Samtykke

01.
Mød Bolette

Da Bolette anmeldte sin ekskæreste for voldtægt, lukkede anklagemyndigheden sagen, før den kom for en dommer. Det fik Bolette til at skrive sin egen klage, og sagen blev genåbnet. Men hvad med dem, der ikke taler systemets sprog? spørger hun.

I april oprinder endelig den dag, Bolette har ventet på. Dagen, hvor retssagen mod hendes tidligere kæreste, der står anklaget for at have voldtaget hende, begynder. Dagen, hvor der bliver sat et midlertidigt punktum i det forløb, der det sidste halvandet år har sat Bolettes krop i konstant alarmberedskab. 

”Jeg ved godt, man ikke kan graduere, hvor slem en voldtægt er, men det, der er så sorgfuldt ved kontaktvoldtægter (hvor offer og gerningsmand har haft kontakt på forhånd, red.) er, at hele ens forestilling om det menneske, som du troede du kend-te, og som du havde tillid til, falder fra hinanden. Det ryster dit verdensbillede”,
siger Bolette.

Som flertallet af dem, der anmelder en voldtægt, oplevede Bolette, at hendes sag blev lukket, før den kom for en dommer. Men i modsætning til mange andre er Bolette uddannet jurist, og hun valgte at skrive sin egen klage. En klage, der førte til, at hendes sag nu alligevel ender i retten.

I efteråret 2017 blev Bolette overfaldet og voldtaget efter et skænderi med sin kæreste gennem tre år. Bagefter løb hun ind på badeværelset og låste døren.

”Jeg havde heldigvis min telefon med og ringede til en nær ven, der bor lige i nærheden og har nøgler til min lejlighed. Jeg overvejede faktisk slet ikke at ringe til politiet, da jeg tænkte, at jeg ikke ville turde lukke dem ind, hvis nu min ekskæreste stadig var i lejligheden”.

Bolettes ven ringede til politiet og havde to betjente med, da han låste sig ind i lejligheden. Betjentene skrev rapport og forsøg-te forsigtigt at overtale Bolette til at tage på Center for Voldtægtsofre på Rigshospitalet. De spurgte også, om hun ville foretage en anmeldelse.

”Jeg tror, jeg var i chok og kunne slet ikke forholde mig til hverken anmeldelse eller gynokælogisk undersøgelse på det pågældende tidspunkt. Jeg kom til at tænke på hans børn, de uskyldige børn, som jeg havde et fint forhold til. Hvad ville der ske, hvis jeg anmeldte deres far?”

Bistandsadvokatens råd

De næste 10 dage dukkede spørgsmålet om, hvorvidt hun alligevel skulle gå til politiet, igen og igen op.
”Jeg rodede meget med det her spørgsmål. Altså hvad skulle det føre til at anmelde? Jeg har jo også fulgt med i medierne og havde godt en fornemmelse af hvor få sager, der fører til domfældelse. Jeg vidste godt, at det ville blive op ad bakke.”

Til sidst besluttede hun sig for, hvad der var det rigtige at gøre. Hos politiet fik hun tildelt en bistandsadvokat og blev afhørt. Bo-lette husker, at politianklagerens spørgsmål gik tæt på, men at tonen var respektfuld og professionel.

Da hun efter første afhøring sundede sig ude på gaden, tog hendes bistandsadvokat fat i hende: "Bolette, det er herligt, at du er så ærlig, men jeg synes, du skal overveje at nedtone, at du i øvrigt har haft et godt sexliv og godt kan lide sex," advarede han hende.

Bolette blev chokeret over bistandsadvokatens råd: ”Hvad havde sex med det her at gøre?! Det her var et voldeligt fysisk over-greb”.
Det fik dog ikke Bolette til at svare anderledes på efterforskernes spørgsmål i det videre forløb.

”Jeg besluttede mig tidligt for, at jeg ikke ville tænke strategisk og sidde og lege bly viol. Jeg har intet at skamme mig over, og hvad skal min seksualitet have at gøre med, at jeg er blevet udsat for et voldeligt overgreb? Der er intet i verden, der berettiger det, jeg har været udsat for”.

Skrev sin egen klage

Otte måneder efter voldtægten besluttede anklagemyndigheden hos Københavns Politi sig for at opgive straffesagen mod Bolettes ekskæreste. Det blev blandt andet begrundet med, at der ikke var vidner til stede, at Bolette havde kendt den anklagede i tre år og at der var modstridende forklaringer mellem Bolette og hendes ekskæreste. Det blev også fremhævet, at hun ventede 10 dage med at anmelde voldtægten.

For Bolette var beslutningen som et slag i maven. Det bekræftede alle hendes bange anelser fra dengang hun overvejede, om hun skulle anmelde. Hun overvejede et kort øjeblik at give op. Men på det tidspunkt havde hun haft kontakt til andre kvinder, der var blevet udsat for voldtægt, og hun valgte derfor at gå mere professionelt til værks – også for deres skyld.

”Jeg valgte at flytte fokus fra mig selv og min konkrete sag. Nu gik jeg til det som jurist og engageret medborger, som i udgangs-punktet altid har haft tillid til retsstaten. Det føltes lidt som en borgerpligt”. De næste fjorten dage brugte Bolette hver aften efter arbejde på at læse Istanbulkonventionen og domsbetænkninger, så hun kunne skrive sin egen klage.

I klagen fremhævede hun, at Istanbul­konventionen, som Danmark er forpligtet til at efterleve, understreger, at voldtægter, der finder sted mellem to, der kender hinanden på forhånd, bør være en skærpende og ikke en formildende omstændighed. Desuden fremførte hun, at der i lovgivningen er taget højde for, at et voldtægtsoffer kan be-finde sig i chok og derfor ikke anmelder overgrebet straks.

Der rejses tiltale

Klagen fyldte 15 sider. Og Bolette fik medhold. ”Jeg husker det nærmest, som om det stod med flammeskrift i brevet: Der bliver en straffesag!”, fortæller hun.

Selvom det er en kæmpe lettelse for hende, at retssagen nu venter i april, ærgrer det hende, at de mange andre, der får deres voldtægtssager lukket, inden den når at komme for en dommer, ikke har samme forudsætninger som hun for at få genoptaget deres sag.
”Jeg er jurist og skrev min egen klage – hvor mange kan det? Jeg kunne tale systemets sprog, og hvis ikke, havde jeg ikke haft en jordisk chance”.

Når hun ser tilbage, er hun glad for, at hun valgte at gå til politiet og anmelde sin voldtægt. Men hun forstår også godt, hvorfor så mange kvinder vælger ikke at gøre det.

”Det er jo himmelråbende absurd, at man i et retssamfund kan være i tvivl, om man skal anbefale nogen at gå til politiet og fore-tage en anmeldelse, hvis de er blevet voldtaget. Men jeg er desværre nået til den konklusion, at med mindre der var tale om en super robust person med stort netværk, ville jeg alvorligt overveje, at anbefale den pågældende at lade være”.

Da der er tale om en verserende retssag, optræder Bolette her under pseudonym.

Opdatering: Bolette fik i december 2019 medhold i landsretten, og hendes ekskæreste blev dømt skyldig i voldtægt.


02.
Relateret indhold
@amnestydk

RT @MaleneHaak: Etiopiens præsident har givet Tigray Folkets Befrielsesfront frist til i morgen til at overgive sig. Herefter sætter hæren…