Når staten slår ihjel
Hver dag henretter stater deres borgere som straf – også for handlinger, som slet ikke burde være kriminelle. Dødsstraf krænker retten til liv. Vi er imod dødsstraf i alle dens afskygninger og har arbejdet for at få den afskaffet siden 1977.
Over 19.000 mennesker sidder på dødsgangen verden over og venter på at blive henrettet. Dødsstraf er grusom, umenneskelig og nedværdigende og en krænkelse af retten til liv. Vi er imod dødsstraf. Altid. Uanset hvem, der er under anklage, hvilken forbrydelse, der er begået, om personen er skyldig eller uskyldig, eller hvilken metode, staten bruger.
Problemet med dødsstraf
Mennesker bliver henrettet hver eneste dag. I nogle lande risikerer du at blive henrettet for dit valg af partner, i andre er dødsstraf forbeholdt forbrydelser som mord og terrorisme.
Nogle lande henretter mindreårige, andre dømmer psykisk syge mennesker til døden. Før henrettelsen finder sted, sidder fangerne ofte i fængsel i mange år. Mens de sidder på dødsgangen og venter på deres straf, ved de ofte ikke, om de får lov til at se deres familie en sidste gang.
Dødsstraf bliver udført på mange forskellige måder. For eksempel ved halshugning, elektrisk stød, hængning, dødsindsprøjtning eller nakkeskud.
Dødsstraf er uigenkaldelig
Dødsstraf er den ultimative straf, og man kan aldrig være sikker på, at den ikke rammer uskyldige. Siden 1973 har man i USA frigivet 150 fanger, som sad på dødsgangen og ventede på deres straf, selvom de var uskyldige. Andre er blevet henrettet på trods af stor usikkerhed om, hvorvidt de var skyldige. Modsat andre former for straf, så udelukker dødsstraf muligheden for, at man kan rette op på justitsmord.
Langt de fleste af de mennesker, der er blevet dømt til døden verden over, har ikke fået en retfærdig retssag. I flere lande benyttes der bevismateriale, der er blevet fremtvunget under tortur.
Dødsstraf har ingen præventiv effekt
Lande som henretter deres borgere taler ofte om dødsstraf som en metode til at forhindre folk i at begå kriminalitet. Denne påstand er gang på gang blevet tilbagevist, og der er ingen beviser på, at dødsstraf har en større præventiv effekt end fængselsstraf.
Dødsstraf diskriminerer
Dødsstraf bruges uforholdsmæssigt ofte over for fattige og personer, der tilhører bestemte etniske og religiøse grupper. Dødsstraf anvendes desuden som politisk værktøj. Myndighederne i lande som for eksempel Iran eller Sudan bruger dødsstraf som en metode til at lukke munden på politiske modstandere.
Det går fremad
Vi har arbejdet for at stoppe brugen af dødsstraf siden 1977. Dengang havde kun 16 lande afskaffet dødsstraf i lov eller i praksis. I dag er antallet af stater, der har afskaffet dødsstraf, oppe på 141 – næsten totredjedele af verdens lande. De fem største statsbødler i verden lige nu er Kina, Iran, Saudi Arabien, Irak og USA.