Klima

Klimaforandringer betyder, at flere mennesker fremover vil få krænket deres rettigheder.

Det gælder retten til liv, adgangen til sundhed, en passende bolig, mad og vand. Det gælder også retten til ytrings- og forsamlingsfrihed. Aktivister og menneskerettighedsforkæmpere har ret til at demonstrere, protestere og give deres holdning til kende i forhold til klimaforandringerne. Retten til ikke at blive diskrimineret bliver også krænket i forbindelse med klimaforandringer.

Når tørke, oversvømmelser og uforudsigeligt vejr rammer, går det oftest ud over de mest marginaliserede grupper i befolkningen som fattige, kvinder og børn. Det ændrede klima har også store konsekvenser for oprindelige folk, der lever af deres jord, planter og har historisk kulturelle bånd til naturen.

Menneskeskabte klimaforandringer har store konsekvenser for menneskers leveforhold i hele verden. Særligt udsatte mennesker, som bor i slumområder, på skrøbelige bjergskråninger eller nær floder, søer eller hav, bliver ramt hårdt, når klimaforandringer resulterer i orkaner, oversvømmelser, tørke og generelt uforudsigeligt vejr.

Ifølge FN’s Verdenssundhedsorganisation WHO risikerer 250.000 mennesker at dø per år i 2030-2050 på grund af malaria, underernæring, diarré og ekstrem varme. Adgangen til vand bliver også begrænset på grund af klimaforandringer. Hvis den globale gennemsnitstemperatur stiger med mere end to grader, vil én milliard menneskers adgang til vand blive alvorligt begrænset. 

Siden 2009 har vi arbejdet sammen med internationale koalitioner omkring forskellige klimaaktiviteter. Vi har arbejdet for at få inkluderet en reference til menneskerettighederne i den bindende klima-aftale, som blev indgået i Paris i 2015 af FN’s 196 medlemslande.

På COP21 i Paris i december 2015 indgik de 196 medlemslande i FN’s klimakonvention (UNFCCC) en juridisk bindende klimaaftale – den såkaldte Paris-aftale. Her forpligtiger landene sig til at holde den globale temperaturstigning til mellem halvanden og to grader celsius. 

Alle landene har forpligtet sig til at udarbejde nationale planer for, hvordan de vil bidrage til reduktionen af drivhusgasser, som fører til klimaforandringerne. Den store opgave ligger nu i at sikre, at de 196 lande lever op til de mål, som de har sat sig.

I Amnesty mener vi, at alle lande skal mindske deres drivhusgasser, så den globale temperatur ikke overstiger halvanden grader celsius. Regeringer skal derfor udfase brugen af fossile brændstoffer og være hundrede procent afhængig af kulstof-neutralt brændstof i år 2050.

Enhver stat har ansvar for at forebygge og mindske klimaforandringer og hjælpe sin befolkning med at tilpasse sig klimaforandringerne. Hvis klimaforandringerne fører til krænkelser af menneskerettigheder, er landenes regeringer ansvarlige for, at individer kan få oprejsning og erstatning.