Dødsstraf Dødsstraf Henrettelse USA Kina Saudi Arabien

Over 19.000 mennesker sidder på dødsgangen verden over og venter på at blive henrettet. Dødsstraf er grusom, umenneskelig og nedværdigende og en krænkelse af retten til liv. Vi er imod dødsstraf. Altid. Uanset hvem, der er under anklage, hvilken forbrydelse, der er begået, om personen er skyldig eller uskyldig, eller hvilken metode, staten bruger.

Problemet med dødsstraf
Mennesker bliver henrettet hver eneste dag. I nogle lande risikerer du at blive henrettet for dit valg af partner, i andre er dødsstraf forbeholdt forbrydelser som mord og terrorisme.

Nogle lande henretter mindreårige, andre dømmer psykisk syge mennesker til døden. Før henrettelsen finder sted, sidder fangerne ofte i fængsel i mange år. Mens de sidder på dødsgangen og venter på deres straf, ved de ofte ikke, om de får lov til at se deres familie en sidste gang.

Dødsstraf bliver udført på mange forskellige måder. For eksempel ved halshugning, elektrisk stød, hængning, dødsindsprøjtning eller nakkeskud.

Dødsstraf er uigenkaldelig
Dødsstraf er den ultimative straf, og man kan aldrig være sikker på, at den ikke rammer uskyldige. Siden 1973 har man i USA frigivet 150 fanger, som sad på dødsgangen og ventede på deres straf, selvom de var uskyldige. Andre er blevet henrettet på trods af stor usikkerhed om, hvorvidt de var skyldige. Modsat andre former for straf, så udelukker dødsstraf muligheden for, at man kan rette op på justitsmord.

Langt de fleste af de mennesker, der er blevet dømt til døden verden over, har ikke fået en retfærdig retssag. I flere lande benyttes der bevismateriale, der er blevet fremtvunget under tortur. 

Dødsstraf har ingen præventiv effekt
Lande som henretter deres borgere taler ofte om dødsstraf som en metode til at forhindre folk i at begå kriminalitet. Denne påstand er gang på gang blevet tilbagevist, og der er ingen beviser på, at dødsstraf har en større præventiv effekt end fængselsstraf.

Dødsstraf diskriminerer
Dødsstraf bruges uforholdsmæssigt ofte over for fattige og personer, der tilhører bestemte etniske og religiøse grupper. Dødsstraf anvendes desuden som politisk værktøj. Myndighederne i lande som for eksempel Iran eller Sudan bruger dødsstraf som en metode til at lukke munden på politiske modstandere.

Det går fremad
Vi har arbejdet for at stoppe brugen af dødsstraf siden 1977. Dengang havde kun 16 lande afskaffet dødsstraf i lov eller i praksis. I dag er antallet af stater, der har afskaffet dødsstraf, oppe på 141 – næsten totredjedele af verdens lande. De fem største statsbødler i verden lige nu er Kina, Iran, Saudi Arabien, Irak og USA. 

I 2014 var USA det eneste land i Nord- og Latinamerika, der anvendte dødsstraf.

31 af USA's 50 delstater praktiserer fortsat dødsstraf. I 2014 blev 35 mennesker henrettet. Det er fire færre end året før. Samtidig blev der afsagt mindst 72 nye dødsdomme. I oktober 2014 sad 3035 mennesker på dødsgangen i USA.

Staterne Texas, Missouri, Florida og Oklahoma stod for 89 procent af alle henrettelser i USA.

I februar 2014 vedtog staten Washington et midlertidigt stop for brugen af dødsstraf.

Håb for 2015
Guvernøren i Oregon forlængede i februar 2015 et stop for henrettelser, der første gang blev vedtaget i 2011. Samtidig vedtog staten Pennsylvania et midlertidigt stop.

I maj 2015 afskaffede staten Nebraska brugen af dødsstraf. 

"Nebraskas lovgivende forsamling har modigt forsvaret menneskerettighederne ved at vedtage dette lovforslag”, siger Amnesty USA’s direktør Steven W. Hawkin. 

Kina er det land i verden, der flittigst bruger dødsstraf. Så mange, at landet henretter flere af sine borgere end resten af verdens lande tilsammen. Li Yan er blandt de mange tusinde kinesere, som hvert år dømmes til døden.

I årevis levede Li Yan med en voldelig mand. Hun blev låst ude på altanen i flere timer i de koldeste vintre. Hun blev banket jævnligt. Fik slukket cigaretter i ansigtet. Blev udnyttet psykisk og fysisk.

Li Yan var desperat, og forsøgte at få hjælp af politi og myndigheder. Men de lyttede hverken til hendes anklager eller efterforskede sagen.

Li Yan blev heller ikke tilbudt beskyttelse, så hun kunne slippe væk fra sin mand. Til sidst slog hun sin voldelige mand ihjel.

Internationalt pres

Li Yan sad på dødsgangen i Kina fra 2011 til 2015. Selvom hun havde vidner og beviser, der kunne bekræfte, at hun blev misbrugt psykisk og fysisk af sin mand, blev hun i 2011 dømt til døden. Efter massivt internationalt pres blev Li Yans dødsdom i april måned i år omstødt til livstid.

Dette skete, da myndighederne endelig anerkendte, at hendes eksmand havde udsat hende for systematisk vold og mishandling.

Amnesty har siden 1977 arbejdet for at afskaffe dødsstraf i verden. Amnesty afdækker og dokumenterer dødsdomme og henrettelser ved hjælp af verdensomspændende research. Dokumentationerne offentliggøres for at mobilisere et pres på beslutningstagere og ansvarlige myndigheder. Målet er at standse alle henrettelser, afskaffe dødsstraf og sikre et retfærdigt og upartisk retssystem, hvor internationale standarder for menneskerettigheder implementeres. En gang om året offentliggør Amnesty den nyeste statistik på dødsstraf verden over.

Vi arbejder for:

• At lande, der stadig anvender dødsstraf, stopper alle henrettelser omgående
• At lande, der ikke længere effektuerer dødsstraf, også afskaffer dødsstraf i lovgivningen
• At alle idømte dødsstraffe bliver omgjort til fængselsstraffe