’s Klimapanel, IPCC, vil klimaforandringer forårsage flere sygdomme blandt andet på grund af hedebølger og brande. Der er større risiko for undernæring, som følge af en mindsket fødevareproduktion i fattige regioner.

Retten til bolig: Klimaforandringer truer denne rettighed på mange måder. Ekstreme vejrforhold ødelægger folks hjem og livsgrundlag.

Retten til vand og sanitet: Klimaforandringer gør vand til en endnu knappere ressource. Ekstremt vejr forårsaget af klimaforandringer kan efterlade vandet forurenet og samtidig sprede sygdomme. Mere end en milliard mennesker har allerede nu ikke adgang til rent vand.

Retten til ikke at blive diskrimineret:
Klimaforandringer vil marginalisere udsatte grupper yderligere, hvis ikke der tages højde for kvinder, børn, fattige og oprindelige folk, der bliver særligt påvirket af klimaforandringer.

Børns rettigheder:
Klimaforandringer er en alvorlig trussel mod børns rettigheder. Ifølge FN’s Verdenssundhedsorganisation, WHO, skyldes en ud af fire dødsfald blandt børn et usundt miljø (forurening, passiv rygning, vand og manglende adgang til sanitet og hygiejne). Når det gælder klimaforandringer, så er de hyppigste dødsfald infektioner, dårlig sanitet og malaria. Børns ret til uddannelse, vand, fødevarer, bolig, sundhed og udvikling er også påvirket, især kombineret med fattigdom.

Er Amnesty alene om at mene, at menneskerettigheder og bekæmpelse af klimaforandringer hænger sammen?

I FN’s seneste klimarapport blev det understreget, at klimaforandringer er en alvorlig trussel i forhold til at kunne udfolde menneskerettighederne, og at menneskeretlige klimaaktioner er nødvendige for at kunne bekæmpe de bagvedliggende årsager og følgerne af klimaforandringerne.

FN’s Generalsekretær António Guterres siger, at klimaforandringer udgør en ’eksistentiel trussel’ mod menneskeheden, og truer folks levevilkår, fødevaresikkerhed, sundhed, stabilitet og liv.

FN’s Menneskerettighedsråd, som Danmark nu er medlem af, har skrevet om sammenhængen i otte FN-resolutioner, og mange af FN’s overvågningsmekanismer, der holder øje med staters overholdelse af de pågældende menneskerettigheder, har også udtrykt bekymring for, hvordan klimaforandringerne påvirker menneskerettighederne.

FN’s Menneskerettighedskomité har vedtaget en såkaldt “General Comment on the Right to Life”. Af denne erklæring fremgår det, at klimaforandringer, miljøforringelser og en ikke-bæredygtig udvikling er en af de største og mest alvorlige trusler for nuværende og fremtidige generationer i forhold til retten til liv. 

Komitéen har modtaget en sag fra Torres Strait Ø-folket, som er en del af Australien. Indbyggerne mener, at Australiens manglende planer om at reducere udledning af drivhusgasserne og beskyttelse af kysterne, er en krænkelse af deres menneskerettigheder. 

Er klimaforandringer ikke en sag for miljø- og klimaorganisationer?

Klimaforandringer påvirker i høj grad vores menneskerettigheder, og det går især ud over marginaliserede og udsatte grupper i befolkningen.

Mange steder i verden ser vi dagligt mennesker, der udsættes for klimaforandringer, og som kæmper for deres liv, vand og et sted at bo. Det er derfor vigtigt, at vi sætter foden ned og siger fra overfor klimaforandringernes ødelæggende aftryk på vores alles fremtid og ret til liv.

Allerede tilbage i 2009 var klima en del af Amnestys strategi-plan, og vi deltog i FN’s Klimatopmøde i København, COP15 og udsendte en underskriftsindsamling, hvor vi opfordrede til, at der kom en international aftale for at begrænse udslip af drivhusgasser på grund af den negative effekt på menneskerettighederne.

Siden 2009 har Amnesty International arbejdet sammen med internationale koalitioner omkring forskellige klimaaktiviteter og har blandt andet arbejdet for at få inkluderet en reference til menneskerettighederne i den bindende klimaftale, som blev indgået i Paris i 2015 af FN’s 196 medlemslande.

Sammenhængen mellem klimaforandringer, tørke og fødevaresikkerhed blev for første gang beskrevet i Amnestys rapport: Where are we going to live?” – Migration and statelessness in Haiti and the Dominican Republici 2016.

Hvad kan Amnesty bidrage med?

Som menneskerettighedsorganisation har Amnesty et indgående kendskab til staters forpligtelse og kan med vores erfaring presse på for, at stater lever op til disse forpligtigelser.

Amnesty International har også lang erfaring med at lobbyere FN-organer og med at bidrage til analyse og dokumentation i sager ved især regionale og internationale domstole.

Vi kan også dokumentere, hvordan klimaet påvirker det enkelte menneske og hele samfund ud fra et menneskeretligt perspektiv.

Virksomheders ansvar er et andet område, som Amnesty arbejder med. Her kan vi påvirke virksomhederne i forhold til at undgå at bidrage til klimaforandringer.

Hvad sker der, hvis ikke vi gør noget ved klimaforandringerne?

Helt konkret ser vi følgende trusler:

250.000 mennesker risikerer at dø per år i 2030 til 2050 på grund af malaria, underernæring, diarré og varmen, alt sammen på grund af klodens temperaturstigninger. Det vurderer Verdenssundhedsorganisationen WHO.

Adgangen til vand bliver også begrænset på grund af klimaforandringer. Hvis den globale gennemsnitstemperatur stiger med mere end 2 procent, vil én milliard menneskers adgang til vand blive alvorligt begrænset. 

Hvordan mener Amnesty, at vi kan løse klimakrisen?

Klimaforandringer truer vores rettigheder, især de unges. Stater er forpligtet til at beskytte folks menneskerettigheder og til at undgå store klimaskader. Derfor anbefaler Amnesty International at:

  • Stater skal sørge for, at de mindsker udledningen af drivhusgasser. Det skal ske så hurtigt som muligt og gennem internationalt samarbejde og assistance. Stater skal sørge for, at den globale temperatur ikke overstiger 1,5 grader celsius.
  • Stater skal udfase brug af fossile brændstoffer senest i 2050.
  • Der skal findes alternative energikilder, som er produceret under etiske former og uden f.eks. brug af børnearbejde. I 2050 skal alt energi være baseret på kulstof-neutral energi.
  • Stater skal skabe systematiske forandringer, der sikrer et stabilt klima på en måde, som opretholder og fremmer menneskerettighederne. Udviklingslande bør støttes i deres klimadagsorden, og når katastrofen melder sig.
  • Mennesket skal sættes i centrum. Der skal vises hensyn til de mest marginaliserede/udsatte grupper. De skal have mulighed for at søge oprejsning, hvis deres ret til vand, mad og bolig krænkes.
  • Staten bør sikre, at alle mennesker har lige adgang til information om klimaforandringerne. Klimaforkæmpere og aktivister skal kunne deltage i fredelige demonstrationer uden at blive straffet og kunne ytre sig kritisk.
  • Derudover skal alle stater hjælpe de indbyggere i deres land, der påvirkes af klimaforandringerne. Det gælder uanset om staten står bag disse klimaeffekter, eller det er en tredjepart (eksempelvis virksomheder).
  • Virksomheder, investorer, banker mv. bør udfase deres udledning af og investeringer i fossile brændstoffer og gå over til andre energiformer.